Cookie- og Privatlivspolitik

Fuglene over sundet

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående angstfuld og uheldssvanger stemning præget af klaustrofobiske billeder og dyster musik. Der er mange scener med bange, forfulgte og grædende mennesker. I en scene ses en død person flyde i vand. Der er flere scener med voldsomheder og skud, men gennemgående er disse ikke visuelt udpenslet. Der er imidlertid én scene, hvor en person, som vi har lært at kende, bliver dræbt som afslutning på et detaljeret psykologisk forløb, mens ægtefællen ser til. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
27.10.2016
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Fuglene over Sundet
|
Versioner: se alle
2D Babybio Event, 2D Event Senior, 2D, Babybio, Seniorbio, 2D Event, Særvisning
|

'Fuglene over sundet' foregår i 1943. En jødisk jazzmusiker bor i København med sin hustru og deres 6-årige søn, men da tyskerne begynder at deportere jøder, må familien flygte fra deres hjem.

Målet er sikkerhed i Sverige, og vejen går over Gilleleje, hvor lokale fiskere sejler flygtninge over sundet. Men Gestapo arbejder sammen med danske kolla-boratører, og familiens overlevelse afhænger af deres medmenneskers tillid og hjælp.

’Fuglene over sundet’ følger i kølvandet på 9. april og Under sandet, som er de seneste danske film, der omhandlede effekten af Anden Verdenskrig på de hjemlige bredde-grader. David Dencik og Danica Curcic har de to hovedroller som forældre på flugt. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (417 votes)
4.4
3.7

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det lykkes 'Fuglene over sundet' at tage publikum på en usentimental rejse tilbage til besættelsestiden, snarere end at påtvinge tidsperioden en modernitet, den ikke besad." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Filmen bygger [...] på nogle virkelige facts, men karaktererne og deres historie er fiktion, og indimellem forekommer både fortælling og aktører for konstruerede og unuancerede." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "... selve den fysiske følelse af at være på flugt [er] ramt ret godt ikke mindst via Aske Alexander Foss' håndholdte kamera, hvis svimlende effekt nogle givetvis vil finde distraherende, men jeg synes det passer perfekt her." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Instruktør Nicolo Donato og hans medforfatter Per Daumiller forsøger tydeligvis ikke at kvæde om heltene i ’Fuglene over sundet’, men at mane til eftertanke på en baggrund af en af de fortællinger, der har skabt hyggelige, humanistiske Danmarks brand." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Fuglene over sundet' skal nok gøre et bevægende indtryk på mange, men jeg indrømmer ærligt, at den lader mig aldeles kold, nærmest en kende irriteret. Det kan selvfølgelig være min fejl, men i så fald er den svær at rette." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Historien er spartansk fortalt. Det opleves især til sidst som decideret afsnubbet, men undervejs fungerer de indlagte konflikter godt som små ciselerede karaktertræk." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er lærerigt og instruktivt. Ingen kan være i tvivl om de gode hensigter, og da oktobernatten først strammer til, bliver det også en spændende film. Men karaktererne er typer, og det moralske register er meget firkantet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

At kalde den for en af årest film 2016 er man ikke helt forkert på den, en film man skal tag alvorligt. Noget som man ikke km få nok af, en klump i halsen gør man har fødsler om en tid der var frygtelig for mange mennesker.

bambiexplorer

Fuglene over Sundet foregår i oktober 1943, på det tidspunkt hvor den danske regering har droppet deres samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, og derfor har gjort de danske jøder til jaget vildt. Jazzmusikeren Arne Itkin, mener til at begynde med at han og hans familie er sikre nok i København, selvom hans kone Miriam gerne vil flygte. Først en nat, da nazisterne er på vej ind i deres opgang, må familen Itkin flygte over hals og hoved. Først er planen at de vil drage mod Dragør. Men da venlige sjæle fortæller dem at Dragør allerede er oversvømmet af nazister, vælger de at søge mod Gilleleje i stedet for. Denne tur er væsentligt længere, og dermed farligere for familien Itkin.

Flugten foregår til fods, med bil, i tog og sågar, i robåd. Et par gange er den lille familie ved at blive opdaget, men de undgår med nød og næppe at blive taget af Tysken. Undervejs møder de andre jødiske familier, som er i samme situation som dem selv. Nogle af disse er så desparate, at de forsøger at stjæle fra Arne, thi de ved godt at de skal betale for turen over sundet til Sverige. Først da de nærmer sig Gilleleje, og familien bliver skilt fra hinanden samt støder på falske venner, gode præster, lettere pengegriske fiskerkutterkaptajner og andre personager, begynder deres problemer for alvor ...

