Filmen 'Edge of Tomorrow' handler om William Cage, der er officer i hæren, men har aldrig været i krig. Jorden er under invasion fra rummet, og derfor har militæret brug for alle mand for at forsvare planeten.
Den mission han bliver en del af, viser sig at være et bagholdsangreb, og efter blot få minutter på slagmarken bliver Cage dræbt. På uforklarlig vis vågner han op den selvsamme morgen og kastes igen ud i kampen mod rumvæsenerne - kun for at blive dræbt endnu engang.
Cage er havnet i et tidsloop, som tvinger ham til at gennemleve den samme dag igen og igen, altid med døden som følge, men for hver gentagelse bliver han bedre og bedre til at bekæmpe fjenden og potentielt besejre overmagten.
Bill Murray oplevede den samme dag gang på gang i komedien ’Groundhog Day’ (1994), og udgangspunktet i ’Edge of Tomorrow’ er det samme, blot i en science fiction-kontekst med specielle kampdragter, fremtidsvåben og fæle uhyrer fra rummet.
Tom Cruise har hovedrollen som en mand, der bestemt ikke er vant til at begå sig på slagmarken, men som via den tidslomme, han befinder sig i, kan lære rumvæsnernes svagheder at kende.
Han spiller over for Emily Blunt, der før har beskæftiget sig med metafysiske emner i ’The Adjustment Bureau’ (2011) og ’Looper’ (2012). Hun har rollen som Rita Vrataski, en dygtig specialsoldat, der sammen med Cage forhåbentligt kan redde menneskeheden fra undergang. (copyright: kino.dk)
Udfra traileren og info om filmen lød der ikke til at være meget andet end Groundhog Day gone Sci-fi, hvor det hele var til at gætte sig - men hvor tog man fejl!
Herlig, forfriskende og humorfyldt film skal man lede længe efter - SÅ SKØØØNT :-D
Tom Cruise fan or not, så er det ikke noget blankpoleret heltefis, men heltemod på både godt og ondt.
Klart anbefaldes værdigt hvis man er til Sci-fi-film :)
Ok film, med masser af action. Lækkert at de endelig igen brugte 3D ordentlig igen. Fed lyd.
Denne film er superfed blanding af rumvæsener, kamp-dragter, specielvåben, krig, tidslommer og ægte godt skuespil af Tom Cruise og Emily Blunt.
Denne film er bestemt værd at tjekke ud!!!
Du kender tydeligvis ikke deres system her
Hvem skulle have troet, at der kunne laves en god film ud fra en skøn blanding af Groundhog Day, Starship Troopers og starten af Saving Private Ryan...?
Nej, vel. Men det er sådan set ingredienserne i Edge of Tomorrow. En anden god ingrediens er en Tom Cruise i topform. Han imponerer især i starten, hvor han er 100% troværdig i en noget uvant rolle som en værre tøffelhelt.
De mange gentagelser i handlingen er lavet perfekt. Der skal en del kreativitet til for ikke at gøre det ensformigt, og det lykkedes - samtidig med at der tilføres en god portion humor.
Og så er der den omdiskutable slutning. Ja, det bliver lige lovligt Hollywood agtigt. Men alternativet ville også have virket trist i en ellers sprudlende og humoristisk film. Og hvis man giver slutningen nogle tanker bagefter, så kan det faktisk godt give god mening. At blod fra Omegaen giver andre - og flere - egenskaber end blod fra en Alpha, det synes logisk. Men det havde da klart været at foretrække, at filmen selv gav en ordentlig forklaring eller hint til sammenhængen.
Slutningen ødelægger i hvert fald ikke noget for mig. Det er altid godt at have noget at tænke over bagefter. Edge of Tomorrow er den bedste sci-fi film i meget lang tid og er oppe i niveau med Looper.
det var faktisk en overraskende god film, havde ikke særlig høje forventninger, havde regnet med det var lidt af en "Action B-film" som de sidste par film Tom Cruise har været med i, men den var faktisk overraskende god og var også lidt sjov nogen gange uden at være pjattet... slutningen var dog ELENDIG og er typisk Hollywood, men de sidste 5 min. af filmen er nem at ignorere
En rigtig god Sci-fi film.
En god film, med en god historie.
Jeg vidste tæt på ingenting om filmen da jeg skulle ind og se den, og på den måde er filmen måske også bedst. Kender man plottet kan jeg forestille mig filmen er en smule lang.
Slutningen var lidt kedelig, men at forvente trods alt.
Se den hvis man kan li' genren! :)
Vil virkelig anbefale denne film til alle der kan lide action!
TC er suveræn deri, men Emily Blunt stjæler delvist billedet som den seje sexede action bitch der smadrer aliens med sit
kæmpe teknosværd.
Filmen er ekstremt godt skruet sammen og har masser af humor!
Se den :)
Det er svært ikke at sammenligne Edge Of Tomorrow med Groundhog Day. Præmisset er det samme, og hovedpersonen er en arrogant idiot, man kun med tiden lærer at holde af. Filmens første halvdel er klart den bedste. Her fungerer opbygning, spænding og sågar det menneskelige drama mest optimalt, hvor anden halvdel bærer præg af gentagelser (det er naturligvis svært at komme udenom i en historie som denne, men udviklingen heri er minimal) og manglen på mystik efter forklaringerne, gør det hele en smule forudsigeligt. En mere stram klipning ville have pyntet, men det er nu stadig solid underholdning, der tørrer røv med samtlige af sidste sæsons uduelige blockbusters.
Bruger anmeldelser (68)
Skriv din egen anmeldelse