Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Find Dory

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en varm og let grundstemning. Den indeholder enkelte smådramatiske scener, hvor hovedfigurer befinder sig i lettere farefulde situationer. I én lidt mørk og dyster scene jages hovedfigurerne af en uhyggelig blæksprutte, som forsøger at spise dem, og i en anden scene ses en hektisk biljagt. Hertil kommer flere scener, hvor en hovedfigur er trist og ensom, fordi hun er adskilt fra og savner sine forældre. På den baggrund vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
25.08.2016
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Finding Dory
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - engelsk tale, 2D - engelsk tale, IMAX 3D - dansk tale, Babybio 2D - dansk tale, Babybio 2D - engelsk tale
|

I animationsfilmen 'Find Dory' har den glemsomme fisk, Dory, fundet sig en ny familie hos Nemo og hans far Marlin. Men hvor er hendes rigtige familie egentlig?

Dory begynder pludseligt at drømme om sine forældre, og derfor begiver hun sig ud på en mission for at finde svar.

Missionen bringer Dory gennem det store ocean og helt til Californiens Marine Life Institute, hvor hun bl.a. møder blæksprutten Hank, den nærsynede hvalhaj Hope og en hvidhval, der mener, at dens ekkolokalisering er i stykker.

'Find Dory' følger efter Pixar-filmen Find Nemo og byder på et gensyn med vores fiskevenner fra etteren, men der er også mange nye karakterer fra både havet og landjorden.

Eventyret har slået rekorden som den bedst sælgende animationsfilm i sin første weekend, og på verdensplan har filmen indspillet 916 mio. dollars.

'Find Dory' vises i versioner med dansk tale (af bl.a. Mette Lisby, Troels Lyby, Hans Henrik Clemensen og Karoline Munksnæs) eller engelsk tale med danske undertekster. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (935 votes)
4.5
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... der [er] morsomme scener og skægge påfund hist og her, men ikke flere end at 'Find Dory' ender i kategoi med lettere mislykkede fortsættelser i Pixar-regi ..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Find Dory' er både sjov og sød. Men nogen Pixar-genistreg er der bestemt ikke tale om." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Find Dory' er måske ikke lige så overrumplende original som forgængeren, men den er lige så sød, sjov og charmerende og har det samme bankende hjerte af det reneste koral." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... filmen har det med at træde lige lovligt meget vande og gentage Dorys tendens til, ja, netop gentagelser. Det er ikke en finurlig pointe, men ligner snarere en mangel på originale idéer og vittigheder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Absurditeter kan være sjove, især suverænt animeret som her, men ikke når de pumpes så hårdt sammen omkring børns værste mareridt - at miste forældrene - til en larmende, hæsblæsende farce." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Find Dory' har alle den første films kvaliteter – bare ikke overraskelsen ved at møde noget nyt. Det problem har du naturligvis kun, hvis du allerede kender 'Find Nemo'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Helle

Dejlig film men en god handling og fantastisk at se i 3D kan varmt anbefales. Morede mig fra begyndelsen til slutningen og gik ikke før den var helt færdig.

Quilstor

Det er altid nervepirrende når man laver en 2'er til et univers som var så godt i den første film. Der er dog ikke noget at være bange for når man går ind og ser Finding Dory, der er tilpas nye ting, så ikke man tænker det er samme handling som i den første, og samtidig kan man let genkende det gamle univers.

S. Rico

Dory som fiskebaby er nok den mest nuttede animerede fisk nogensinde. Og det er da også filmens flashbacks til Dory’s barndom, der er hele grundlaget for, at vi som publikum overgiver vores hjerte til hende og gerne bruger 1½ time på tilsvarende løjer som i Find Nemo (og Sammy’s Store Eventyr for den sags skyld). Filmen er mest charmerende i starten. Hen mod slutningen er der derimod mere action end der er originalitet. Pixars nyeste film er klart bedre end Den Gode Dinosaur og løfter sig lige netop op på 4 stjerner.

Gustav

'Find Dory' er en super god film - den er fyldt med sjove og inteligente vittigheder og ekstremt gode karrakterer som man sent vil glemme, den klart anbefalelsesværdig og et biografbesøg værd.

Om den er bedre end sin forgænger 'Find Nemo', har jeg svært ved at svare på, til tider synes jeg den var bedre og til tider synes jeg den var dårligere, så de går nok meget godt hånd i hånd.

Som mange ved, laver PIXAR altid en lille kortfilm som de viser før deres spillefilm i biografen og i år er ingen undtagelse, de har lavet filmen 'PIPER' som jeg gerne lige vil rose til skyerne. Det er nok en af de sødeste og flotteste animations kortfilm jeg længe har set og jeg er næsten sikker på at den vil gå hen og vinde en Oscar næste år, så hvis du mangler et kirsebær til toppen af din isdessert for at blive overbevist om, om du skal afsted, så har du det her!

Find Dory får 5 stjerner
PIPER får 6 stjerner

susanne

Det er en dejlig film om at find sin familie og opdage den er meget større end man tror .
At der venne og hjælp at hente ,når bare man vil spørge .
Den er sjov og meget sød

Stine

Find Dory er den sødeste film. Den kan ses af både børn, unge og sågar ældre mennesker. En film hvor man ikke kan andet end at smile.

Jacob

I række glimt fra fortiden bliver den glemsomme kirurgfisk påmindet om sine forældre, og nu må Marlin og sønnen Nemo endnu engang krydse oceanet, for at hjælpe Dory med den helt store genforening. Det bliver et møde med nye, skæve eksistenser og et gensyn med gamle, glemte venner.

Tretten år er gået siden vi så klovnefisken Marlin, men med filmmagi er der kun gået et år siden Nemo blev reddet. Dory var en fantastisk sidekick, og er heldigvis er hendes baggrund rig nok til at holde fokus på hende. Filmen burde rettelig hedde 'Find Dorys Forældre', omend et sted i historen er det hende som skal findes. Det er dog en detalje som jeg villig til at se fingre igennem med, og det er Pixar når det er bedst hele vejen igennem.

Nanna

Jeg synes at det er en værdig efterfølger til Find Nemo. Der er både resume og nye sjove figurer og historien om Dory er sjov og overraskende.

Fie

Er enig i at denne film langt fra er ligeså god som 1'eren, men sød og godt lavet er den. Jeg så den med min søsters lille pige, og hun var vældig godt underholdt, så for de mindste tænker jeg at den helt sikkert er et hit (hvilket de fleste tegnefilm jo er :) )

Stadig imponerende hvor god grafikken er blevet i disse film efterhånden, ja det kan nærmest være skræmmende nogle gange, ellers er jeg bare ved at blive gammel :-)

Fie

Nete

Super sød film, med en god sammenfletning til Finding Nemo

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.