Harry Caine arbejder som sikkerhedsvagt i et anonymt butikscenter, hvor hans gravide kone Claire skydes ned og dræbes sammen med en ukendt mand i parkeringskælderen under centeret.
Harry prøver at opretholde hverdagens rutiner sammen med den bekymrede kollega og ven Phil, men lever reelt kun i sin fritid, hvor han manisk studerer overvågningsvideoer fra centeret og andre mulige spor i sagen.
Samtidig plages Harry af drømme om Claire, der tilsyneladende prøver at hjælpe ham på vej i opklaringen. I uhyggelige, hallucinerede visioner ser han morderen for sig med utydeligt og forvrænget ansigt, tættere og tættere på.
NWR forsøger med Fear X at lave en David Lynch film, men i stedet for at blive spændende og mystisk, bliver det bare kedeligt og ligegyldigt. Filmen havde mange problemer undervejs, men i stedet for at spekulere over hvad den kunne og skulle have været, nøjes jeg med at konkludere at det er et mislykket forsøg og en dårlig film.
Bruger anmeldelser (1)
Skriv din egen anmeldelse