Cookie- og Privatlivspolitik

Hereditary

Afventer censur

Se mere på medierådet.dk
28.06.2018
| |
2 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hereditary
|
Versioner: se alle
2D, 4DX 2D, Babybio, Seniorbio
|

I gyseren 'Hereditary' står familien Graham overfor begravelsen af bedstemoderen Ellen, der haft et anstrengt forhold til sin datter, Annie.

En dag rammes familien af endnu en tragedie, der splitter dem ad, og midt i sorgen begynder Annie at søge efter alternative måder at komme i kontakt med de afdøde.

Men det skulle hun aldrig have gjort, for hun kommer nemlig på sporet af en skræmmende familiehemmelighed og den ondsindede skæbne, som synes at vente dem.

'Hereditary' har allerede fået stor opmærksomhed, bl.a. på Sundance Filmfestivalen, hvor den blev kaldt en af årets uhyggeligste film, og vækker mindelser om klassikere som Rosemary's Baby og The Exorcist samt nye stemnings-mesterværker som The Babadook og The Witch.

Gyseren dykker ned i stærke temaer som familie, sorg og afsked tilført en skræmmende og krybende stemning. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (283 votes)
4.1
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Når jeg ser 'Hereditary', kan jeg mærke, at både angsten og frygten huserer i mig [...] og filmen er, som snart sagt alle andre horrorfilm, blevet kaldt 'Den uhyggeligste film i årevis' og 'En af genrens bedste film'. Denne gang er det bare sandt." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • Filmland P1

    "Det er imponerende, hvad [instruktøren] kan med et par kameraer, en håndfuld lyde og en røvfuld referencer til hele gysergenrens sprog." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Hereditary' rummer scener og enkeltbilleder, der bliver hængende, og dens filmiske grundkvalitet tåler sammenligning med genrehovedværker som f.eks. 'Rosemary’s Baby' ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Toni Collette er fremragende i hovedrollen som Annie med et moderinstinkt, der sitrer i kanten." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "... vil man udfordres både på filosofisk ambivalens og ontologisk bogstavelighed, er det en film, som i sjælden grad belønner koncentrationen. Det er den skarpeste genredebut i mands minde." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmFyr

Da jeg så at der var propfyldt med 1-stjerners anmeldelser, så synes jeg at det skal være på sin plads at jeg modvægter det lidt.

Hereditary er bestemt ikke en traditionel gyser.
Der er ikke mange jumpscares eller hop i sæderne undervejs,så hvis man forventer dette så er det forståeligt hvis man bliver skuffet.
Den nærmer sig heller ikke helt titlen som den mest hyggelige film i årevis, så forventningen skal nok også krues en tand ned her.

Men hvis man har tålmodigheden og maven til de psykologiske grusomheder, så er der en vild filmoplevelse i vente.
Filmen tør gå "all the way" (eller ihvertfald længere end hvad andre ville) i det dystre og det groteske, hvilket den skal have credit for.
Der var dog enkelte forspildte chancer her og der undervejs, og ting man kunne have brugt til mere.

Der er knaldgodt skuespil fra alle vinkler, lækre billeder og perfekt gyselig lyddesign. Det er alt i alt bare smukt håndværk.

Hereditary kan nok bedst beskrives som en ond blanding mellem art-house og gyser genren, og den er rent ud sagt ikke alles kop te.
Personligt så fandt jeg A Quiet Place mere uhyggelig, men Hereditary skal i den grad ikke røves for den ros den så oprigtigt har fortjent.
Hvis man har tålmodigheden til at fordybe sig i en film, der langsomt men sikkert kravler ind under huden på en, uden at man behøver at få jumpscares hvert 10. minut, så bør man ikke snyde sig selv for Hereditary. :)
Den får 4 store stjerner herfra, og jeg ser frem til et gensyn.

Ham den (ualmindeligt) vrede personuser/12167

Ja. Hereditary er ikke for alle. Den er ikke for sarte sjæle, den er ikke for folk, der ønsker at blive fortalt, hvornår de skal blive skræmt (i form af billige og alarmerende jumpscares), og den er ikke for folk, der ikke kan værdsætte den type "ordentlige" gysere, som A24 kan finde ud af at producere såsom The Witch og It Comes At Night.

