I adventure-filmen ’Fantastiske skabninger… og hvor de findes’ ankommer efter en verdensomspændende rejse Newt Scamander til New York i 1926 for at finde og redde magiske skabninger.
Troldmanden er imidlertid lykkeligt uvidende om den voksende uro i byen, hvor en gruppe af fanatiske ikke-magiske mennesker er opsatte på at udrydde al magi, efter en mystisk skikkelse er begyndt at terrorisere byboerne. Samtidig er Europa blevet efterladt i ruiner af den berygtede, ondskabsfulde Gellert Grindelwald, der er sporløst forsvundet.
Situationen spidser derfor til, da den intetanende Kovalski ved et uheld slipper adskillige af Scamanders magiske væsner løs. Newt må derfor sammen med sine venner finde dyrene, før chefen for den magiske efterretningstjeneste, Percival Graves, gør det.
’Fantastiske skabninger… og hvor de findes’ er baseret på Harry Potter-skaberen J.K. Rowlings opslagsværk af samme navn. Forfatteren skriver selv manuskriptet, og der er planer om at lave fem film i alt om Newt Scamanders eventyr, der spilles af Eddie Redmayne.
Selvom filmen foregår i samme magiske univers som Harry Potter-serien, finder begivenhederne sted ca. 70 år, før drengen med lynet i panden starter på Hogwarts. Indenfor universets fiktive rammer blev fagbogen, som filmen er opkaldt efter, udgivet i 1927, hvor den lynhurtigt blev en bestseller. (copyright: kino.dk)
Jeg er tilhænger af Harry Potter-universet, men denne falder helt udenfor, i min optik. Det føles som om filmen prøver at gabe over for meget, men den er dog tålelig og der indgår mange fede og gennemtænkte scener.
Et fantastisk gensyn med det mest magiske univers, som fanger ens interesse øjeblikkeligt! Alene scenen nede i kufferten burde have varet i længere tid med flere fantastiske skabninger
En rigtig god film, med nogle ekstremt dygtige skuespillere. Især Eddie (hovedrollen) er virkelig en helt fantastisk skuespiller - han er helt utrolig i de der "skæve" roller.
Filmen er noget af det mest underholdende længe set - og den holder hele vejen!
Jeg glæder mig utrolig meget til opfølgeren.
Jeg sad dog tilbage med en følelse af at der manglede et eller andet.
Jeg havde virkelig sat mine forventninger op til denne film da jeg er stor fan af det univers.. men historien var lang og gav faktisk ikke rigtig nogen mening! Flotte scener tilgengæld og smuk slutning men altså jeg manglede lidt historien :)
God fornøjelse...
Overskriften siger det hele. Det er vigtigt at huske, at det IKKE er Harry Potter, men en film i Harry Potter universet, ligesom Hobbitten er det i Ringenes Herre. Dette skal forestille at være en del år inden Harry Potter.
Filmen fungerer udemærket og kan sagtens ses om man er Harry Potter fan, fan af universet eller bare fan af fantasy.
J.K. Rowlings verden lever videre! Det er lige meget om du er Harry Potter fan eller ej vil du elske denne film!
Hyggeligt at være nogenlunde tilbage i potter universet igen, men jeg kan ikke se hvordan der skulle komme flere...det hele skete jo i den her... god underholding.
Bruger anmeldelser (244)
Skriv din egen anmeldelse