Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Flyvemaskiner

Tilladt for alle
Filmen rummer ingen skræmmende elementer.

Se mere på medierådet.dk
26.09.2013
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Planes
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster)
|

I animationsfilmen 'Flyvemaskiner' er Dusty et af de fly, der sørger for at gøde marker i det amerikanske landbrug. Men han drømmer om noget helt andet - nemlig at deltage i en berømt flykonkurrence.

Problemet er bare, at Dusty er håbløst bange for højder, så for at deltage skal han ikke kun træne sin fart, men også komme sin højdeskræk til livs. Med hjælp fra sin mentor, Skipper, og med opbakning fra en række nye venner, sætter han sig for at forfølge sin drøm.

’Flyvemaskiner’ er baseret på et koncept af den legendariske John Lasseter (Toy Story), der også er producer på filmen. Lasseter instruerede i sin tid ’Biler’ (2006) og ’Biler 2’ (2011), og ’Flyvemaskiner’ er et spin-off på filmenes univers. Egentlig skulle filmen have været udgivet på DVD og Blu-ray, men den får nu regulær biografpremiere.

Det samme skifte fra video til biograf skete i øvrigt med ’Toy Story 2’ (1999) og ’Tigerdyrets familiefest’ (2000). En efterfølger er allerede på trapperne med originaltitlen ’Planes: Fire & Rescue’, og der er tilmed planlagt en treer i serien.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (258 votes)
3.8
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Folkene bag 'Flyvemaskiner' skal dog have ros for at have bragt tonen tilbage i småbørnshøjde efter den alt for voksen-appellerende 'Biler 2'. Men de kunne godt have haft større ambitioner - på filmens, børnenes og det lille sprøjteflys vegne." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    " [...] den flyver ikke højere, end vingerne kan bære, men lever i stedet på sin sødme, sine ret gode animationer, og nogle flotte kapløb gennem luften." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "'Flyvemaskiner' er et rendyrket samlebåndsprodukt blottet for fantasi, der hverken evner at fange de største eller de mindste, hvilket ellers kendetegner både Disney og Pixar, når de er bedst." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "Det kræver heller ikke piloteksamen at gætte udfaldet. Men på vejen Jorden rundt er der et par gode 3D-loop og andre luftstunts plus en flot indflyvning i JFK-lufthavnen og syner af Taj Mahal og Himalays tinder." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Flyvemaskiner' er ikke en film for livet, men den er bedre end sit rygte og ærlig og redelig nok på sin måde. En sød lille sang om et fly, der vil vinde." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maria

Vi glæder os - mig, min kæreste og sønnike på 5.
Vi elsker Bilerfilmene, så mon ikke også dette bliver et hit?

Nadjauser/646459

Når man har en 4-årig som ELSKER Lynet McQueen og co. :) Vi glæder os.

Ania

Må indrømme at Biler ikke lige var en af mine yndlings Pixarfilm. De plejer jo altid at finde på originale og rørende historier, og der blev jeg meget skuffet...
Planes er ikke engang en Pixarproduktion, og ud fra traileren at dømme ser den ud til at blive endnu en middelmådig film med en forudsigelig historie.
Ærgerligt, men jeg forstår, at der af og til må laves film til især de yngre drenge, for de bliver ofte en succes - for ikke at glemme al det merchandise de vil sælge...

Maria

Det synes både min søn, min kæreste og jeg.
Biler har både noget for børn og voksne - Biler 1 er en dejlig historie og Biler 2 er simpelhen så morsom i sin gennemførte James Bond-parodi.
Planes skal ses, hvis du spørger mig.

Vakse Viggo

Biler er efter mig mening forudsigelig.

Dot

Har et par nevøer der ikke kan få nok af 'Biler', så hvis det á la den bliver jeg da ekstra populær for en tid...

dha

Det er ikke Pixar, kun Disney

Andreas

Tror ikke det er pixar der laver den? :-)

Christine

lyder som cars...

kom nu op på dupperne disney/pixar

Mads Gregersen

Det er ikke pixar der laver den, bare disney. Og når disney laver animationer alene plejer det at gå galt :(

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.