Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Hitman: Agent 47

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en actionpræget stemning. Den indeholder en række voldsomme og blodige scener med mennesker der dræbes ved skud, fald, strangulering mm. Da filmen iøvrigt præges af lange sekvenser med vold og drab, og en gennemgående rå stemning, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år

Se mere på medierådet.dk
27.08.2015
| |
1 time 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hitman: Agent 47
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Level 7
|

I 'Hitman: Agent 47' er titelkarakteren den seneste i rækken af genetisk skabte lejemordere, der blot er opkaldt efter de sidste to tal tatoveret i nakken.

Agenterne er mennesker overlegne i styrke, hurtighed og intelligens, men 47 kommer alligevel på en vanskelig opgave, da han skal eliminere vigtige folk fra en kæmpemæssig virksomhed, der har kendskab til hemmeligheden bag hans herkomst.

Sammen med en ung kvinde begiver Agent 47 sig ud på en farefuld opgave, der får konsekvenser for dem begge.

Actionfilmen er baseret på computerspilserien 'Hitman', der i år nåede op på sit syvende kapitel. IO Interactives populære univers blev første gang filmatiseret i 2007, hvilket ikke bød på den forventede succes. Den nye film er derfor ikke nogen efterfølger, men en genfortolkning af spillet.

Rupert Friend, kendt fra periodedramaet The Young Victoria og tv-serien 'Homeland', spiller den skaldede Agent 47, mens Zachary Quinto (Spock i de nye Star Trek-film) indtager skurkerollen.

'Hitman: Agent 47' instrueres af debutanten Aleksander Bach. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (139 votes)
3.9
2.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er sjovt selv at fange de levende skydeskiver, når man har kontrollen i spillet – som passiv tilskuer bliver det hurtigt ensformigt – og i længden kedeligt - at se de samme effekter, de samme vinkler og de samme effektive nærkampe og nedskydninger igen og igen og igen." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "'Hitman: Agent 47' er smukt koreograferet, godt spillet og overraskende god. Ikke det store mesterværk, men jeg følte mig underholdt." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Den forvrøvlede historie er [...] mestendels en undskyldning for en endeløs række af overraskende, fantasiløse actionscener og drab, der mest ligner noget fra en bedaget hi-tech reklamefilm." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Handlingen er uden mening, men ikke engang meningsløs. Den er bare noget vrøvl om slagsmålet om opskriften på klonerne." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Det er ikke en dyb, snarere ret plat film, men det ved filmen godt selv bag sit bad ass-ydre." (Katrine Hornstrup Yde)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hozan

...

GiwizZeni

Endnu et forsøg på at filmatisere et computerspil, endnu en brøler. Endnu et forsøg på at få den ellers udmærkede figur Hitman aka Agent 47 op på det store lærred, endnu et flop...
CGI eksplosioner, CGI stunts, CGI skuddueller, CGI blod, CGI biljagter, CGI helikopter og CGI action. Hvis det handlede om at få en actionspillefilm til at ligne eller føles som et computerspil - man bare ikke har kontrol over - så lykkedes det ganske godt. Den dag man kan bruge CGI til at skrive gode manuskripter eller få papfigurer til at spille skuespil, så vil denne type film løfte sig fra jorden. Indtil da falder de ligesom 'Agent 47' fuldstændigt fladt til jorden i kategorien: Hjernedød-ligegyldig-tømmermænds-action.

Anders

Som den første Hitman-film, er denne også lidt skævt skruet sammen i forhold til spillet... der sniges mindre og skydes mere, men er er en ok historie, som normalt ville passe bedre til et computerspil end til en film, men taget i betragtning at det netop er der Agent 47 kommer fra, så er det ganske fint.

Som andre har påpeget så er slutningen lidt tynd, men filmen indtil da gør at jeg godt kan tilgive den relativt forudsigelige slutning.

Filmen er værdig til en efterfølger, men vil næppe blive husket i det lange løb

Jasir Al-Salami

Er god men en dårlig slutning

CINEMANDRUP

En Følelsesløs omgang i selskab med en følelsesløs lejemorder, hvor drabene står i kø og plottet i den grad lever op til: Målet helliger midlet. Agent 47 står nu overfor endnu et reboot og kan denne omgang stå distancen og give os den Hitman film som vi fans af spillet har ventet på.

Det kan siges meget simpelt: Historien omhandler jagten på en perfekte agent opskrift. Der burde være rig mulighed for at opbygge en god historie i et univers som dette, men det ender desværre i kaos, hvor det virker til at manuskriptforfatterne ikke vidste hvad de havde med at gøre, og så afløses det af konstant action, som skal forsøge at redde det. Og så har producenterne, instruktøren og hele kompagniet i den grad misforstået Hitman universet, for her handler det om at opfylde kontrakten og være en af mængden/”usynlig” og ikke mindst forudseende. Det drejer sig om den stille og intense action som bygges op af stemningen og her fejler filmen desværre gevaldigt. Stemningen når ikke at bygges op inden det næste action element indtræder og skal forsøge at bære historien.

Jeg må være ærlig at sige at Rupert Friend (Agent 47), ikke formår at leve op til Hitman rollen. Han kan være følelsesløs og monoton i sin stemmeføring, men det er så også det. Det er især skidt når jeg syntes at Timothy Olyphant gjorde det bedre i sin udgave af Hitman karakteren. Hvis der er en karakter som skal bare skal være på plads i en film som denne, så er det Agent 47. Hannah Ware som er filmens kvindelige hovedrolle giver desværre kun en middelmådig præstation. Men værste præstation går uden tvivl til filmens skurk spillet af Zachary Quinto. Det er bare ikke godt nok og bliver kedeligt næsten med det samme – så har man fejlet som skurk. Det er en OMMER.

