‘Grey Gardens' hører uden tvivl til blandt Direct Cinema-bevægelsens væsentligste film. En stor film om et mor/datter-forhold, om overklassens dekadence, om socialt forfald, om kvindelig forfængelighed, om berømmelse og ensomhed. Men først og fremmest om kærlighed. Det er historien om de fødte aristokrater Edith Bouvier Beale og hendes datter Edie, der er i familie med Jacqueline Kennedy Onassis. Edie har haft en lovende karriere som skuespiller, men vælger at trække sig tilbage for at passe sin mor.

Nu bor de sammen i deres 28-værelses East Hampton mansion, der går under navnet Grey Gardens. Sammen og totalt adskilt fra omverdenen lever de et sært og udefra set totalt excentrisk liv. Huset, haven og verden omkring dem går i totalt forfald, alt imens de bruger timer på at sætte håret, klæde sig i dekadente hovedbeklædninger og kurtisere kameraet.

Men på trods af kvindernes mærkelige, uigennemtrængelige og sørgelige tilstand, og selv om Maysles-brødrenes fluen-på-væggen-kamera har et vagtsomt blik for det excentriske og selvoptagede, rummer filmen masser af ømhed, varme og kærlighed til de to kvinder.