Cookie- og Privatlivspolitik

Guardians of the Galaxy

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der har en intens og spændingsladet grundstemning, rummer talrige actionscener med slåskampe, skyderier, eksplosioner og drab. I en scene slås en mand voldsomt i hovedet med en kæmpe forhammer. I en anden scene ses et menneskelignende væsen eksplodere. I en tredje scene ses en skurkagtig cyborgs metalhjerne blive revet ud. Der klippes dog bort fra sådanne voldsomheder og scenerne fremstår derfor heller ikke udpenslede. Der er endvidere mange komiske, afvæbnende optrin undervejs i filmen, den foregår i et urealistisk science fiction univers. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
31.07.2014
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Guardians of the Galaxy
|
Versioner: se alle
3D, 2D
|

Filmen 'Guardians of the Galaxy' handler om den kække, rapkæftede og ret så seje eventyrer, Peter Quill, der også er kendt som Star-Lord, er på en rejse i rummet ”kommet til” at stjæle en mystisk og magisk kugle.

Men han vidste ikke, at kuglen er den mægtige Ronans kæreste eje, og at den spiller en central rolle i hans ambitioner om at overtage magten i hele universet.Derfor bliver den selvsikre rumhelt målet for en hensynsløs menneskejagt.

For at undgå Ronans vrede, tvinges han til at slutte sig sammen med et hold bestående af nogle meget specielle typer: den talende vaskebjørn, Rocket, den trælignende kæmpe Groot, den mystiske og farlige Gamora og den hævngerrige Drax the Destroyer. Nu sætter Quill og hans nye rejsekammerater kampen ind mod Ronan for at redde selveste galaksen. 

’Guardians of the Galaxy’ er et superheltehold fra tegneserieforlaget Marvels mindre kendte afkroge. Det betyder dog ikke, at de er kedelige, nærmest tværtimod. Sammenlignet med The Avengers er det en samling yderst kulørte, mildest talt alternative superhelte.

Chris Pratt, der spiller Star-Lord, er Hollywoods nyeste fund, der excellerer i både komisk timing og nu også markerede muskler. Instruktionen er lagt i hænderne på James Gunn, der stod bag den undervurderede superheltehyldest ’Super’ (2010), og ’Guardians of the Galaxy’ byder på lige dele humor og action.

Hvad kan man ellers forvente af en film med Bradley Cooper som stemmen bag en våbenglad vaskebjørn? (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1092 votes)
5.2
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Sjældent er det lykkedes at lade action og humor gå så godt hånd i hånd i popcornland." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... selvom den seneste 'Avengers' var fantastisk og hvert afsnit i 'Iron Man'-serien er forrygende, så er 'Guardians of the Galaxy' endnu bedre. Sommerens blockbuster er ankommet! (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Sommerens skrupskøre blockbuster er landet – og det er lige ned i et sort hul proppet med effektive action-scener peppet op med humor og selvironi." (Jacob Ørsted)

  • Politiken

    "Det er barnlig underholdning, ikke stor filmkunst." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "... 'Guardians' fungerer forbavsende godt. Især lykkes det for filmen at være sjov, alvorlig og spændende på én gang." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anna

Glæder mig :D tegneserien er den næste jeg skal igang med efter jeg har læst Young Avengers

Bond

Har hørt lidt om serien og det kan måske gå
hen og blive en modstander til Avengers.
Har hørt nyt om carstet og det skal nok
blive en vellykket film.

Glæder mig

Wayne

Men med Marvel som ophav, så kan det næppe gå helt galt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.