Før frosten

Censur 15
10. Jan 2019
104 min
Nordisk Film
Før frosten
Billede
(© Nordisk Film)
Billede
(© Nordisk Film)
0.0 / 6
Brugere (0)
4.6 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

Det danske drama 'Før frosten' udspiller sig i midten af 1800-tallet og følger bonden Jens, der står over for et svært valg.

Da høsten slår fejl, må Jens finde en løsning. Familien står nemlig til at sulte i den barske vinter, og hans eneste chance for at sikre sin egen, datteren Signe og hans søsters to sønners overlevelse er ved at indgå en aftale med storbonden på den nærliggende gård.

Jens' udspekulerede plan får dog store konsekvenser, og det bliver starten på hans egen moralske deroute.

'Før frosten' følger en tradition med stærke danske periodedramaer, der også tæller SlægtenPelle Erobreren og Sort høst. Instruktør Michael Noer, der senest stod bag genindspilningen af fængselsdramaet Papillon, har selv kaldt filmen for en "western" både i stil og dens dystre tematikker.

Filmen har fået stor udenlandsk opmærksomhed, og efter dens verdenspremiere på Toronto Filmfestival, har Jesper Christensens bl.a. vundet priser både ved Chicago International Filmfestival og Tokyo Filmfestival for sin hovedrolle, der er blevet kaldt skuespillerens måske bedste rolle nogensinde. (copyright: kino.dk)

 

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: