Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Grusomme Mig

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
07.10.2010
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Despicable Me
|

I den animerede familiefilm 'Grusomme Mig' står verdens største skurk over for sin største udfordring: Tre piger ved navn Margo, Edith og Agnes.

Midt i et lykkelige forstadskvarter med dets hvide stakitter og blomstrende rosenbuske, står der et mærkeligt dystert hus omgivet af en gold, udtørret plæne. I denne dunkle hule planlægger Gru sit store kup.

Sammen med sine lydige håndlangere forbereder han en aktion, der vil slå verden - og ikke mindst hans aldeles uvidende naboer i sovebyen - med rædsel og overraskelse. Hans plan er at stjæle månen!

Intet er for nedrigt til Gru. Han rydder alt og alle, der kommer i vejen for ham, til side og er bevæbnet med et udvalg af krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer.

Alt tyder på, at Jorden har set sin sidste måneopgang, da Gru endelig støder på en modstander, der får hans planer til at smuldre. Eller rettere tre.

Stillet over for tre små forældreløse pigers kollektive vilje, begynder selv Grus onde planer at svaje og falde, for i ham ser de noget, som ingen før har set… en potentiel far!

Vil ondskaben og Gru eller Margo, Edith og Agnes triumfere i 'Grusomme Mig'?

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (207 votes)
5
3.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... et originalt univers med en karikeret humoristisk streg, der gør «Grusomme mig« til en film, der både morer og varmer." (Ann Lind Andersen) ()

  • Børsen

    "... både morsom, original og en fryd for øjet... en energisk, opfindsom og veloplagt børnefilm. Den kan ses af de små, men større børn vil more sig mindst lige så meget - og de voksne med." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Historien er både sød og smart. Og hvad enten du er otte eller 88 år, så vil den herlige lille fortælling gøre din weekend lidt sødere." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Nej, historien er ikke særligt god. Og animationen er på det jævne og udnytter slet ikke 3D-formatet... mere udmattende end underholdende." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "... har en fin barnemorale indlejret i sig og er et godt udgangspunkt for frækheder og finurligheder. Men som resultatet foreligger her, er hverken skurk eller film super." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "... fræk fortællerytme, hensynsløst hittepåsomme gags og så det uundværlige tilskud af ægte barnlig hjertelighed. Veldoseret lattergas, så længe det varer." (Søren Vinterberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Melissa

den er sjov og sød på samme tid god underholding :)

maleneuser/549412

Hold da op, det var voldsomt.... Både original og dansk tale kan vel lade sig gøre. Det er vel meningen at filmen både skal kunne ses af børn og voksne. Selv 11-12 årige kan have svært ved at læse underteksterne OG følge med i handlingen i filmen... Jeg er i hvert fald glad for at min lille dreng som ikke kan læse endnu har mulighed for at komme med ind og se en film, der ikke er dansk...

Kimmie

Virkelig kær film! Den er sjov, sød og underholdende! Ikke kun en børnefilm! Hvis man mangler et godt grin, er det den, man skal se!

Gormuser/273451

Virkelig sjov, sød og original familiefilm. Overraskende god på alle punkter

toruser/515031

jeg håber så sandeligt det bliver sidste gang de laver sådan et nummer, jeg ville have gået ind og set den i biografen hvis jeg kunne have fundet et sted der viste den med original tale.

Birgitte P

Så var det tid til at se Grusomme mig. Da pigerne nu er 13 og 15 år, var vi enige om at vi skulle se filmen med original tale. En anelse skuffede blev vi, da vi kun kunne se den med dansk tale.
Nå men, nu havde vi besluttet os, så vi valgte dansk 2D.
Vi blev ikke skuffet over filmen. Den var sjov og underholdende med mange gode grinere.
Når nu film skal laves i flere forskellige formater, kan man blive nervøs for om det bliver for dyrt for biograferne have have den både med original og dansk tale i flere udgaver. Håber det ikke.

since84user/12622

udkommer på DVD d. 14/12

Juliette Schaufuss

Jeg så denne i Hamburg sidste weekend og blev positivt overrasket! den er SÅ sød denne tegnefilm - værd at se efter min mening! Den er super sjov, sød og har nogle meget rørende momenter i sig. En dejlig film for alle! :)

Arminuser/67351

Hvorfor vises den ikke i original tale??? ***INDHOLD SLETTET AF REDAKTIONEN*** Jeg håber ikke at det er en ny trend, for hvad bliver det næste, at vi får synkroniserede film som i Tyskland.. God forbid

Baller Status

Store komikere og store skuespillerer skulle give stemmer til figurerne. Steve Carell! ,, man får jo lyst til at se filmen bare ved at se hans navn.. (Fantastisk skuespiller)
Blev dog utrolig skuffet da jeg så at den kun blev vist i dansk tale.. Den danske stemme ødelægger ikke filmen, men den kunne havde været sjovere med de stores stemmer :)
- Filmen var faktisk ikke slem.. Det er jo en børnefilm (right?), men jeg lå flad af grin gennem store dele af filmen.. Endelig ser man en film fra skurkens side :)
- En film man SKAL se hvis man keder sig en dag eller hvis man har børn.. Det er dog ikke min første prioritet

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.