Cookie- og Privatlivspolitik

Hesten fra Torino

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
14.07.2011
| |
2 timer 26 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
A torinói ló
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

'Hesten fra Torino' er en kompromisløs kunstfilm af ungarnske Béla Tarr, som vandt Sølvbjørnen ved Berlin-festivalen i 2011.

Filmen starter med en kort historie om, hvordan filosoffen Friedrich Nietzsche en dag på gaden i Torino ser en hest blive mishandlet - og for at komme den til undsætning kaster sig om halsen på den.

"Ingen ved, hvad der efterfølgende skete med hesten" konkluderer filmens fortællerstemme ironisk, inden den egentlige historie begynder, om to simple bønders sidste syv dage, hvor alt gradvist går i stå omkring dem.

'Hesten fra Torino' er en omvendt skabelsesberetning, der skildrer to menneskers slidsomme vej mod livets endestation.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (29 votes)
4.2
5

Instruktør

Instruktører

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... vælger man at se filmen på dens egne præmisser, vil man blive begavet med en sjælden filmoplevelse, der planter en sær melankoli i hovedet på seeren samt et indtryk, der bliver siddende i kroppen lang tid efter, man har forladt biografen." (Kasper Olsen)

  • Jyllands-Posten

    "En ualmindelig mageløs oplevelse... Er man villig til at lægge sine kognitive tilbøjeligheder til at skabe hurtige sammenhænge af filmbilleder fra sig og lade sig udfordre af en genial billedskaber, anbefales det altså, at man omgående sadler op på den turinske hest." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... bevidst ultralangsomme film har en særlig evne til at transportere sit publikum over i en anden bevidsthedstilstand. Der behøver ikke partout ske noget hele tiden i en film, men man skal dog fortælle noget med de levende billeder, synes jeg. Her synes jeg, Béla Tarr lader for meget være usagt." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er selvsagt ikke en let film at se, men den er ikke utilgængelig, og den er ét med sin æstetik. Det er filmkunst for the ages. 'Hesten fra Torino' er både fuldendt askese og en visuel fest." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maria

Hvad fanø er det for en trailer?!?

Rie

Jeg så den til dette års Berlinale, og selvom 'A torinói ló' vandt en sølvbjørn, er filmen ikke noget for alle. Hvis vi skulle lave en spændingskurve, ville den blot bestå af en ret linje, med en konstant hældning i bunden af kurven. Filmen er meget simpel, den er i sort hvid, der er stort set ingen kommunikation (bortset fra 'maden er klar'), og man drives til vanvid af den konstante lyd af voldom blæst. Da jeg så filmen var der mange, der udvandrede fra den. Jeg må også indrømme, at jeg fik lukket mine øjne i nogle minutter en del gange i løbet af filmen.

Hvis man deriomod har sans for kunst, og kan holde begge øjne åbne i de min. 2 timer filmen nu varer, er jeg sikker på man nok skal få et eller andet ud af filmen. Jeg var ikke andet end skuffet. Øv!
Traileren giver et meget fint indtryk af filmen..

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.