Året er 1959, og instruktøren Alfred Hitchcock (Anthony Hopkins) er på toppen af sin karriere. Det kreative samarbejde med konen Alma Reville (Helen Mirren) har aldrig været bedre, og han har netop haft succes med filmen 'North by Northwest'.
Men noget mangler. Hitchcock savner ungdommens kreative vovemod, så han beslutter sig for at kaste sig ud i et projekt, der truer med at ødelægge både sin økonomi og forholdet til sin ellers tålmodige kone.
Projektet hedder 'Psycho' og er kontroversielt på flere niveauer, men har også potentiale til at genopfinde den underlødige gysergenre.
Portrætfilmen 'Hitchcock' er en skildring af en af filmhistoriens største genier, men i lige så høj grad en kærlighedshistorie mellem to kreative mennesker.
Walisiske Anthony Hopkins (Ondskabens øjne) er sminket til ukendelighed og udstyret med et fatsuit for at ligne den engelske mesterinstruktør, imens Helen Mirren (The Queen) udfylder rollen som hans livs kærlighed og samarbejdspartner.
Derudover ses Scarlett Johansson som skuespillerinden Janet Leigh, Jessica Biel som dennes kollega og konkurrent Vera Miles, og James D'Arcy som Anthony Perkins, der spillede titelkarakteren Norman Bates i 'Psycho' (1960).
Filmen 'Hitchcock' er nomineret til en Oscar for Bedste makeup.
Denne film, havde jeg faktisk set lidt frem til! Man kan ikke klage over de muligheder der ligger i de begivenheder, der ligger til grund for historien!
Mr Hitch og frue var på et utal af måder, et "alternetivt ægtepar" hvor den ene halvdel fungerede rigtig dårligt uden den anden! Deres samarbejde, parliv og de produkter dette mageløse par har skabt, fortæller - med eller uden biografisk film - en RIG og meget smuk historie, med sine skævheder, og dykture i de mørkeste sind for at beskrive "skræmmende mennesker", en fantastisk helstøbt historie!
FILMEN...however......gør det faktisk - på trods af fine præstationer fra både Hellen Mirren, Anthony Hopkins, Scarlett Johansson og resten af staben - RIGTIGT dårligt!!!!!!
Det er svært at gennemskue HVAD der gik galt her - men MIT gæt er nok, at den "gode film" ligger på gulvet i klipperummet, klippet sønder og sammen, så resultatet er noget forfærdentligt rodet lort!
Denne film minder om en ualmindeligt langstrakt trailor til en god film, der aldrig er lavet: )
Desværre lever filmen om Hitchcock slet ikke op til mesteren selv i kvalitet.
Måske var der ikke det helt store drama i hans eget liv, men så havde han i det mindste fortjent en historie om begyndelsen - og hvad der gjorde ham til det store ikon.
Her virker det mere som et kedeligt resume af en lille periode af hans fortælling, omkring tilblivelsen af en af hans største film - men slet ikke nok når man vælger at sætte hans navn på titlen.
På en måde understreger den det faktum at Hitchcock aldrig modtog en Oscar for nogle af sine film - på trods af at han regnes som en af de største filmmagere, nogen sinde.
Hopkins og Mirren gør alt hvad man forventer - men selv de kan ikke udrette mirakler overfor en lidt blodfattig idé.
Besyndeligt at man sætter en uprøvet instruktør til at lave så vigtig en film, og man kan kun håbe at der med tiden bliver lavet et nyt forsøg - tænk hvis David Fincher fik muligheden?
Skuespillerne slæber den lige op på 6/10
God film med gode præstationer fra Anthony Hopkins og Helen Mirren. Denne film viser også hvor meget Hitchcock troede på ham selv når det gjaldt succes. En film som rent faktisk kan anbefaldes.
En god film båret af super gode skuespil præstationer af både Mirren og Hopkins. Specielt Mirren spiller fantastisk. Historien er lidt tynd og jeg syntes ikke rigtig Hopkins virker troværdig i rollen som Hitchcock. En spændende fortælling om en mand der turde at tage chancer udover det sædvanlige og en historie om en mand der i den grad har skabt historie og nyskabelse i filmens verden.
Selvom det forbliver ved overfladiske dyk ned i mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks skyggesider og hans ubrydelige forhold med sin kone og faste samarbejdspartner, Alma Reville, så holder fortællingen et lifligt tempo og har nok af charme til at holde interessen ved lige. Fra blondinedrab til kærlighedskvaler og kreative kriser.
- Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=14624
Man går ind og regner med man skal se en film om manden bag en af de bedste gyser lavet. Men nej man skal se en film om manden som havde mange problemer med at stole på sin kone, og med tiltrækningen af unge blonde piger.
Filmen var ikke dårlig men ser man den og håber på at man nu skal se om hvordan man kan arbejde hele sin liv i en mørk verden som gyser verden er, bliver man skuffet. Filmen er om forholdet mellem et ægtepar der er begyndt st tvivle på deres ægteskab.
Hvis det ikke var for de helt igennem fantastiske skuespiller i filmen, som altid gør det en fornøjelse at se film. Ville filmen være tabt på den store scene
Filmen er en af de film hvor der ikke udløses en stor spænding som den har spillet sig henimod, tilgengæld får man en film med fine detaljer, gode og velspillet scener og et indblik i en mands liv som instruktør i Hollywood og som ægtemand. En film der godt kan anbefales men man kan godt vente til den udkommer på dvd.
Har hørt fra flere sider, at filmen er kedelig. Så den selv i fredags. Og den var både god og underholdene.
Bruger anmeldelser (35)
Skriv din egen anmeldelse