Cookie- og Privatlivspolitik

Far from the Madding Crowd

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en let dramatisk og til tider melankolsk stemning. Den indeholder enkelte ubehagelige scener; i én dramatisk scene ser man fx en mand løbe i desperation efter en flok forvildede får, som er på vej til at styrte ud over en klippeskrænt. Man ser flere af fårene falde ind mod klipperne, hvor de slås ihjel, samt de mange døde får, der ligger på jorden. Efterfølgende ser man manden råbe og skyde ulykkeligt og desperat. I en anden scene åbner en kvindelig hovedfigur en kiste, og man ser ligene af en kvinde og et nyfødt barn. Det døde spædbarns ansigt er blå-violet og fremstår usminket. På grund af de nævnte scener vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
23.04.2015
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Far from the Madding Crowd
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Dramaet 'Far from the Madding Crowd' foregår i 1800-tallets England og følger den unge Bathsheba Everdene, der flytter til en ny landsby efter at have arvet sin onkels gård. 

Bathsheba er en handlekraftig og selvstændig kvinde, der ikke er bange for selv at drive gården og styre landbruget. Modspillet til tidens kønsroller skaber en del opmærksomhed omkring den smukke landejer, og snart er hun splittet mellem tre vidt forskellige bejlere - den jordnære fåreavler Gabriel, den charmerende sergent Frank og sidst den ældre samt velhavende William Boldwood.

'Far from the Madding Crowd' er baseret på Thomas Hardys klassiske roman fra 1874 og er foruden at være forfatterens første litterære succes også kendt som Hardys klareste hyldest til den landlige idyl. Danske Thomas Vinterberg har instrueret den britiske periodefilm med Carey Mulligan i hovedrollen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (264 votes)
4.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Tiltroen til Thomas Vinterberg vokser med dette på én gang stilsikre og varmt ulmende værk." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Far from the Madding Crowd' er ikke en film, der formår at række ud over sin egen litterære tidslomme og sige os noget om livet i dag. Den siger i det hele taget ikke meget." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "'Far from the Madding Crowd' er i Vinterbergs hænder blevet til et yderst velfortalt drama om længsel og begær mellem mennesker. En film, som hypnotiserer sit publikum og indtagende betager fra start til slut." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "[...] Charlotte Bruus Christensens evne til at lade billederne farve figurernes stemning er et af de mest iøjnefaldende træk ved Vinterbergs 'Far From the Madding Crowd' [...]." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er en stor mundfuld, men for romantikeren er den værd at smage på." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er måske godt for Vinterbergs karriere, men den er unødvendig for filmkunsten." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "'Far from the Madding Crowd' er tæt på at være en lydefri film. Det lykkes at levendegøre passionen, snarere end at forklare den. [...] I Vinterbergs hænder bliver 'Far from the Madding Crowd' en moderne fortælling, som respekterer sit klassiske forlæg, men taler til tiden og mennesker nu." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mikkel Poulsen

Jeg havde en fantastisk galla aften, :-) og det var en rigtig god smuk og rørende film den kan varm anbefales til dig. Den minder en smule om Downton Abbey. Pride And Prejudice stilen, og en smule om War Horse! ;-)

Mette user/1155711

Det lyder jo bare felt perfekt - Vil jeg glæde mig til så:) Tak for din respons ;)

Mikkel Poulsen

Og ja det kan du roligt gøre :) rigtig god fornøjelse ;)

SJAL

Det er en jeg skal se :0)

Wayne

været en ubetinget succes på engelsk, men man kan håbe det lykkes denne gang.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.