Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Gojira (1954)

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
| |
Gojira
|

Den første film om monsteret Godzilla, der siden har hærget Tokyo og andre storbyer i 30 forskellige film, senest den amerikanske Godzilla fra 2014.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (3 votes)
4
0

Instruktør

Instruktører

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Star

God film

Michael

"Godzilla" handler om en flere millioner år gammel dinosaur, der i hele sin levetid har levet på bunden af havet, indtil en atombombe forstyrrer dens naturlige habitat, hvorefter den må søge op mod os. Vi bliver angrebet af en fyr i en ikke-så-fleksibel latexdragt, der vader gennem et Tokyo af karton, mens brølet er lavet af ekkoet fra en harpiksindsmurt læderhandske, der gnides op og ned ad strengene på en contrabas. Hvis det her virker for mig, så må du lykønske filmmagerne. "Godzilla" (eller "Gojira", som den japanske titel lyder) er et godt eksempel på speciel effects, der virker pga. detaljegraden og æstetikken. Jeg er da ligeglad, hvis det er en modelby, destruktionen føles stadigvæk massiv, og der er et eller ved Godzillas silhouette i et flammehav, der har sat sig fast i hovedet på mig. Det hjælper også, at dette billede akkompagneres af ørehængende musik komponeret af Akira Ifukube, der fortsat spiller på min iPhone - og contrabasbrølet er også vitterligt en nervepirrende lyd.

Alt det, som jeg indtil videre har skrevet om, handler blot om en enkelt scene – den er lang, men er ikke den eneste last, som filmen bærer. Resten er solid drama med en opbygning, der holder mig engageret, så længe det varer. Man vil som menneske støtte op omkring karakterernes beslutninger indtil slutningen, hvor alle handlinger fortrydes, men samtidigt synes uundgåelige. Det er så konfliktfyldt, som det kan blive, og som tilskuer kan man ikke holde op med at reflektere over det, da man så gerne vil finde en løsning. Det handler om den onde cirkel, som våbenudvikling skaber. Alt det, der er vanskeligt at håndtere eller svært at forstå, synes så uoverskueligt, at masseødelæggelsesvåben kan virke som den mest tiltalende løsning. En mere fredelig vej kan udvide vores verdensbillede ved at lære os manglerne ved det nuværende, men dette kræver at vi tager en chance, og vitterligt tror på, at der ikke er noget at være bange for - hvilket er svært at acceptere. Måske vil Godzilla aldrig forsvinde – og måske er det vores egen skyld. Jeg ved det ikke.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.