Eleanors sandhed
©SF Studios
Plakat for 'Eleanors sandhed'

Eleanors sandhed

7 år
1 t. 38 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(9)

Alt for damerne
"En god anledning til at tage et modent menneske under armen og ind i biografen, og at få historierne fortalt i tide." (Stephanie Caruana)
Berlingske
"Scarlett Johansson debuterer stilsikkert som instruktør i det fine lille drama." (Thomas Brunstrøm)
CPHCulture
"Scarlett Johansson får en overbevisende instruktørdebut med en lille men dybtfølt film." (Christian Brink)
Filmmagasinet Ekko
"'Eleanors sandhed' er Scarlett Johanssons debut som instruktør, og filmens styrke er en sikker ro, der går igen i både skuespillet og fortællingens befriende langsomhed." (Rikke Schubart)
Lys! Kamera! Ord!
"Er en overraskende og rørende fortælling med et nyt blik på fænomenet sorg." (Per Juul Carlsen)
Moovy
"En fin og følsom film, der behandler sorg og ensomhed med både elegance og varme." (Kristian Enevoldsen)
Jyllands-Posten
"Vil være en varm fortælling om sorg og ensomhed, men ender med at gøre en problematisk løgn mærkeligt ufarlig." (Freja Dam)
Kulturbunkeren
"Ensemblet fejler intet, men hvor utroligt det end lyder, er en historie om holocaust endt som en temmelig monoton oplevelse." (Adib Scott Schmidt)
Soundvenue
"Trods gode skuespilpræstationer og noble budskaber vil Scarlett Johansons feelgood-debut som instruktør lidt for meget, men evner lidt for lidt." (Luna Ehlers)
Information
"I sin instruktørdebut formidler Scarlett Johansson en banal sandhed om, at alle mennesker oplever sorg, og krydrer den med holocausttraumer og lommefilosofi." (Lone Nikolajsen)
POV International
"Johansson viser os med smukke billeder, et fredsommeligt tempo og toner af blues og jazz, hvorfor vi skal samle os om hinanden i hverdagen." (Astrid Grove)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Eleanors sandhed
Premiere: 21.05.2026
Originaltittel: Eleanor the Great
Skuespillere: June Squibb, Erin Kellyman, Chiwetel Ejiofor, Jessica Hecht
Genre: Drama
Instruktion: Scarlett Johansson
Nationalitet: USA
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en varm og rolig grundstemning. Den indeholder dog flere triste scener, hvor hovedpersoner er kede af det og græder samt let dramatiske scener med konflikt og skænderi. Da fortællingen er langsom og også positiv, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.
Originalsprog: Engelsk
Distributør: SF Studios

Filmen 'Eleanors sandhed' er instruktørdebuten for kæmpestjernen Scarlett Johansson om den ukonventionelle 94-årige Eleanor Morgenstein, som kigger tilbage på et levet liv efter tabet af sin bedste ven.

Eleanor har altid været engageret i og forbundet til de mennesker, der er omkring hende. 

Efter en stor sorg flytter hun fra Florida til New York City for at bo hos sin datter og sit barnebarn i håb om at genoprette forbindelsen til sin familie. I stedet føler hun sig endnu mere forvirret og usynlig. 

En dag får hun helt tilfældigt kontakt til en støttegruppe, hvor hun egentlig ikke hører hjemme, og hvor hun får fortalt en historie, der utilsigtet giver hende en masse opmærksomhed.

Eleanor bliver spundet ind i sin historie, men da en ung journaliststuderende, der er blevet en tæt veninde, pludselig bliver klemt i Eleanors fortælling, går alt skævt. Eleanor må krybe til korset og tage konsekvenserne. 

'Eleanors sandhed' havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes tidligere på året.

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

Se bildeserie