Cookie- og Privatlivspolitik

Get Out

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en truende og mystisk grundstemning og indeholder en del scener med voldsomt og skræmmende indhold, og der benyttes ofte gyser- og chokeffekter på billede- og lydside. I en scene vågner en hovedfigur op fastspændt til en stol, og det går op for den desperate person, at han skal udsættes for et voldsomt kirurgisk indgreb mod sin vilje. I en anden scene ses, hvordan en person får skåret hovedbunden op med skalpel og kraniet åbnes ved brug af sav. I en tredje scene ses en mand blive skudt i hovedet. Der er desuden en del brutale overfald og kampe, hvor personer slås ned eller spiddes med våben og genstande. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
30.03.2017
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Get Out
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

I gyseren ’Get Out’ er Chris nervøs for at møde sine svigerforældre for første gang. Men han bliver endnu mere ængstelig, da han finder ud af at kæresten, Rose, ikke har nævnt for sine hvide forældre, at han er sort.

Da de ankommer til det afsides landsted, forsikrer de Chris, at de er liberale, og at han har intet at bekymre sig om. Alligevel opfører de sig upassende og direkte besynderligt.

Morens underlige insisteren på at hypnotisere Chris, så han kan kvitte smøgerne, og de to sorte ansatte, der bliver ved med at stirre på ham, forstærker mistanken om, at noget er helt helt galt...

’Get Out’ er blevet rost for sit indspark i racedebatten, og filmen blander satire med gyserelementer, der effektivt skaber en grundlæggende paranoia. Jordan Peele er nok mest kendt for sit humoristiske arbejde, men med den uhyggelige debutfilm markerer han sig som kompetent instruktør. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1125 votes)
5.2
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Get Out' leger dygtigt med publikums forventninger til såvel horrorfilmen som det psykologiske drama og komedien ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Instruktørdebutanten, komiker Jordan Peele, har skrevet og lavet en original humoristisk gyser om racisme og hykleri." (Michael Lind)

  • Filmland P1

    "... et glimrende udgangspunkt for en seriøs debat om tunge emner. Sjældent har en svær diskussion været så forfriskende og sjov at se på." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "... filmens racismekritik såvel som detaljer og bipersoner løfter [...] den demonstrativt overdrevne pointe over i en slags realistisk samtidsrum." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Isabella

Som regel bliver jeg godt skuffet når den valgte gyser ikke skræmmer mig. Når det så ikke kan lade sig gøre, må filmen bedømmes på hvad den er som en film, der samtidig bør kunne få mig til at forstå hvordan andre skulle kunne blive påvirket. Men den fantastisk og jeg vil sagtens kunne forstå hvis nogle mennesker faktisk bliver påvirket. Det gør jeg fordi handlingen vi har med at gøre her, er så originalt fundet på udfra lånte materialer at der faktisk dannede sig en forurolignende historie og en i alt fucking god film.

Lassicuser/582638

En af de bedste thrillers jeg har set - fem stjerner!

annemette

Vi var begge enige om efter filmen at det ikke var en gyser men nærmere en psykotisk thriller.
Kan ikke huske hvornår jeg sidst Har grint så meget pga en thriller! Tak til universel for det! De laver gode film endnu en gang
Den er helt klart pengene værd!

Karoline Katrineuser/1439260

Det er ikke bare mørk humor der bruges til at tackle det korrupte "liberal racism". Det er også en originalt og ligepå mørk/dyster måde at fortælle en historie om det på.

Hele logikken omkring hvordan te-hypnotiseringen fungerede måtte de gerne have lidt mere styr på, så det ikke bare virkede som noget der kun havde en mening når plottet ville have det.

Men på nær denne flaw var Key & Peele stjernens første film som instruktør, en godt tankevækkende og påvirkende film.

Jimmy

Hvad kan man sige andet end hvad der allerede er blevet sagt? Den er simpelthen et genistreg i mine øjne. Ingen ting bedre end at se gyser genren tilbage på rette spor og at de gode får lov at få sig en dansj bifpremiere. Nok ikke en film alle kommer til at synes er uhyggelig film. Men den er en af de bedst fremførte gysere nogensinde.

Mahmutuser/930571

Det var en super god film og sad spændt hele vejen igennem. Hårene rejste sig sku, hold da op

Kennethuser/1438413

Ondskabsfuld og rystende, men alligevel vildt underholdene! Men... hold kaeft hvor spoiler den trailer en del...

k45p

...

Christian S. R.

'Get Out kravler under huden på sine seere, og kilder dem mens den samtidig får dem til at føle sig utilpasse. DET FUNGERE TIL FULDE. Er stadigvæk helt oppe og kører over at have set sådan en inopportun hjernevridende film. Det er langt fra de fleste gysere og thrillere der påvirker mig, men dem der gør fortjener topkarakter. Derfor er den klart én af de bedste psykologiske gysere jeg nogensinde har set, vil faktisk gå så langt som at kalde den: den anden bedste!

Nørgaard

Selveste filmen var okay, den var dog ikke ligefrem uhyggelig. Der var et par chok, som også blev vist i traileren, men ellers ikke. Hovedrollen var spillet godt. Der var en smule humor ind over, som var et godt touch.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.