Derimod er Hereditary en fængslende gyser, der forstår, at gyset og urolighederne ligger i det, som man hverken forstår eller kan sætte en finger på. Jeg må tildele en applaus til Ari Aster for ikke at få kolde fødder, da det både gjaldt den absurde historie, som han vil fortælle og instruere.
Og der er scener - mange scener endda, hvor han i særdeleshed spiller på den gustne side af gysergenren, men alt det er med til at fastholde en ubehagelig stemning og høj hjertebanken under alle filmens 120 minutter.
Jeg kan godt forstå, hvis folk er blevet stødt over filmens meget grafiske indhold, men at kalde den elendig, uden at overveje filmens fremragende skuepsilspræstationer, detaljerige cinematografi, mangel på åndsvage chok-effekter og yderst fængslende soundtrack - noget som mange af nutidens gysere mangler.... ja, det er i min bog meget komisk.

Hvis du er til tørre gysere såsom Paranormal Activity, Insidious, Mama etc. Så bør du nok overveje at se Blumhouse's Truth or Dare istedetfor Hereditary og overlade Hereditary til dem, der har maven til at holde filmens indhold ud, og dem der forstår, at en gyser helst ikke skal holde igen, hvis den prøver at skræmme publikum..
I det mindste kunne kritikkerne se det geniale ved filmen, så thumbs up til dem.

magicthe

Hej Ham Den...

Tak for en god og inspirerende anmeldelse. Både Hereditary og It comes at night, er film jeg endnu ikke har set.Filmen har jeg fortsat til gode.

Jeg er sikker på, at du har ret ift. den type gyser som Hereditary er. Der har været et lignende mønster af anmeldelse på to andre gysere. Både It Follows og It comes at night, ligger ufortjent placeret på Kino.dk bund-50 liste. Derfor håber jeg ikke, at Hereditary får samme skæbne.

Vh. magicthe

Bukselak

Altså filmens manuskript var 75% godt, gode ideer, lydeffekter, samt kulisser og skuespil osv var godt. Men den halter virkelig i slutningen. Det er ligesom om, at man tænker, når vi skal også til og være færdige pengekassen er tom.

Fordi der bliver filmen virkelig latterlig. En krop uden hovede der flyver, en krop uden hovede der bevæger sig og tilbeder en såkaldt Gud, det får virkelig filmen til og falde til jorden efter min mening.

Et menneske som bevæger sig på loftet.

Et lig på loftet som de ikke kan lugte, med mindre de åbner loftlemmet, det er for langt ude.

Og kalde denne film for en gyser, når man ikke bliver skræmt på nogen som helst måde er en kæmpe fejl.
Vi sad nærmest og grinede i slutningen af filmen, pga de nævnte scener.
På intet tidspunkt var den skræmmende eller uhyggelig.

Det er synd, det kunne have været en 6 ud af 6 stjerner film, hvis de blot lige havde taget sig sammen.

Ham den (ualmindeligt) vrede personuser/12167

Dæmoner, hekseri og planlæggelse af dødsårsagen på familiemedlemmerne er i sig selv ikke just realistisk, så selvfølgelig er det (i dette univers) muligt for en afhugget krop at svæve osv. Gys er selvfølgelig også subjektivt, men det gover da mening at finde Hereditary skræmmende medmindre du er typen, der finder det normalt at din familie er blevet ofret til den onde side af det hensiddelse.... min pointe var, at kommenterer på, hvor latterligt det er, at kalde en film elendig, uden at overveje om den faktisk er elendigt lavet, eller om det kun var, fordi man ikke gad respekterer den vision som instruktøren havde iscenesat i sin film. Ja, filmens scener er ikke for alle, men det er da ikke en dårlig film i helhed, når der rent faktisk er lagt dybde i skuespil, soundtrack, cinematography etc.

Momseuser/805530

"... vil man udfordres både på filosofisk ambivalens og ontologisk bogstavelighed, er det en film, som i sjælden grad belønner koncentrationen"

Det vil "man" så åbenbart ikke ;-)

Ham den (ualmindeligt) vrede personuser/12167

:)

Ditteuser/190710

Jeg havde forventet, at sidde gemt bag popcornene, pga alle de gys, jeg havde forventet.
Langtrukken og kedelig.
Spild af penge.
Jeg forstår ikke, at den har fået så god rating.

