Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Hitchcock

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
21.02.2013
| |
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hitchcock
|

Året er 1959, og instruktøren Alfred Hitchcock (Anthony Hopkins) er på toppen af sin karriere. Det kreative samarbejde med konen Alma Reville (Helen Mirren) har aldrig været bedre, og han har netop haft succes med filmen 'North by Northwest'.

Men noget mangler. Hitchcock savner ungdommens kreative vovemod, så han beslutter sig for at kaste sig ud i et projekt, der truer med at ødelægge både sin økonomi og forholdet til sin ellers tålmodige kone.

Projektet hedder 'Psycho' og er kontroversielt på flere niveauer, men har også potentiale til at genopfinde den underlødige gysergenre.

Portrætfilmen 'Hitchcock' er en skildring af en af filmhistoriens største genier, men i lige så høj grad en kærlighedshistorie mellem to kreative mennesker.

Walisiske Anthony Hopkins (Ondskabens øjne) er sminket til ukendelighed og udstyret med et fatsuit for at ligne den engelske mesterinstruktør, imens Helen Mirren (The Queen) udfylder rollen som hans livs kærlighed og samarbejdspartner.

Derudover ses Scarlett Johansson som skuespillerinden Janet Leigh, Jessica Biel som dennes kollega og konkurrent Vera Miles, og James D'Arcy som Anthony Perkins, der spillede titelkarakteren Norman Bates i 'Psycho' (1960).

Filmen 'Hitchcock' er nomineret til en Oscar for Bedste makeup.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (113 votes)
3.9
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Skuespillerne er det væsentligste aktiv i 'Hitchcock'. Men når det kommer til indholdet og udbyttet af filmen, sætter instruktøren Sacha Gervasi sig mellem to stole, så hverken filmnørderne eller de mere lejlighedsvise gyserfilmfans vil blive helt tilfredse." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "I det hele taget er det, vi får, godt. Men et dybere spadestik og en lille hitchcocksk overraskelse havde gjort det endnu bedre." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Der er mange ting at glæde sig over i 'Hitchcock' - ikke mindst Helen Mirrens formiddable indsats som Alma (der nærmest indtager en hovedrolle) og skildringerne af det hedengangne studiemiljø i Hollywood." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Hitchcocks gang fra stivnakkede studiefolk, ubønhørlige censorer og diverse pengemænd er meget fascinerende, ligesom det selvfølgelig også er interessant, hvor stor en del af hans arbejde Alma var del i. Men det udfoldes aldrig helt og efterlader 'Hitchcock' som en tam affære." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Selv om han er blevet pumpet op til noget af en badebold, ligner Hopkins ikke i skræmmende grad Hitchcock. Til gengæld er han næsten skræmmende god til at spille Hitchcock, så man hurtigt glemmer det selviscenesatte varemærke af sammen navn og i stedet går på opdagelse i glæderne og frustrationerne hos en mand og en kunstner, der er nødt til at udleve sine lyster gennem sublimering." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Desværre bruger 'Hitchcock' tid på at følge en fiktiv sidehistorie om Almas nærved-og-næsten-realiserede forhold til forfatteren Whitfield Cook. Hitch bliver jaloux uden grund, tøjler sin passion for blondiner og ender med at koncentrere sig om Alma." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Natasha

Jeg ser virkelig frem til det. Den ser virkelig spændende ud og castingen er perfekt.

Therese

nice! glæder jeg mig til!

Simon

Jeg glæder mig helt vildt til at se Hitchcock! Anthony Hopkins ser ud til, i hvert fald i traileren, at klare rollen som Mr. Hitchcock fantastisk. Og så er Scarlett Johansson så klassisk smuk og dygtig, så det kan næsten ikke blive andet end godt.

Mikkel Poulsen

http://www.youtube.com/watch?v=Q7vYhtfNM9U her er den 1 rigtige trailer for den kommende. Alfred Hitchcock film og må indrømme at den ser nu noget spændende og interessant ud, jeg glæder mig i hvert fald og det ser ud til at. Anthony Hopkins levere en fremragende, surveræn, og storslået, god præsentation, af selveste manden bag de mange film. Alfred Hitchcock skal så meget se den til. Februar 2013!!! ;-) :-) (Y) (Y) (Y)

Mikkel Poulsen

Nu hvor man har fået nogle oplysninger omkring filmen, og en finurlig plakat med... Anthony Hopkins på som den mesterligeinstruktør uhyggelige... Alfred Hitchcock kunne jeg godt tænke mig at se en trailer fra den, mon ikke at den kommer i næste måned eller... November for den kunne være meget interessant at se når den udkommer (21 Februar 2013 )endelig en til film med en biografiske virkelighedsperson ligesom med... Steven Spielbergs Lincoln som udkommer (24 Januar 2013) som jeg også ser meget frem til, så skal den her helt sikkert også opleves på det store lærred, for... Anthony Hopkins er altså en stor intelligent fremragende skuespiller, en af mine favoritter i hvert fald, han har gjort det godt og storslåede i mange film, så mon ikke at han også gøre det i den her som er baseret på virkelige hændelser, og at han måske vinder en oscars for den som den barbariske mesterinstruktør... Alfred Hitchcock!!! bliver voldfedt og sikkert blodig, når han i filmen selv skal være producer på den klassiske gyser... Psycho og... Scarlett Johansson som han bruger som den kvindelige ofring det bliver fedt og se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.