Buñuel har engang udtalt, at tilfældigheden styrer alle ting, og med ’Frihedens spøgelse’ fristes man til at give ham ret. I denne stafet-film nedbrydes sociale normer med klinisk præcision i en række af løst forbundne, næsten Monty Python-agtige indslag af tiltagende bizar karakter. Mest berømt er den for scenen, hvor et fint selskab sætter sig til bords på toiletter, men undskylder sig for at gå ud i aflukkede båse, hvor de indtager deres måltider. ’Frihedens spøgelse’ sætter spørgsmålstegn ved alt i dette skarpt satiriske, dybt surreelle og evigt overraskende værk, hvor intet er helligt, og intet tabu går uberørt hen.