Cookie- og Privatlivspolitik

Everything Everywhere All at Once

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en konfliktfyldt, klaustrofobisk og ind i mellem også uhyggelig grundstemning. Hovedpersonerne skildres i et forvirrende og dysfunktionelt liv præget af meningsløshed og håbløshed. Der er mange voldsomme scener med blodige kampe og drab og enkelte scener, hvor mennesker fremstilles i uhyggelige, surrealistiske situationer med fx deformiteter eller i skikkelse af uhyggelige forvandlinger. Idet filmen også indeholder nogen positiv forløsning, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
12.05.2022
| |
2 timer 12 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Everything Everywhere All at Once
|
Billetter
Everything Everywhere All at Once plakat

Filmen 'Everything Everywhere All At Once' handler om Evelyn Wang, der sidder bøjet over skatteregnskabet, da hun pludselig kastes ud i et eventyr, hvor kun hun alene kan redde verden fra undergangen ved at udforske andre universer, der forbinder hende med de liv, hun også kunne have levet.

For Evelyn bliver livet aldrig det samme igen, og hvor meget hun selv står til at miste, kan kun fremtiden vise.

I hovedrollen finder man Michelle Yeoh, man bl.a. vil kende fra film som Crouching Tiger, Hidden DragonCrazy Rich Asians og Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings.

'Everything Everywhere All At Once' er lavet af instruktørparret Dan Kwan og Daniel Scheinert, der også stod bag den sortkomiske Swiss Army Man med Paul Dano og Daniel Radcliffe.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (77 votes)
4.5
4.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmland P1

    "Filmverdenen anno 2022 vrimler med fodformede, afrundede, konkrete og konventionelle film. Film, hvor alt er forklaret og forstået. The Daniels, Daniel Kwan og Daniel Scheinert, virker som om de er hoppet direkte ind i multiverset sammen med os andre. De udforsker det sammen med os andre. Det er vildt. Det er skørt. Det er skideskægt." (Per Juul Carlsen)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Ved at fokusere snævert på én familie, der lærer at tale sammen, har Daniels skabt multivers-dillens hidtil mest underholdende og fantasifulde film." (Niels Jakob Kyhl Jørgensen)

  • Information

    "Michelle Yeoh er intet mindre end fænomenal i den vidunderlige og vidunderligt overraskende 'Everything Everywhere All at Once', der på original vis blander superheltefilm og actionkomedie med familiedrama og midtlivskrisefortælling." (Christian Monggaard)

  • Politiken

    "Der er mange ting, som er forbløffende ved denne film. At den dobbelte Daniel så nogenlunde kan holde styr på den endeløse strøm af tumultariske begivenheder og gakkede stunts i en filmisk kaosteori praktiseret uden nogen som helst form for mådehold eller sikkerhedsseler. Forbløffende er også en helt vidunderlig Michelle Yeohs evne til at skifte stil og udtryk i, hvad der må være en af de vildeste rutsjebaneture for en skuespiller nogensinde." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Men ja, for fanden, se den, bliv underholdt, udfordret, irriteret, stimuleret. Det er nemlig et lille mirakel at leve i et univers, hvor en film som 'Everything Everywhere all At Once' eksisterer." (Jacob Ludvigsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Martin

Glæder mig allerede!

Arrowstormen

I artiklen der blev skrevet for to uger siden stod der at den bliver distribueret i Danmark, men at der ikke er blevet fastsat en dato endnu.

Martin

Det må jeg vel have overset.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.