Cookie- og Privatlivspolitik

Heart of a Dog

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en varm, men også melankolsk stemning. Den indeholder scener med syge og døende dyr, samt fortællinger om børn der kommer slemt til skade. Det vurderes at scener som disse vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
12.05.2016
| |
1 time 25 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Heart of a Dog
|

Dokumentaren 'Heart of a Dog' tager udgangspunkt i kunstneren Laurie Andersons afdøde terrier, Lolabelle.

Fortællingen om forholdet mellem hund og ejer berører emner som kærlighed, liv, død og afsked samt konsekvenserne af bl.a. 9/11, overvågningssystemet og Den Tibetanske Dødebog.

Filmen fortælles som et vissuelt essay, der illustreres gennem både dokumentariske optagelser og drømmelignende fiktion. Værket deltog i hovedkonkurrencen ved Venedig Filmfestival 2015.

'Heart of a Dog' er instrueret af eksperimentalkunstneren Laurie Anderson selv, og er hendes første film siden koncertdokumentaren 'Home of the Brave' fra 1986. Anderson startede sin musikkarriere i 60erne og havde især succes i 70-80erne. Siden 1992 var hun gift med samarbejdspartneren, den nu afdøde Lou Reed.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (17 votes)
4.2
4

Instruktør

Instruktører

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "Få formår at blande det abstrakte og det nærværende, det lette og det tunge på samme hypnotiske facon som Anderson. Man kan komme vidt omkring på 75 minutter uden at miste fokus et eneste sekund." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Jeg får hele tiden lyst til at vende tilbage til den, at se særlige sekvenser og føle en stor visdom, at have filmen i lommen, som man har et par briller eller en kalender, der kan støtte én i tilværelsen på afgørende tidspunkter." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Havde den varet 20 minutter, var jeg sikkert faldet for det finurlige vrid med minder i det fabulerende, visuelle univers. Men manglen på distance, ironisk eller bare mildt kritisk, gør spillefilmen til en prøvelse at sidde igennem." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... en gribende og original billedfortælling om tab, om længsel, om hengivenhed og om bakspejlets længere og længere, til stadighed både forbløffende nådige og barske horisont." (Dorte Hygum Sørensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Erik F

Performance- og multikunstneren Laurie Anderson, optrådte for nylig på Click-festivalen på Kulturværftet i Helsingør. Desværre nåede jeg ikke at høre hende, og derfor er jeg glad for, at jeg i hvert fald nåede at se filmen “The Heart of a Dog”, der handler om hendes elskede hund Lolabelle.

Filmen er en betingelsesløs kærlighedserklæring til den lille firbenede ven, som Laurie Anderson har fulgt med sit kamera gennem en årrække helt fra hundens første år, som en nysgerrig og livsglad hvalp til de sidste år, som næsten fuldstændig blind, og til allersidst med et smertelindrende drop morfin i poten.

Som inkarneret hundeelsker kan man ikke andet end blive berørt af Lolabelles livshistorie. Men det også en anledning for kunstneren Laurie Anderson til at stille en række spørgsmål om livets dybere mening. Filmen har en meditativ næsten drømmeagtig karakter og Anderson filosoferer og bruger elementer fra den tibetanske buddhisme til at afdække mysteriet om livet og døden. Blandt andet gennem teorien om “bardoerne”, forskellige faser af dødsprocessen som alle levende væsener skal igennem - også selv om man “bare” er en lille hund- så de igen er parate til en ny omgang på livets hjul.

Der er mange stærke scener i filmen, blandt andet følgende. Som mange andre new yorkere rejste Laurie Anderson væk fra New York efter den 11. September. I stedet for byens højhuse, ser vi nu den åbne himmel, men truslerne fra oven kan man ikke flygte fra. Truslen er her ikke et et hijacked fly, men en rovfugl der slår ned, i den tro at Lolabelle er en lille kanin og hermed et oplagt bytte. Heldigvis sker der ingenting, men scenen viser noget om, hvor udsatte vi er som levende væsener.

Husk endelig at blive siddende, mens rulleteksterne løber over lærredet til sidst, for da hører vi Laurie Andersons nu afdøde ægtemand, sangeren Lou Reed fortolke sangen “Turning Time Around”. En smuk, smuk afslutning på en smuk film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.