Cookie- og Privatlivspolitik

Frost

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmens stemning veksler mellem at være sjov og dramatisk. I flere scener er hovedpersonerne i fare i et snedækket bjerglandskab og forfulgt af ulve eller et monster. De trues også af magi og af forbundsfæller, der viser sig at have skumle hensigter. Da de voldsomme og uhyggelige scener forløses relativt hurtigt i et godt grin, da filmens handling er henlagt til et urealistisk animeret univers, og da hovedpersonerne er handlekraftige, vurderes det, at den kun vil kunne virke skæmmende på de yngste børn.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2013
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Frozen
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster), 2D, 3D
|

Animationsfilmen 'Frost' (Frozen) handler om prinsesserne Anna og Elsa vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde.

Men da hendes evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna.

Flere år senere er regentparret afgået ved døden, og Elsa skal krones som dronning samt genforenes med sin søster. Men hun kan ikke kontrollere sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene.

Nu må den altid optimistiske Anna danne par med is-eksperten Kristoffer, hans trofaste rensdyr Sven og den levende snemand Olaf for at bryde den isnende forbandelse.

Disneys nye animationsfilm er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr 'Snedronningen’ om en ond dronning, der får små børn til at glemme barnetroen. Handlingen i ’Frozen’ er mildest talt anderledes, men genbruger Andersen-karakterens kolde evner som udgangspunkt for fortællingen.

'Frost' modtog Oscars for Bedste animationsfilm og Bedste originale sang.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1974 votes)
5.1
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Et sjovt og rørende eventyr af den gamle skole, fortalt i fejende flot 3D." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Ikke siden ’Løvernes konge’ har Disney således formået at inkorporere det eksistentielle i en tilsyneladende florlet historie for både børn og voksne." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "'Frost' [...] er en eventyrligt smuk og ganske humoristisk animationsfilm, som fornøjer med sine elskelige personer og fornemt animerede landskaber." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Vel er der drama og sjove situationer i den ny historie, og Anna er et gævt nyt skud på Disneys prinsessestamtræ. Men HCA ville nu ikke finde mere levnet af sit kannibaliserede eventyr end den berømte kolde skulder." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Især søstre vil synes om filmen. Drenge vil nok kede sig, medmindre de har hang til romantik og kan sætte sig i pigernes sted. Man bliver ikke rørt sådan helt ind i hjertet. Til gengæld griner man stort og godt [...]" (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Antaeus

Hvis den er baseret på Snedronningen, så ville det være et ret godt navn og appellerer mere til mig end Frozen og langt mere end Frost.

Jimmy

Jeg er så småt ved at vænne mig til Frost ;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.