Cookie- og Privatlivspolitik

Fantasten

Tilladt for børn over 15 år
Filmen er roligt fortalt. Den har en fortættet og foruroligende grundstemning, der skildrer en mand, der mister grebet om sin tilværelse. Der er flere scener i filmen, som kan virke skræmmende og grænseoverskridende på børn. I en scene ses en fest, hvor deltagerne har seksuelt samkvem, hvilket skildres detaljeret. I flere andre scener ses voldsomme trusler, hvor en karakter trues med en hammer og modtager en afskåret finger. Og endelig ses en scene, hvor hovedkarakteren deltager i en art russisk roulette, og hvor en person skyder og dræber sig selv. På grund af filmens realistiske stil og de voldsomme scener, som vurderes at kunne virke skræmmende på de yngste børn, får filmen vurderingen tilladt for børn over 15 år.

Se mere på medierådet.dk
02.11.2017
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Fantasten
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Særvisning Dansk Tale
|

Filmen 'Fantasten' handler om Claus, der lever et hemmeligt dobbeltliv.

Udadtil er han succesfuld bilsælger med store armbevægelser, en lækker lejlighed og ingen forpligtelser. Men bag facaden gemmer sig et menneske med hang til gambling. Et sted skal pengene til den ekstravagante livsstil jo findes...

Da Claus bliver opsøgt af sin voksne søn, Silas, der har brug for et sted at sove, tager den rutinerede spiller sin søn med til pokeraften. Deltagerne er bl.a. nogle ret så hårdkogte kriminelle, og snart kommer Silas i en massiv gæld til gangsterne.

Nu er det op til Claus at finde en måde at hjælpe sin søn ud af spillegælden, samtidig med at han selv skal have sit liv på rette spor.

'Fantasten' er et dansk drama med en allestedsnærværende hovedrolle til Dejan Cukic, der slog igennem i action-komedien I Kina spiser de hunde. Over for Cucic ses Oscar Dyekjær Giese, der spillede lillebroren i Nordvest.

Filmen behandler både ludomani og de følger, den sygelige spilletrang har, men kaster også et kritisk blik på det danske samfund. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (109 votes)
4.4
3.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... et af den slags næsten-mesterværker, hvor alting stritter, og instruktøren har modet til at vise os de værste modsatrettede konsekvenser af afhængigheden på vejen mod den totale deroute." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Jo mere vi følger Claus med hans konstante løgne og bortforklaringer, des mere irriteret bliver man, og ens humør daler og daler." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "'Fantasten' er og bliver Cukics film. Hans præstation bliver blot understreget af det prunkløse formsprog, som i den grad klæder den stramme forfaldshistorie." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... 'Fantasten' [har] ikke samme nerve som eksempelvis Fenar Ahmads 'Underverden'. der havde premiere i januar. Og det til trods for en fremragende hovedrolleindehaver." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Cukic' præstation er en regulær tour de force, som imidlertid stadig ikke giver mig overbevisende grunde til at interessere mig for Claus som menneske." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Fantasten' bevarer [...] intensiteten. Det gør den i kraft af Dejan Cukic, som gør et formidabelt stykke arbejde i titelrollen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
palleuser/811575

Dansk film når det er allerbedst. Godt skuespil og god handling. Nærværd og spænding. Top 3 danske film ever.

jeanette

God film om ludomani .. hård film...

sigriduser/781848

wauw en film! helt fantastisk!!! hæsblæsende tur fra start til slut! og Dejan er SÅ mesterlig!!!

Jorgenuser/390776

Jeg var opslugt af filmen fra start til slut. Det er umuligt ikke at blive dybt berørt at denne enestående skuespils-præstation. Efter min mening er denne film et eksempel på hvad dansk film kan gøre når det er bedst - at fortælle en historie der er nærværende og intens med simple og effektive virkemidler. En suveræn præstation af instruktør, fotograf og ikke mindst Dejan!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.