Cookie- og Privatlivspolitik

Gangster Squad

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
17.01.2013
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Gangster Squad
|

I 'Gangster Squad' styrer mafia-bossen Mickey Cohen Los Angeles' underverden med hård hånd.

Året er 1949, og Cohen har frit spil til at tjene styrtende med sorte penge på narkotika, våben og prostitution. Politiet og politikerne er nemlig i lommen på ham, så først da politibetjenten John O'Mara får carte blanche til at bruge alle midler for at styrte gangsterkongen, kan de endelig komme kriminaliteten til livs.

O'Mara samler et hold bestående af politiets retskafne outsidere, men det er naturligvis langt fra ufarligt at sætte sig op imod den almægtige Cohen og hans håndlangere.

'Gangster Squad' lader sig dels inspirere af sine genreforgængere (som fx 'Scarface' og 'L.A. Confidential'), og ser sig dels ikke tilbage, når det kommer til action og kvikke bemærkninger.

'Gangster Squad' er instrueret af Ruben Fleischer, der stod bag den veloplagte 'Zombieland' (2009).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (439 votes)
4.2
2.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Gangster Squad' er tegneseriestiliseret underholdning uden dybde eller fokus. En rodebutik, der fungerer i glimt takket være gode skuespillere, som gør hvad de kan med et temmeligt tyndt manuskript. Det sekund du forlader biografmørket, er den glemt igen." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... Fleischers forsøg på at lege med de store gangsterdrenge undermineres af et klichéagtigt manuskript, en nogle gange næsten ufrivilligt morsom sej-fyr-dialog og så et overfladisk persongalleri..." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... alt føles som taget ud af en billig kioskroman, og der er stort set ikke en kliché fra gangster-mytologien, som ikke luftes her. [...] der er ikke en eneste selvstændig tanke bag 'Gangster Squad'..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... får både en snert af spoof (en filmisk genreparodi) og en tegneseriefilmatisering, og det er simpelthen for mærkværdigt et miks til en film, der er ment som en alvorlig sag." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... en kontant underholdende gangsterfilm, men den mangler stil og substans... Will Beals manuskript og Ruben Fleischers instruktion mangler den kompleksitet, som kunne have forløst stilen som andet og mere end et overfladisk tidsbillede." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Psykologien er meget firkantet, men periodedesignet er smukt gennemført. [...] der er næppe tvivl om, at virkeligheden var mere kompleks. James Ellroy ville vånde sig. Man kan dog ikke frakende filmen en hårdkogt spænding og betydelig underholdningsværdi. Det er lidt som at se en gammel, glemt western, hvor alle genrens skabeloner er anvendt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Katja

Vil give de andre ret i at, JA den var god - men så heller ikke så meget mere :)

Det er sådan en film jeg ku' ha' "nøjes" med at se på TV2 en søndag aften uden afbrydelser - frem for i biffen ;)

Simon

Det er en fin actionfilm, men den er desværre ikke meget mere end det. Historien er lidt tynd i det. Skuespillet kan jeg ikke sætte en finger på, ligesom tøjstilen, bilerne og miljøet var meget flot portrætteret. Historien minder ret meget om The Untouchables, men det er jo også længe siden den blev fortalt. Generelt en helt fin actionfilm.

Dorthe

Sad det meste af filmen og tænkte at det simpelthen er årevis siden at vi har set så god en gangster-film. Det er sådan set rigtig nok, men de sidste ti minutter trækker altså meget ned til at det kan blive til mere end fire stjerner.

Mike

Fantastisk underholdende film, med en god tilpas længde, en masse fed action, gode jokes og godt skuespil.

Lars

Det er ikke en film du grubler over om natten. Det er ikke kunst. Det er bare god gedigen underholdning med action til drengene og flotte fyre til pigerne. Det er også OK for mig engang imellem.

Jeg frygtede der ville være alt for mange kiksede replikker og slidste floskler, men det gik an.

Det eneste der egentlig irriterede mig ved filmen var instruktørens flittige brug af slowmotion og at stoppe billedet helt.
Disse effekter er fede nok i sig selv, og er ligesom salt i maden. De skal være der, men ikke overdoseres. Det synes jeg de bliver her.

ChazzleBedazzle

Man kan ikke benægte, at denne film er gennemsyret af rawness og coolness. Fedt cast, fedt skuespil, fed underholdning. En film med tempo, lækre mennesker og en masse attitude. Men det er som om, filmen alligevel er en anelse tam.

Måske er det på grund af den alt andet end nyskabende historie. Laver man en gangsterfilm nu til dags, ville jeg nok foretrække, at plottet fik et twist, eller at stereotyperne var knap så stereotype. Ikke fordi der som sådan er noget galt med en traditionel gangsterfilm, men det er set så mange gange før. Og også set bedre.

Bestemt ikke en dårlig film men heller ikke specielt mindeværdig.

filmkorn.dk

Der findes mange mindeværdige gangstere fra filmens verden. Robert de Niro som Al Capone i 'The Untouchables', Al Pacino som Tony Montana i 'Scarface' og Marlon Brando som Don Corleone i 'The Godfather' - for blot at nævne nogle få.

Jeg ved ikke om Sean Penn har forsøgt at udødeliggøre sig selv i rollen som Mickey Cohen i 'Gangster Squad', men han giver den i hvert fald gas i rollen som østkystmafiabossen, der forsøger at overtage Los Angeles forbryderverden i slutningen af 1940'erne.

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.filmkorn.dk/anmeldelser/gangster-squad/344

bettinauser/90966

Simpelthen en skøn film

Henrik

Ja det er lidt tegneserie agtigt. Og hvad så....Så den tirsdag. Tænkte et par gange på the Spirit i bladform. Hårdkogte mænd og smukke kvinder. Var rigtig godt underholdt.

jonuser/927757

Filmen er fuld af action, rå vold, fed humor og blandt nogle af skuespillerne "over-the-top" men FEDT skuespil! Der er dog en masse nærmest dumme ting i historien og plottet, hvor man simpelthen bare ikke køber det... Den er også ret forudsigelig og traditionel. Den gør hvad den skal, og det er at være skide underholdende, og så ikke mere..!
4/6 stjerner herfra!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.