Cookie- og Privatlivspolitik

Foxcatcher

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en meget anspændt og urovækkende grundstemning. Hovedfigurerne ses ofte i frustrerede, nedtrykte eller psykisk ustabile situationer, og navnlig en af filmens hovedpersoner præges af kynisme og mental ubalance. I flere scener slår en mandlig hovedperson sig selv hårdt i ansigtet, og i én scene går han efterfølgende amok på sit værelse, smadrer møbler og slår hovedet ind i et spejl. I en anden scene skydes en hovedfigur uden varsel tre gange, og man ser ham ligge livløs og blodig på jorden. Det vurderes, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
15.01.2015
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Foxcatcher
|

'Foxcatcher' fortæller den autentiske historie om brødrene Mark og David Schultz, der i 1984 oplevede succes som olympiske brydere.

Få år senere er den glamourøse succes erstattet af dagligdagen i bryderkredse, men den excentriske millionær, John du Pont, ændrer deres liv, da han ønsker at samle det ultimative amerikanske landshold i sin træningslejr. Også kaldet Foxcatcher Farm.

Særligt Mark har rigmandens interesse, men efterhånden som forholdet til den faderlige velgører intensiveres opstår der større og større konflikter, der inkluderer hele John du Ponts omgangskreds. 

'Foxcatcher' er instrueret af Bennett Miller, der fik sit gennembrud med Capote og som yderligere etablerede sig som en af USA’s fineste instruktører med sportsdramaet Moneyball. Med 'Foxcatcher' understreger han atter sit talent for personinstruktion, og denne gang er det Channing Tatum, Mark Ruffalo og Steve Carell, der alle leverer strålende præstationer.

Sidstnævnte, der hovedsageligt er kendt fra humoristiske roller, har den mørke rolle som særlingen John du Pont.

'Foxcatcher' er nomineret til fem Oscars, bl.a. i kategorien Bedste instruktør. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (76 votes)
4
4.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Millers instruktion er beundringsværdig ved sin neutralt observerende tilbageholdenhed, der levner stor plads til skuespillernes magtfulde tilstedeværelse i filmen." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... takket være en uhørt sans for detaljer og en genial men også minimal dialog, holder instruktør Bennett Miller spændingen ved lige til sidste sekund." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Ud over at være en spændende og velfortalt historie, [...] som på eminent facon formår at donere sine virkemidler, så lever 'Foxcatcher' ikke mindst i kraft af sine fremragende skuespilpræstationer." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Den klassiske amerikanske sportsfilm om outsideren, der bliver en vinder, bliver virkelig vendt op og ned i ’Foxcatcher’. Og det klæ’r den afsindig godt." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Historien og det fremragende skuespil havde stået langt stærkere i en kortere version. For den og det er vanvittigt seværdigt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Foxcatcher' er et af sidste års stærkest spillede og stærkest instruerede amerikanske film." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er og bliver en fantastisk historie. Den er også dybt forstemmende. Ingen ville tro den, hvis der var tale om fiktion." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Tanjasl

Foxcatcher er et godt stykke håndværk af høj kvalitet, hvor Bennet Miller endnu engang viser os hvor dygtig han er til at fordybe sig i faktiske historier.
Jeg var imporneret over både Mark Ruffalo, Steve Carell og Channing Tatum. De leverede alle solide skuespiller præstationer og formåede at få følelserne mellem brødre samt mor og søn tydeliggjort på lærredet.
Filmen er en af de film hvor man bare lader sig glide med af handlingen hvor der både sker lidt og meget på samme tid. Selvom jeg stadig synes brydning er en af de mest usexede sportsgrene selv Tatum i korte shorts kunne ikke ændre på dette er det bestemt en film der er værd at se.

Ashley

Egentlig var jeg ikke helt vild med Foxcatcher som, trods at være spændende og bygge på virkelige hændelser, var en smule for langtrukken - det fik den til at virke en anelse kedelig til tider.
Skuespillet var dog helt fantastisk, og hvis filmen som en helhed ligesom mangler noget, er den stadig værd at se for de enkelte skuespil præstationer. Både Tatum, Carell og Ruffalo præsterer fantastisk, og de bidrager helt sikkert med god dybde til filmen og dens historie.

Christianuser/153648

Den bedste måde jeg kan beskrive filmen på er ved hjælp af et citat fra hitfix.com:
"I would absolutely recommend that anyone who likes smart adult drama see the film for all the individual pieces, even if there's some unquantifiable something missing from the film as a whole."

Det bedste ved filmen er helt klart skuespillet fra de 3 store roller, men der mangler noget.
Der er interessante temaer (ensomhed, selvstændighed/finde sin plads i verden, familie forhold "far-søn bror-bror mor-søn", klasseforskelle, patriotisme) som tydeligt bliver vist og gennemarbejdet igennem skuespillet, men der mangler noget.

Der er lidt problemer i forhold til pacing og tidsfornemmelse, som fanger en lidt på det forkerte ben så der ikke rigtig kommer en balance i filmen. Så er der også lidt nogle skift i perspektiv som kommer lidt pludseligt og igen skaber lidt ubalance.
De ting kan selvfølgelig også bruges som virkemidler til at påvirke en som publikum til at præcist føle den ubalance som karakterne også kommer ud for.
"According to Bennett Miller's comments at a screening, a rough cut of the film was more than four hours long."
Fra IMDB... Ud fra det vil jeg tro at de problemer jeg omtaler opstod i forsøget på at klippe en meget længere film ned til en publikums venlig længde.

Der mangler noget, hvad det er ved jeg ikke, men jeg gik fra biografen med en følelse af at filmen ikke var fuldendt.
4/6 Stjerner Kino.dk standard
6,7/10 IMDB standard

Wayne

som kan blive interessant. Bennet Miller har vist sig at være en mester i at fordybe sig i faktiske historier, med Moneyball og Capote.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.