Dramaet 'Guldkysten' foregår i 1836. Den unge botaniker Wulff Frederik Wulff forlader Danmark og sin forlovede for at tilbringe et år på Dansk Guinea i Kongens tjeneste.
Beplantningen af det fremmede og frodige kontinent er hårdt arbejde, men den unge idealist knytter hurtigt bånd til lokalbefolkningen samt de udstationerede missionærer og øens guvernør.
En nat gør Wulff en sindsoprivende opdagelse, som ændrer hans liv for altid: Slavehandlen, der for længst er gjort ulovlig, eksisterer stadig lige under overfladen, og den unge mands nærmeste, viser sig nu at være del af en større konspiration. En konspiration hvor al form for medmenneskelighed er forsvundet som dug for den hårde afrikanske sol.
Spillefilmsdebutanten Daniel Dencik har med 'Guldkysten' kastet sig ud i et ambitiøst periodedrama inspireret af virkelighedens tragiske begivenheder. Norske Jakob Oftebro, der oplever stor succes herhjemme, spiller den idealistiske Wulff, mens Danica Curcic ses som omsorgsfuld missionærfrue.
Filmens musik er skabt af den internationale filmkomponist Angelo Badalamenti (Twin Peaks), og bag kameraet har filmfotografen Martin Munch ladet sig inspirere af den lyriske fortællestil, man kender fra bl.a. Terrence Malick.
For på den ene side er den vildt flot udført.. scenerne, uniformerne, kjolerne, ja sågar håret.. men indholdsmæssigt er den bare.. laaang og knap så interessant at følge med i..
Og det er en skam, for selve tiden og ikke mindst stedet ER vildt spændende!
Flotte billeder, mens hovedpersonen langsomt fortaber sig i vandvid og febervildelse. Galskaben og stemningen kunne minde lidt om Dommedag Nu.
Nu må det snart stoppe med de elendige danske film og dansk historie-skildring.
Det er sådan en, hvor man stopper halvt inde i filmen, og ikke gider se den færdig, og ærgrer sig over et ellers spændende tema, som kunne have været en interessant film.
Jeg hører så også til dem som kun så første afsnit (dog ikke til ende) af Bornedals serie "1864". Hvis du heller ikke var vild med 1864, så hold dig langt fra Guldkysten...
Aldrig har jeg oplevet så mange udvandre fra biografen og for første gang nogen sinde har jeg selv udvandret fra en film - og det på trods af jeg faktisk ser mange film og er flere gange i biffen om måneden og normalt er tålmodig med selv de dårligste film.
jeg forstod aldrig hvad handlingen i virkeligheden gik ud på, og filmen brugte laaang tid på mest at handle om hovedetpersonen i fortællerform snakke om alt og intet = meget uinteressant for filmens handling.
øv jeg var så skuffet, da det var en film jeg havde høje forventninger til!
Jeg synes i den grad også at filmen havde problmer, men de sidste 25 minutter var nogle jeg var glade for, at jeg ikke gik glip af ;).
Filmen er fantastisk, hvis man ser den med de kunstneriske briller på. Til gengæld er den underholdningsmæssige værdi ekstremt lav.
Der er nogle flotte billeder hist og her, men ellers er det bare spildte muligheder for få noget spændende eller vedkommende ud af en historie der ligger lige til den flade. Og skuespillerne er elendige.
Man regner med at man skal ind og se en film om en ung principfast mand, der ankommer i den danske koloni på Guldkysten i forsøget på at starte plantagedrift. Langsomt opdager han korruption og skjult slavehandel og han tager derefter kampen op mod de onde.
Det kunne have været godt.
I stedet får vi en hovedperson der allermest virker som om han lige er trådt ud af flyet fra Kastrup anno 2015. Hans moral og menneskesyn stemmer mere over ens med en dansker anno 2015 end en dansker i starten af 1800 tallet. Han ankommer da til et Afrika hvor de lokale afrikanere nærmest er en flok hjerneløse droner der ikke magter at lære selv det mest basale, mens de hvide herrefolk på fortet ikke blot er onde og korrupte, de er endog også seksuelle sadister, ala Pilou Asbæk i 1864.
Filmen kunne have været rigtig god, det er den bare ikke og den får kun én stjerne, og det kun fordi den ikke kan få færre.
Okay, jeg forstår godt jeres sure opstød. Langsom og abstrakt. Jeg er normalt ikke fan af danske film og var bange for, at Guldkysten ville gå 1864. Åh me åh my jeg var glædeligt imponeret. Guldkysten er en vidunderlig mudret fortælling, der blander naturprogrammer med løs historisk fortælling, True Detective og Twin Peaks. Mads er glad. Jeg var solgt da stammeritualerne gik moderne med kontrapunktisk disco-musik. Ohm nom nom.
Bruger anmeldelser (45)
Skriv din egen anmeldelse