Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Happy Ending

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående vemodig stemning. Der er enkelte scener med lettere voldsomt indhold. En person kommer til skade med en saks og den blodig hånd ses. Voksne græder og er vrede, de skælder ud og råber ad hinanden. Det voldsomme er imidlertid ikke udpenslet. Der er desuden et antal scener, hvor voksne ses nøgne eller har sex - uden at det dog er detaljeret beskrevet. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2018
| |
1 time 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Happy Ending
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|

Den danske komedie 'Happy Ending' følger Helle, som glæder sig til pensionisttilværelsen med sin mand Peter.

Hun har planlagt det hele, nu skal de endelig rejse og nyde deres otium. Peter er dog ikke helt med på den plan, efter hans sidste arbejdsdag har han nemlig investeret i et vinfirma, og er nu klar til at være importør.

50 års ægteskab går i stykker, og det aldrende par skal nu til at finde sig selv hver for sig. Singlelivet byder på både nye problemer, men også muligheder. Men det store spørgsmål er, er det for sent at drømme og starte forfra, selvom man er over pensionistalderen?

I instruktørstolen sidder Hella Joof, som seneste stod bag den populære danske komedie All Inclusive, og i hovedrollerne ses to danske koryfæer i skikkelse af Birthe Neumann og Kurt Ravn. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (261 votes)
4.6
3.4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmens følelsesmæssige hovedvægt ligger hos Helle, en rolle der er som skabt til Birthe Neumann." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... Hella Joof og manuskriptforfatter Mette Heeno er i det hele taget både præcise og sjove i deres dissekering af to modne menneskers livsomvæltning." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... man er som tilskuer konstant mindst ti minutter foran filmens handlingsforløb, bortset fra at man næppe tør tro på, at det er så forudsigeligt, som det gang på gang viser sig at være." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Birthe Neumann og Kurt Ravn er forventeligt gode i de to hovedroller, men det er især i birollerne, at der leveres ekstraordinære sympatiske præstationer. " (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "De nye gamle, som nægter at blive gamle og synes, enhver alder er ingen alder, er et godt emne, som behandles kyndigt og lidt tamt i 'Happy Ending'." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Da først de satiriske klicheer er brugt og lagt væk, ser filmen sig omkring med åbne øjne. Den genkender os, og vi værdsætter det." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Henrik

Sjov og tankevækkende film for alle aldre.

Helle Grith

Havde glædet mig til filmen, og havde da også langt højere forventninger til en film af Hella Joof. Skuespillerne gør deres bedste (de er jo dygtige nok) men hvad hjælper det med et manuskript tyndere end en tynd kop medova the :-(
Når man har set traileren, har man set de få højdepunkter der er i filmen.

Sorry - men kan slet ikke anbefale denne film. Tror heller ikke engang pensionister synes den er sjov? den er mere bare trist og deprimerende. Ikke engang titlen passer til filmen....

Anna

Fed film. Gode replikker, tankevækkende historie. Skal bare se den❤️

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.