Et element som filmen nærmest drukner os i er action. Det gør skam heller ikke noget, hvis det så også var godt udført. Enkelte steder er det flot og god action, men det er meget meget hurtig repetition og gentagelse. Når man har proppet så meget action ind i en film at det bliver kedeligt, så er det ikke et godt udgangspunkt. Men hvor mange gange skal vi se Agent 47 stå i midten af det hele og gang på gang overleve skudduel efter skudduel – en eller anden ram dog manden. Som en enkeltstående hændelse kan det se godt ud at agent 47 er så hurtig og forudseende at han kan stå midt i centrum af skuddueller og overleve, men gang på gang bliver decideret irriterende og så er det ikke tro mod Hitman karakteren. Hvis vi skal have så meget action, så find venligst en lydside som fungerer. Det virkede tørt/kedeligt med lydsiden og musikken byggede heller ikke stemningen ordentligt op. En ting som du skal kunne rumme meget af inden du ser denne film: der flyver CGI folk til højre og venstre og det ser ikke godt ud.

Jeg havde håbet på så meget mere fra denne film. Jeg følte virkeligt at det var spild af tid at se filmen, for den ødelagde mere Hitman universet end gjorde den ære. Hitmans signatur våben udover pistolerne er snøren, som burde have været brugt meget mere. Det er hans ikoniske signatur drab, når han overrasker folk med den og lister sig ind på dem, men det skal man ikke forvente i denne film udover et par sekunder. Men forvent mange close-ups af hans stregkode i nakken. Denne film gør på ingen måde Hitman karakteren sej. Men lad hjernen blive hjemme og forestil dig en følelsesløs lejemorder som i bedste Arnold Schwarzenegger stil står midt i det hele og undviger skud efter skud, imens han pløkker folk til højre og venstre. Og slutningen taler vi ikke om, for det er ikke iorden at slutte på sådan en måde.

Jeg kan ikke give mere end 3 Hitman stjerner for dette forsøg, for der er åbenbart lang vej til at vi får den Hitman film som vi stadig går og venter på, for dette er ikke denne film.

Wayne

Det er vigtigt for en film at der er noget på spil - man skal gerne holde af og med hovedpersonerne. I sagens natur, når det gælder Hitman universet - så er det lige det modsatte. Agent 47 er følelsesløs, og filmen foregår i et klinisk univers hvor alt kun afventer det næste drab.

Opgaven er løst, men skidt skuespil af især hovedskurk og professoren bag agentprogrammet. Action delen fungerer dog - men forvent ikke en film du husker bagefter.

susanne

Super film .sæt jer tilbage og nyd den

Claus

Hitman: Agent 47. næsten alle steder jeg har læst/hørt, er at filmen ikke lever op til de forvender som folk have, Men jeg vil rette på det,

vi stater ud med en masse information omkrig, det store program om at lave super Hitman. efter at hovedprofessor beslutter at forlade programet og alt flade fra hinanden, samt alle de super soldater havner til andre firmaer. nogle år frem i tiden hvor Syndicate vil gendanne super soldat programet som er styret af Le Clerq (Thomas Kretschmann) og Agent 47 (Rupert Friend) får nys om det prøver han at lukke for det en gang for alle,
samtidig med at hovedprofessors datter Katia (Hannah Ware) er i fuld gang med at søge efter sin far, så det er en katten mod musen jagt, hvem fanger pigen først. Agent 47 finder frem til hende og her mødes Katia med John Smith (Zachary Quinto) som vil beskytte Katia mod agent 47. lidt længer frem agent 47 over taler Katia til at komme med ham, deres opgave tag ned Syndicate.

her er hvor filmen rammer plet. Rupert er for mig den beste version af agent 47 indtil vider isted for Timothy Olyphant. Rupert kan og vil gøre karakteren ære, mens Zachary giver en god skurk og samtidig en god overbevisning. og historen virker godt på papir.

men til det dårlig. filmes historen som sagt virker god på papir, men hvordan den er fremvis ikke godt. der er mange huler hvor jeg sagde "hva fanden der sker"og "hvad??" som på et tids punkt "stor advarsel!!!! noget at slutingen kommer" Katia har åbenbart også de samme evner som Agent 47 dog hun er nr. 90?? at give Agent 47 en søster er en god ide men ikke på dem måde, samt nogle af senderne hvor folk dør er ikke godt lave man kan se at en pc har været bruget,

men jeg giver den 3 ud af 6 fordi iden er der men mangler lide det sidste spark. vis Agent 47 var alene og gik efter forskellig mål samt nye måder han dræber dem på, der har vi den Hitman film vi alle fortænder for både gamer og film folk,

Mathias

Den var præcis som jeg havde forventet fra det jeg havde set fra traileren.
Det var en videospil-action-film, historien var ikke oscar værdig og skuespillet var ikke exceptionelt! Men den gjorde det den skulle, den holdte mig da underholdt, i starten ihvertfald.
Ca. 2/3 inde i filmen, mistede den mig lidt.

Men jeg ville stadig sige at den skulle ses, hvis du kan lide overdrevet action! :)

Roa Raveneye

Filmen minder mere om en intro til en serie end noget andet. handlingen er forvirrende & alt for løs, samt filmskaberne forsøger at opbygge deres eget "hitman" univers & er derfor ikke det fjerneste tro til det eksisterende spil univers.

alt i alt, så er det spildte timer af mit liv

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.