TwoAngel

Hold da kæft en dårlig "gyser".. den mister fuldstændig taget halvt inden i filmen.. exorcisten er stadig nummer et.. det er hoax er simpelt hen for dårligt

bambiexplorer

Nu er jeg som bekendt ikke den store fan af gysergenren. Jeg lod mig dog lokke til forpremieren på Hereditary i Empire Bio, på grund af den nærmest overstrømmende gode omtale filmen har fået, fx fra det års Sundance Festival, som jo, ganske fortjent, gav publikumsprisen til Den Skyldige. Jeg var virkelig meget i tvivl, thi det skal være noget ekstraordinært, i stil med El Orfanato, Alien, The Shining eller The Devils Backbone, før jeg lader mig trække af huse og ind i biografmørket for at se en gyserfilm, da mængden af ustyrligt ringe film i den genre er eksorbitant stor.

Annies mor dør. Annie, som laver detaljerede kopier af fuldt indrettede modelhuse, i størrelsesforholdet 1:25 … eller deromkring (et emne som flere afsnit af CSI også kredsede omkring i flere afsnit, cirka midtvejs i serien, med stor finesse), holder en lang og lettere bizar tale ved begravelsen. En stykke tid senere kommer hendes søn og lettere handicappede datter ud for en trafikulykke, som får omfattende konsekevenser for den underligt apatiske familie. En familie der har så mange hemmeligheder for hinanden at der skulle være arbejde nok til en cand. psych. i mange år. Hvad der nu sker er underligt, men underligt på den temmeligt uinteressante måde. Men det involverer at Annie bliver vandvittig, efter at hun møder en synsk kvinde ved et sorggruppemøde. Herefter bliver også sønnen vandvittig. Så mangler vi bare at også faderen bliver skør …

Hereditary … gyselige gys
Hereditary, eller Onskabens Hus, som de genialt nok har fundet på at kalde den på dansk, er omgang intetsigende bavl fra ende til anden. Der sker da en del, mere eller mindre uforklarlige hændelser for vores lille familie, som alle på en eller anden måde relaterer sig til Annies (Toni Collette) mors død. Men den fantastisk overraskende slutning, som man er blevet teaset for voldsomt med, udebliver totalt. Ja, der er da en form for afslutning, som bindes op på moderens død. Men at kalde den overraskende, bør enhver person, der har set bare tre-fire “almindelige” gyserfilm i deres liv, klart afvise.

Skuespillet i Hereditary er underligt apatisk og dødt … og vi har altså ikke at gøre med en zombiefilm. Gabriel Byrne, som har været med i en del gyserfilm efterhånden og Toni Collette, som jeg primært husker fra den snart 20 år gamle The Sixth Sense, som var en nærmest genial gyserfilm, spiller ikke just røven ud af bukserne i denne film. Det samme gør sig også (ikke) gældende for deres to børn i filmen …

Der er vistnok tale om instruktøren, Ari Asters første spillefilm. En film som han også er ansvarlig for manuskriptet til. Man skal vist være gyserfilmnørd så det gør noget, hvis man synes at han er sluppet godt afsted med de to opgaver. Filmen er så godt så som blottet for spænding, nerve, originalitet, puls, splat, chok … og gys. Manglen på specielt sidstnævnte faktor, må siges at være beklageligt for en film som Hereditary.

Billedsiden virker som det den er, billigt lavet. Chokeffekterne, som alle standardgyserfilm skal indeholde, er lavet så klodset, at man godt nok ikke skal have set mange gyserfilm i sit liv, hvis man lader sig chokere af dem. Og så er der dag til nat/nat til dag overgangene … de er lavet så dumt at man tror det er løgn. Instruktøren har muligvis haft en dybere idé med disse overgange. Jeg synes bare det ser amatøragtigt ud …

Konklusion – Hereditary
Man skal muligvis endnu ikke have fejret sin 25. fødselsdag for at kunne værdsætte en film som Hereditary. Jeg har sjældent været udsat for så megen elendighed i 125 minutter i streg. Skal du se en gyserfilm i år, så smut ind og se A Quiet Place, thi den er uendeligt mange gange bedre. Hereditary får en sølle stjerne … og så har jeg absolut ikke været karrig med dem … stjernerne ;)

blog.nilsbuch.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.