Filmen 'Fruitvale Station' handler om Oscar Grant på 22 år, der måske ikke Guds allerbedste barn, men han elsker sine venner, sin kone og sin 4-årige datter over alt på jorden.
Pga. en blakket fortid kæmper han dagligt for at få en stabil tilværelse op at stå for sig selv og sin lille familie, der også indbefatter en mor, han står meget nær. Men på en skæbnesvanger dag, nytårsaftensdag i 2008, tager Oscars liv en fatal drejning, da han tager toget til Fruitvalestationen.
’Fruitvale Station’ bygger på en sand historie, der stadig runger i den amerikanske bevidsthed. Den bærende rolle som Oscar spilles af det unge talent Michael B. Jordan. I rollen som den allestedsnærværende mor ses Octavia Spencer, der i 2012 vandt en Oscar for ’The Help’ (2011).
Det er instruktøren Ryan Cooglers første spillefilm, men resultatet har været overbevisende nok til, at ’Fruitvale Station’ vandt Prix de l’avenir i Cannes samt Grand Jury Prize og Publikumsprisen ved dette års Sundance Film Festival. Den sidste film, der vandt begge de eftertragtede Sundance-priser, var ’Precious’ i 2009.
Sjældent græder jeg til en film, men når man formår at visualisere en så tragisk historie til nærperfektion, er det umuligt at lade være.
Instruktøren bygger filmen op, så vi lærer hovedpersonen at kende. Naturligvis fordi vi skal holde af og med ham. Måske rundes der lige et par kanter, hvor han lige får lidt mere good-will tilført - men alt i alt tror man på filmen og dens budskab.
DENNE ANMELDELSE KAN INDEHOLDE SPOILERS ELLER LIGNENDE TING, DA JEG FORTÆLLER OM NOGLE SCENER DER TEKNISK SET ER MED I FILMEN. SÅ VILLE LIG ADVARER :)
Kan erkende én ting, men biografifilm er bare ikke lige mig. Så tænker du/i sikkert: "Hvorfor i alverden har han så set 'Fruitvale Station'"? Tja, det valg har jeg overhovedet ikke fortrudt at jeg har taget, for det var lige præcis denne film der fik mig til at ændre mit synspunkt på genren for evigt!
Synes traileren og plottet lød utroligt interessant, og selvom min "frygt-for-biografifilm-da-de-fleste-altid-er-kedelige" prøvede at overbevise mig i ikke at se filmen, tænkte jeg: "YOLO", og gav alligevel 'Fruitvale Station' en chance. Og selvom det var en lille film, var den åbenbart høj nok til at overgå mine forventninger!
Historien er baseret på den sande og sidste dag i Oscar Grants liv, hans fødselsdag, nytårsaftensdag, og da han bliver tvunget til at stå af toget i 'Fruitvale Station' indtil det velkendte "BANG" starter stilheden i metroen. Alt fremføres til kanten med respekt og hjerte fra dette mesterlige hold, og det gør at handlingen til sidst fremstår som den allerbedste biografifilm af sin slags. For jeg blev virkeligt imponeret over hvordan historien fint viser hvor uforudsigelig og sympati-værdig en person Oscar virkeligt var, og det er bl.a. nok til at overbevise undertegnet!
På listen "Cast" har vi udover Octavia Spencer, nogen ret upopulære skuespillernavne, men muligvis ikke efter filmen, for hovedrollen, Michael B. Jordan, fortjerner i sandheden at komme på listen over de populære! For det er stort set hans store og stærke spil, der har gjort filmen til det mesterværk den er idag! Det er virkeligt en overbevisende, realistisk og Oscar-nominerings-fortjent præstation Jordan giver! Octavia Spencer er gået fra den mindeværdige rolle i 'The Help' der gjorde "Eat my shit" sjovt og populært til en mere seriøs, alvorlig og lige så stærkt og realistisk præstation som den hovedrollen giver. De 2 er nok filmens stærkeste side, og elsker jeg. Mange af birollerne gør det også meget godt, f.eks. Ariana Neal, der spiller Grants Datter, de to politibetjente der spilles af Kevin Durand og ,
Filmens svageste præstationer må desværre siges at komme fra Melonie Diaz der spiller Grants meget nær kæreste og birollerne til hovedrollens venner. Synes det var utroligt svært at se hende og de andre i rollen flere gange, og derfor bliver helhedsindtrykket på skuespillet ikke lige så mesterligt som resten af filmens sider!
Det ville på nogle punkter være forkert at vurdere filmen for de effekter den teknisk set ikke har, så der bliver kun vurderet på det visuelle. De mange historisk korrekte locations i følge venner af Oscar Grant er fint filmede og hjælper publikum med at kunne indse hvor og hvad Oscar gjorde i sin fritid, der gør ham til en af de mest uforudsigelige personer i historien. Derudover er de første minutter der er filmede med kamera fra én af de rigtige vidner en visuelt genial ide! Derfor er kostumerne sikkert også kopier af hvad personerne bar på det tidspunkt. Dog synes jeg at selve nytårsscenen er bare lidt fesen, for efter de endeligt har fået talt de sidste 3 sekunder ned inden de går ind i det nye år, bliver der kun fyret et på fyrværkeri af, og de bliver alle fyret af det nøjagtigt samme sted. Det virker ikke specielt realistisk da folk i virkeligheden sikkert ville fyre en masse krudt af her, der og alle andre vegne. Men heldigvis er det kun én scene, hvilket ikke vil påvirke min vurdering!
