Cookie- og Privatlivspolitik

Hobbitten: En uventet rejse

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
12.12.2012
| |
2 timer 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Hobbit: An Unexpected Journey
|

'Hobbitten: En uventet rejse' handler om Bilbo Baggins, der bor for sig selv i det fredelige Hobbiton. Men en dag opsøges han af troldmanden Gandalf, der sender ham og 13 dværge på en mission for at genvinde det tabte dværg-kongerige Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug.

Bilbo har ikke meget at skulle have sagt, og snart må han finde sig i at være med på en farefuld rejse, der bringer rejseselskabet gennem mørke skove, over høje bjerge og igennem dunkle grotter. Ud over at måtte konfrontere ondskabsfulde trolde og ulvelignende Wargs ændrer mødet med det gådefulde væsen, Gollum, og ikke mindst dets magiske ring, Bilbos liv for altid.

'Hobbitten: En uventet rejse' er første del af Peter Jacksons filmatisering af J.R.R. Tolkiens forløber til Ringenes Herre-trilogien, som han også instruerede i årene 2001-03. Og filmen har været særdeles imødeset.

Martin Freeman, der er relativt ukendt, men som man bl.a. har kunnet se i den oprindelige version af TV-serien 'The Office', spiller titelkarakteren Bilbo. Ian McKellen vender tilbage som Gandalf ligesom Hugo Weaving og Cate Blanchett gentager deres roller som elverne Elrond og Galadriel.

Richard Armitage fra BBC-serien 'Robin Hood' spiller lederen af dværgenes kompagni, Thorin Oakenshield, og englænderen er én blandt de mange nye ansigter.

'Hobbitten: En uventet rejse' efterfølges af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark og Hobbitten: Femhæreslaget.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2530 votes)
4.9
3.8

Instruktør

Relaterede nyheder

Bilbo kan opleves i dobbelt så mange billeder pr. sekund
7 år siden
Frodo vender tilbage
9 år siden
Fans af Orlando Bloom vil glæde sig over hans genkomst til Midgård
9 år siden
Martin Freeman (i midten) er Bilbo Baggins
9 år siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... bevæger, fortryller og fornyer. [...] 'Hobbitten's helt store kunstneriske clou er dog gensynet med Gollum..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "’Hobbitten’ er for lidt, for meget og helt aldeles overvældende på én gang. Det er ikke den film, vi kunne have håbet på, men det er på godt og ondt en enestående oplevelse." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... henvender sig til de allerede overbeviste. Og oven i købet de mest dedikerede af slagsen. De fleste andre ville nok have været fint tilfredse med en enkelt film. Det her føles nærmest som at se en næsten tre timer lang prolog." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Der er simpelthen for meget pegepind, røgsignal og staveplade over det, og spændende endsige uhyggeligt bliver det derimod sjældent." (Jakob Levinsen)

  • Politiken

    "Det er ikke en storladen saga egnet til at blive trukket ud over halvandet år. På den anden side må man give Jackson den cadeau, at tiden flyver. Ikke så meget fordi historien er neglebidende spændende, som fordi billedfortællingen aldrig er i ro. [...] Et højfrevent sansebombardement... en teknologisk-visuel udfoldelse af historien, snarere end det er en fordybelse i den." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Man begynder med en vis skepsis. Prologen med Bilbo og Frodo er fin, men det tager en time at komme ud af Herredet, samle selskabet, høre dværgenes sange og få Bilbo til at tage med. Siden letter tempoet, og endelig bliver det en flyvende film, der ånder i sit eget tempo. [...] Det er blevet et fantastisk (kunst)eventyr." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmReview.dk

Den første time af fortællingen bruges på at samle dværge, tømme spisekammeret og komme ud af starthullerne. Når eventyret så endelig er i gang, og den hårdt tiltrængte modstand møder vores små venner, bliver faren værfet ad vejen alt for let, og sådan fortsætter det, indtil filmen slutter irriterende brat, da efterfølgeren får "æren" af at fortsætte denne udramatiske fortælling.

www.filmreview.dk - Korte og præcise filmanmeldelser

Trine

Mega fed film

Bjarke

Nu har jeg ikke bedmyten til mesterværk fordi jeg syndes at den levede op til ringes herre ellers er den helt perfekt

Anne-Mette

Har nu endelig fået set "Hobbitten - en uventet rejse" og helt uventet finder jeg mig for første gang enig i flere af mediernes bedømmelser af denne film!
Den vil for meget på een gang og bliver dermed til slet ingenting. Den vil være spændende og dramatisk, og de store slåskampe er flotte, MEN en kamp er først rigtig god, hvis man virkelig hader den onde og holder med den gode. Sådan et forhold når jeg ikke at opbygge til hverken den ene eller den anden i filmen. Bilbo er irriterende kedelig det meste af filmen, der med en selvfølgelighed ændrer sig til det mere eventyrlystne - som om man ikke havde set dén komme!