Fuglene over Sundet, fortæller om en side af den danske histore, som burde være kendt af de fleste voksne mennesker. Derimod er der givetvis mange fra den historieløse ungdom, som ikke kender den. De skal naturligvis tage ind og se filmen. Om de rent faktisk gør det, er nok mere en tvivlsomt, thi filmen ligner noget af en discountvare. Det gælder sådan set både det filmiske, lyden, locations og skuespillet. Det er megaærgerligt! Havde budgettet været lidt større, havde instruktøreren havde haft lidt større ambitioner og/eller evner og havde skuespillerne udvist lidt større entusiasme, kunne vi have siddet med en film som kunne være nået ud til et langt større publikum. Det skal i den forbindelse nævnes, at jeg hverken kender noget til filmens budget eller filmens instruktør, Nicolo Donato.

Som antydet ovenfor, mener jeg ikke rigtigt at der er nogen i castet der for alvor performer. David Dencik, som har været god i langt det meste jeg har set ham i, herunder Der Kommer En Dag, fejler fælt. Hans forsøg på at tale jødisk-dansk anno 1943, lyder som en dårlig parodi på en Morten Korch-film. Præsten i Gilleleje, som spilles af Lars Brygmann, lyder som om han ikke helt har fattet, at han i det her tilfælde ikke er med i en komedie. Nicolas Bro overbeviser heller ikke nogen som den pengegriske kaptajn, men virker bare fad og kedelig. Danica Curcic, som spillede glimrende som den voksne Kimmie i Fasandræberne, står også alt for grå og sløret i den her film.

Jeg går ud fra at instruktøreren gerne har villet give filmen et fortættet, råt og barskt look. Desværre kommer det voldsomme misbrug af "ryste-cam", de næsten konstante close-ups samt de slørede billeder, blot til at virke belastende ... voldsomt belastende faktisk. Lydtapetet (musikken er det vel) som kører næsten konstant i baggrunden, kommer lynhurtigt til virke mere enerverende og irriterende, end egentlig handlingsunderstøttende. Instruktøren har rent faktisk lavet en god film, har jeg ladet mig fortælle, Broderskab fra 2009, som jeg ikke har fået set. Så han kan åbenbart godt! Men han kunne godt, i det her tilfælde, have haft brug for en, der kunne have hjulpet ham med at få strammet historien op.

Nu er jeg ikke dialektspecialist, så langt fra! Men jeg synes at de dialekter, man forsøger sig med i den her film, svinger rundt på må og få, om jeg så må sige. Det bringer mig så frem til mit "store" spørgsmål? Hvor i Danmark skal den danske SS'er, og filmens dummeste svin, Hans Vilhelm (Kristian Høgh Jeppesen) forestille sig at komme fra? Jeg kan ikke fange det. I mine ører lyder det bare "mærkeligt".

Fuglene over Sundet er desværre en af de svageste i den lange række af danske film, der er kommet i de senere år, som handler om anden verdenskrig. Historien om jødernes flugt til Sverige er velkendt stor for mig, og jeg synes ikke rigtigt Fuglene over Sundet tilføjer noget nyt til historen. Kun det med at de flygtende måtte betale mellem 20 og 30.000 kroner (i 2016-kroner), per person, for at blive sejlet det korte tur over sundet, var egentlig nyt for mig. Jeg ville så gerne have været vild med filmen, men endte desværre med at sidde noget skuffet tilbage! Fuglene over Sundet får 3 stjerner.

Birgitteuser/97755

filmen er meget smukt fortalt, og skuespillet er eminent. Dog er det en lang rejse - fra Kbh. til Sundet. Det bliver lidt ensidigt undervejs - men de modsatrettede interesse hos de medhjælpende danskere er fint beskrevet. Skal absolut ses !

G-force

Fuglene over sundet er en film om en jødisk families flugt til Sverige i 1943. Det er en spændende realistisk og ret nuanceret historie, der også er rørende og interessant. Skuespillerne gør det godt og billederne og flotte, så hvis man er en historiskefilmelsker så er den værd at se.