Ellers er resten af scenerne ligesom medierådet.dk havde lovet, og man vil ikke undrer sig over hvorfor den har fået den højeste aldersgrænse, 15 år. Her er lidt om hvorfor: "Stemningen er endvidere i en længere sekvens af filmen meget intens, hektisk og præget af en følelse af stor uretfærdighed".
Den har ikke det vildeste soundtrack, eller noget i stil af hvad Hans Zimmer laver, men det betyder ikke at det ikke er gode OST vi hører undervej, for det er det! Musikken er glimrende iscenesat, og hjælper stemningen med at blive ligeså alvorlig og rørende som den skal være!
Konklusion:
"Efter den halvanden-effektive-time i filmen, bliver det utroligt svært at holde sig selv fra (næsten) at oversvømme salen med de mange trillende tårer under de allersidste minutter af filmens uretfærdige slutning - det tør siges. Selvom den tåre-fremkaldende del er forudsigelig (altså, hvis man på forhånd kender handlingen), så kunne jeg ikke holde på "Tough Guy" personligheden længe og var nød til at overgive mig. Hele optakten til den begivenhed hvor Oscar Grant må se sin skæbne i øjnene. Tja, det var det der virkeligt rørte mig. Nej, jeg nævner det ikke for at bevise, at jeg har kontakt med min feminine side, men fordi jeg utroligt sjældent græder under en film - og fordi jeg aldrig har gjort det under en biografifilm!
'Fruitvale Station' beviser at der sagtens kan komme Historiemæssigt store mesterværker ud af små/korte film. Der skal nok lige arbejdes lidt mere på an af de førnævnte kvindelige biroller, men ellers er resten så fejlfrit og perfekt som det kunne have været - hvis vi ser bort fra skuespillet da de dominerende biroller trækker karakteren lidt for langt ned!
Fra nu af vil jeg ikke være skeptisk hvis jeg skal ind og se biografiske film. Og i mine øjne er det velfortjent at den vandt 'Prix de l’avenir' i Cannes og endda 'Grand Jury Prize' og Publikumsprisen ved sidste års Sundance Film Festival."
Tja, snyd ikke dig selv og Se Den!"
der burde husstandsomdeles ;o)
Det bliver nævnt flere steder, at der smøres lidt vel tykt på ift. at få givet et billede af Oscar's positive sider.
Man skal huske på, at det er en amerikansk film - og at det amerikanske publikum, set over en bred kam, nok er mere fordomsfulde overfor en underprivilegeret, farvet mand på 22 år, end vi - trods alt - er her i lille Danmark.
Fruitvale Station rekonstruerer forløbet op til den nytårsnat, hvor en ung, sort fyr blev skudt af politiet under en tilspidset anholdelse samme sted. Uden at jeg har noget større kendskab til de faktiske omstændigheder, har jeg indtryk af, at der er gjort en del research i forbindelse med filmatiseringen heraf, og at hensigten har været at skitsere hændelserne uden entydigt at vælge side ("den gode mod de onde"). Der er dog passager, som nok er lidt overgjorte i bestræbelsen på at fremstille de sympatiske sider af Oscar. Var der virkelig en hund, der blev kørt over, en kvinde, der fik lov at spørge hans bedtemor til råds om frittering af fisk og en stakkels, gravid kvinde, der skulle tisse? Som andre har nævnt, var disse passager ikke nødvendige for at tegne et nuanceret billede af hovedpersonen - de giver måske tværtimod filmen et ærgeligt, falsk anstrøg - hvor virkeligheden ellers stod helt fint alene.
Nogen har kritiseret kameraarbejdet, men selv følte jeg mig ikke generet. Skuespillet er i øvrigt glimrende stort set hele vejen rundt. Realistiske dialoger uden at det bliver gabende banalt.
Begivenheden har fået en værdig film, til eftertanke og refleksion. At det tilmed er en debut, er flot gået.
Æret være Oscars minde.
Sad og græd nærmest non-stop de sidste 20 minutter. Nuff said. Michael B. Jordan er genial, han har en lys fremtid. Se filmen.
Dette er en rigtig god film, uden tvivl om det. Elskede især hvordan de byggede op til den store konflikt, og fik presset en masse karakterbeskrivende elementer ind, i den forholdvis korte spilletid.
Filmen er ikke uden sine fejl og mislykkede scener, men den ramte mig dybt til sidst, selvom man jo vidste hvad der ville ske. Elsker også at filmen er 'independent' og ikke en stor Hollywood-produktion, hvilket slet ikke ville passe til en historie som denne.
Der er en del shakycam og fokusproblemer, -alt sammen er selvfølgelig bevidst, men det kan af og til være distraherende og malplaceret. Men alt i alt en film der helt klart er vær at se, og det faktum at filmen var en sand historie fik måske min sentimentalitet til at rykke filmen fra 4 til 5 stjerner, men whatever. :)
5/6
Frutivale Station er en fed film som giver stof til eftertanke om hvordan politet i USA fungere og hvor hurtigt det kan gå galt. Filmen er hård, men helt klar værd at se.
Bruger anmeldelser (10)
Skriv din egen anmeldelse