Dramaet 'Guldkysten' foregår i 1836. Den unge botaniker Wulff Frederik Wulff forlader Danmark og sin forlovede for at tilbringe et år på Dansk Guinea i Kongens tjeneste.
Beplantningen af det fremmede og frodige kontinent er hårdt arbejde, men den unge idealist knytter hurtigt bånd til lokalbefolkningen samt de udstationerede missionærer og øens guvernør.
En nat gør Wulff en sindsoprivende opdagelse, som ændrer hans liv for altid: Slavehandlen, der for længst er gjort ulovlig, eksisterer stadig lige under overfladen, og den unge mands nærmeste, viser sig nu at være del af en større konspiration. En konspiration hvor al form for medmenneskelighed er forsvundet som dug for den hårde afrikanske sol.
Spillefilmsdebutanten Daniel Dencik har med 'Guldkysten' kastet sig ud i et ambitiøst periodedrama inspireret af virkelighedens tragiske begivenheder. Norske Jakob Oftebro, der oplever stor succes herhjemme, spiller den idealistiske Wulff, mens Danica Curcic ses som omsorgsfuld missionærfrue.
Filmens musik er skabt af den internationale filmkomponist Angelo Badalamenti (Twin Peaks), og bag kameraet har filmfotografen Martin Munch ladet sig inspirere af den lyriske fortællestil, man kender fra bl.a. Terrence Malick.
For på den ene side er den vildt flot udført.. scenerne, uniformerne, kjolerne, ja sågar håret.. men indholdsmæssigt er den bare.. laaang og knap så interessant at følge med i..
Og det er en skam, for selve tiden og ikke mindst stedet ER vildt spændende!
Flotte billeder, mens hovedpersonen langsomt fortaber sig i vandvid og febervildelse. Galskaben og stemningen kunne minde lidt om Dommedag Nu.
Der er nogle flotte billeder hist og her, men ellers er det bare spildte muligheder for få noget spændende eller vedkommende ud af en historie der ligger lige til den flade. Og skuespillerne er elendige.
Man regner med at man skal ind og se en film om en ung principfast mand, der ankommer i den danske koloni på Guldkysten i forsøget på at starte plantagedrift. Langsomt opdager han korruption og skjult slavehandel og han tager derefter kampen op mod de onde.
Det kunne have været godt.
I stedet får vi en hovedperson der allermest virker som om han lige er trådt ud af flyet fra Kastrup anno 2015. Hans moral og menneskesyn stemmer mere over ens med en dansker anno 2015 end en dansker i starten af 1800 tallet. Han ankommer da til et Afrika hvor de lokale afrikanere nærmest er en flok hjerneløse droner der ikke magter at lære selv det mest basale, mens de hvide herrefolk på fortet ikke blot er onde og korrupte, de er endog også seksuelle sadister, ala Pilou Asbæk i 1864.
Filmen kunne have været rigtig god, det er den bare ikke og den får kun én stjerne, og det kun fordi den ikke kan få færre.
Okay, jeg forstår godt jeres sure opstød. Langsom og abstrakt. Jeg er normalt ikke fan af danske film og var bange for, at Guldkysten ville gå 1864. Åh me åh my jeg var glædeligt imponeret. Guldkysten er en vidunderlig mudret fortælling, der blander naturprogrammer med løs historisk fortælling, True Detective og Twin Peaks. Mads er glad. Jeg var solgt da stammeritualerne gik moderne med kontrapunktisk disco-musik. Ohm nom nom.
Som filmelsker var mine forventninger til Guldkysten tårnhøje. Allerede efter første blik på plakatten vidste jeg, at dét var en jeg måtte se. At den så ovenikøbet var dansk produceret og havde Jacob Oftebro i hovedrollen gjorde da heller ikke glæden mindre.
Men ak.
Visuelt er det en sand fornøjelse og Daniel Dencik giver absolut sine seer en meget sanselig og æstetisk smuk film. Herunder er særligt farvespil og lyssætning værd at nævne. Scener som dem med hovedkarakteren Wulf og hans røde uniform i den grønne skov, er som slik for øjet og i disse momenter er det svært ikke at være solgt.
Desværre er glæden kort. Historiens fokus synes at forsvinde og som seer føler man sig hurtigt forladt. Plottet virker uklart og dramaturgien en smule vag. I de dramatiske øjeblikke, hvor tæerne krummes og man med skår i hjertet oplever vores forfædres barbariske og ubarmhjertige opførsel, ja der rammer filmen noget. Men steder som disse er få og langt fra nok til at holde spændingen i gang.
Men siger man Guldkysten, må man nu en gang også sige Jakob Oftebro. FIlmens ultimative lyspunkt. Med en indlevelse - og transformationsevne udover det sædvanelige, leverer det unge skuespillertalent en præstation, som er intet mindre end fremragende. Forkærligheden for hans dansk-norske charme er nu officielt udskiftet med min dybeste respekt.
Desværre er hverken de smukke farver eller Oftebros pragtpræstation nok til at hive filmen hjem. Guldkysten ender samlet set som en smuk, men kedelig fornøjelse.
Efter, at have læst de blandet anmeldelser tog jeg ind og så filmen og det har jeg ikke fortrudt for det var en fuldstændig fantastisk film fra start til slut, som virkelig fangede min opmærksomhed og der var ikke et minut hvor jeg syntes, at den var kedelig eller langtrukken.
Det er også en film, som giver stof til eftertanke også syntes jeg, at den var utrolig velspillet,speciel Jakob Oftebro og Danica Curcic spillede fuldstændig fantastisk og endnu engang er jeg ikke i tvivl om hvilke skuespiller talenter de er. Jeg er i hvert fald kæmpe fan :-) og vil derfor varm anbefale alle, at gå ind og se den fantastiske film :-).
God hovedrollepræstation. Vægttabet imponerende og meget virkningsfuldt.
Mange scener skulle have være beskåret betydeligt, da scenerne ikke havde nok substans til at bære deres længde.
Instruktionen virker ofte amatøragtigt og filmen får aldrig den rigtige atmosfære til at matche den jo ellers gode historie.
Man keder sig desværre meget undervejs og får ikke så mange indtryk med hjem.
Fantastisk poetisk film. Det var som en rejse gennem en lydbog på nogle tidspunkter, grundet brugen af "om kommunikation," hvor 2 af Aristoteles' appelformer patos og etos blev udmøntet"
Det fungerede særdeles fenominalt. :-)
Bruger anmeldelser (38)
Skriv din egen anmeldelse