Henrikuser/281940

Hvornår lærer man i danske film at skrue OP for lyden. Det er utrolig irriterende, at de første 10-15 min foregår på mumleniveau. Det er altså ikke særlig professionelt. Jeg sad på 11. række i Dagmar.

maiuser/505959

Man sidder i åndeløs spænding fra start til slut. Føles som man er med ,lige ved siden af ,i de forfulgtes liv, i et forløb på få dg.
En virkelig troværdig film, professionelt spillet af alle,og virkelig godt instrueret og filmet.
At det så ovenikøbet ,er en stort set sand historie, gør oplevelsen meget livagtig.
Der ryger mange tanker gn hovedet på en, imens og bagefter.
Der var gjort meget ud af alle detaljer. Selv den kvindelige hovedpersons neglelak,skallede mere og mere af ,for hver dag.
Havde det været en amerikansk film,i samme stil,ville der være nylakerede negle til hver scene,og tøjet ville være rent og strøget, mens de kravlede rundt i mudderet.
Det har altid irriteret mig. I denne film var der intet der irriterede. Heller ikke drengens bamse. Den viser jo bare, hvad det lige var for en enkelt ting ,man fik med på flugten.

Elzbieta

En meget god og spændende film. En god fortælling om den den dansk samfund under den 2.verdens krig. Den film viser os at ingen samfund i verden består af angler, der findes både gode og onde menesker, dem som hjælper og dem som stikker.Jeg blev meget røret over denne film. Danica som svendlig spiller en fantastisk role.

Line FS

Enormt rørende, nervepirrende og smuk film. Den ramte mig så dybt, og jeg sad og græd hele vejen igennem. En rigtig flot film, som behandler et vigtigt og evigt aktuelt emne om medmenneskelighed og folk i nød.

jeanette

Tænkte på min bedstemor som levet under anden verdens krig ~<3

Egon

”I Danmark sker den slags ting ikke.” Sådan lyder ordene i en af de første sætninger i filmen.

Det er jazzmusikeren Arne Itkin (David Dencik), som siger ordene til sin hustru Miriam (Danica Curcic), da hun fortæller ham, at der er rygter om, at tyskerne vil tage jøderne i Danmark. Alle kender historien, og desværre må det erkendes, at den slags ting alligevel skete i Danmark.

Fuglene over Sundet er en ny film, der handler om de dage i 1943, hvor 95 procent af de danske jøder nåede i sikkerhed i Sverige.

I efteråret 1943 måtte danske jøder flygte for ikke at blive taget af tyskerne. Langt de fleste kom i sikkerhed i Sverige takket være hjælp fra danske fiskere, der sejlede dem over Øresund. Ruten gik fra Gilleleje Havn, over sundet og til Sverige. Fiskerne og borgerne i Gilleleje skrev virkelig historie den gang tilbage i oktober for 73 år siden i 1943.

Men filmen viser ikke kun de heltegerninger, der blev begået i de dage. Den viser også andre sider af historien. Det var nemlig ikke alle jøder, der nåede til Sverige. Bl.a. en gruppe jøder på loftet i Gilleleje Kirke blev fanget. Og dem der skjulte sig i menighedshuset blev også opdaget, og læsset ombord på tyske lastvogne.

Derfor er filmen i virkeligheden et historisk dokument, som både påviser danskernes offervilje, men også de moralsk anløbne danskere, som tjente styrtende beløb på at sejle jøder over sundet, og som var parate til at stikke jøderne, for at redde deres eget skind.

Prisen for at komme over sundet kunne dengang i starten af oktober 1943 løbe op i flere årslønninger, for de jøder, som skulle over.

Filmen følger en række jøder, som sad på loftet i menighedshuset og ventede på en plads på en båd. Selvom mange nåede i sikkerhed, så er det dem, der blev opdaget, der sidder fast i hukommelsen.

Man sidder i åndeløs spænding, og håber det går jøderne godt, men det er blandede følelser, man sidder tilbage med, når filmen er slut. Nogle vil med sikkerhed sidde med tårer i øjnene.

Skuespilpræstationerne kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Udover karakterskuespillerne David Dencik, Danica Curcis og Jakob Cedergren, tæller skuespiller listen navne som Nicolas Bro og Lars Brygmann.

Det er svært at lade være med at reflektere over filmen. Ordene ”I Danmark sker den slags ting ikke” sidder i baghovedet. Og det er svært at lade være med at spørge sig selv: ”Kan den slags ting ske i Danmark igen?”

Det er instruktør Nicolo Donato, som har lavet filmen, og det har været et vigtigt projekt for ham. Hans farfar var bådebygger, og én af dem, som sejlede jøder over sundet til Sverige.

Jeg giver fem ud af seks stjerner.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.