Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Find Dory

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en varm og let grundstemning. Den indeholder enkelte smådramatiske scener, hvor hovedfigurer befinder sig i lettere farefulde situationer. I én lidt mørk og dyster scene jages hovedfigurerne af en uhyggelig blæksprutte, som forsøger at spise dem, og i en anden scene ses en hektisk biljagt. Hertil kommer flere scener, hvor en hovedfigur er trist og ensom, fordi hun er adskilt fra og savner sine forældre. På den baggrund vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
25.08.2016
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Finding Dory
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - engelsk tale, 2D - engelsk tale, IMAX 3D - dansk tale, Babybio 2D - dansk tale, Babybio 2D - engelsk tale
|

I animationsfilmen 'Find Dory' har den glemsomme fisk, Dory, fundet sig en ny familie hos Nemo og hans far Marlin. Men hvor er hendes rigtige familie egentlig?

Dory begynder pludseligt at drømme om sine forældre, og derfor begiver hun sig ud på en mission for at finde svar.

Missionen bringer Dory gennem det store ocean og helt til Californiens Marine Life Institute, hvor hun bl.a. møder blæksprutten Hank, den nærsynede hvalhaj Hope og en hvidhval, der mener, at dens ekkolokalisering er i stykker.

'Find Dory' følger efter Pixar-filmen Find Nemo og byder på et gensyn med vores fiskevenner fra etteren, men der er også mange nye karakterer fra både havet og landjorden.

Eventyret har slået rekorden som den bedst sælgende animationsfilm i sin første weekend, og på verdensplan har filmen indspillet 916 mio. dollars.

'Find Dory' vises i versioner med dansk tale (af bl.a. Mette Lisby, Troels Lyby, Hans Henrik Clemensen og Karoline Munksnæs) eller engelsk tale med danske undertekster. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (935 votes)
4.5
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... der [er] morsomme scener og skægge påfund hist og her, men ikke flere end at 'Find Dory' ender i kategoi med lettere mislykkede fortsættelser i Pixar-regi ..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Find Dory' er både sjov og sød. Men nogen Pixar-genistreg er der bestemt ikke tale om." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Find Dory' er måske ikke lige så overrumplende original som forgængeren, men den er lige så sød, sjov og charmerende og har det samme bankende hjerte af det reneste koral." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... filmen har det med at træde lige lovligt meget vande og gentage Dorys tendens til, ja, netop gentagelser. Det er ikke en finurlig pointe, men ligner snarere en mangel på originale idéer og vittigheder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Absurditeter kan være sjove, især suverænt animeret som her, men ikke når de pumpes så hårdt sammen omkring børns værste mareridt - at miste forældrene - til en larmende, hæsblæsende farce." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Find Dory' har alle den første films kvaliteter – bare ikke overraskelsen ved at møde noget nyt. Det problem har du naturligvis kun, hvis du allerede kender 'Find Nemo'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maria

Kan personligt rigtig godt lide Find Nemo, så jeg skal selvfølgelig også se denne!

christian

find dog på noget nyt Disney for helved!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.