Hele ideen om, at dværgene vil generobre deres by og guld fik dog efterfølgende diskussionen til at gå: For når de nu har et nyt hjem i de blå bjergene (som bliver nævnt meget tidligt), hvorfor så ikke være tilfreds med det? Hvad er der galt med det sted, siden det ikke kan være deres hjem? Mangler der bare guldet? Den tanke får dværgene til at virke besiddeirske og usympatiske, og så falder hele deres quest til jorden for mig som publikum.

Og hvad fanden er ham den hvide orks problem?! Hvorfor i alverden vil han slå alle i de der konge-dværge ihjel? Han er så endimensionel, at jeg slet ikke kan forholde mig til ham som skurk. For han er jo ikke så stor og vil-ud-rydde-al-liv som Saurun, som man jo sammenligner alt med efter at have set LOTR..

Det kunne være gjort bedre. Bliver spændende at se, om det sker i 2'eren!

Kaj

Jeg så nogle af 'video-blokkene' der blev sendt ud, mens de filmede. Der sagde Peter, at filmene blev optaget i 5K og selvfølgelig hfr. Da jeg endelig så filmen i biografen tror jeg nok, den var 4K - ikke helt sikker ... I hvert fald var selve filmen vidunderlig med de mange visualeffekter og 3d. Især Martin Freeman (bilbo) gør det super med hans mange ansigter! Jeg er vild med Richard Armitage's (thorin) stemme.
MUST SEE!!!

Michael

Hobbitten del 1 starter rigtig positivt ud, med en prolog agtig indledning ligesom den første Ringenes herre film, for herefter "at skrabe for lidt smør ud over for meget brød" Jeg synes, at filmen til tider går fuldstændigt i stå fx, da dværgene og Bilbo ankommer til Kløvedal. Disse scener er uendeligt lange og bidrager som sådan ikke særligt meget til filmens fremdrift. Ligeså er filmens tone helt anderledes ifht. de første film. Her vil nogle nok påpege, at bogen hobbitten også har en mere børnevenlig tone, men jeg synes at stilskiftet er for stort i forhold til, at se filmene som en samlet saga. I det hele taget tog jeg mig selv i flere gange at tænke, at Peter Jackson kunne have fortalt denne historie meget mere effektivt og hurtigere end tilfældet var. Det lugter lidt af, at der bare skal tjenes penge på en meget billig baggrund.

Kasper Thomsen

Jeg vil give dig ret i at, nogle af disse scener kan virke rimelig lange, men der tænker jeg ved mig selv LotR the fellowship of the ring, den havde det samme. En god solid historie. nogle scener kunne måske have været undgået, men de scener hjælper også folk til at forstå visse situation, som nogle gange spiller en større rolle i historien

Mikkel

Efterhånden lidt tid siden jeg overværede dette pragt eksempel af en film. Den fortjener dog alligevel lidt superlativer med på vejen, de rosende af slagsen.

Jeg var meget spændt og en anelse tvivlrådig da jeg i sin tid tog i biografen for at overvære Hobbitten i 3D. Jeg var ikke så skeptisk omkring filmens æstetiske og stilistiske kvaliteter, herunder brugen af High Frame Rate 3D, diverse animationer, kulisser og så fremdeles, men mere selve filmens handling. Peter Jacksons stilistiske kvaliteter kendte jeg jo i forvejen. Havde læst bogen inden og var derfor en anelse spændt på at se, hvorledes Peter Jackson var i stand til at fylde tre timers film ud med blot 100 siders litteratur i baghånden. Hvordan skulle det nogensinde lykkedes manden? Derudover var jeg måske en anelse påvirket af al den snak i medierne om manglende fordybelse, langtrukne dialoger og manglende spænding. Jeg blev dog glædeligt overrasket over filmen som helhed. Foruden filmens stilistiske kvaliteter nød jeg fortællingen med dens mange personskildringer, dens mange scener med fart over feltet og ikke mindst dens mange scener, hvor der blev skruet lidt ned for tempoet. I den forbindelse bør fremhæves Bilbos scene med Gollum og scenen, hvor Bilbo får uventet besøg af troldmanden Gandalf og de 13 dværge. Hele intermezzoet med hvorvidt Bilbo skal drage med dværgene på eventyr var for mig én af filmens bedre scener, da den var med til at lægge grundlaget for resten af filmen, herunder Bilbos personlige udvikling.

Dragen Smaugs ødemark nærmer sig. Glædeligt for os, der elskede En uventet rejse. Alligevel utroligt at jeg har været i stand til at bevare tålmodigheden så længe, for En uventet rejse efterlod et rigtig godt indtryk. Den belønnes derfor med fem stjener :)

Fodkoenuser/8037

Som forventet var filmen ekstrem lækkert lavet, lyden var sublim og 3D-effekterne det bedste jeg har set, men filmen var for lang i forhold til indholdet og vekslede mellem fængslende og kedelig.
Der var flere scener, som jeg ikke synes holdt vand (bl.a. den med trollende) og der en del af filmen, som virkede mere gearet mod et yngre publikum (børnefilm).

Filmen er en god eventyrfilm og helt klart et kig værd -ovenstående skal ikke forstås som om filmen var dårlig - den levede bare ikke op til mine forventninger og LotR's triologien.

peter

årets bedste film glæder mig til the desolation of smaug

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.