Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Eddie the Eagle

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående humoristisk og til tider lettere dramatisk stemning. I enkelte scener forekommer voldsomheder, bl.a. slås en person ned på et værtshus. Der er en del scener, hvor skihoppere falder under springet. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet og ingen personer kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
31.03.2016
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Eddie the Eagle
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Feel good-filmen 'Eddie the Eagle' handler om den unge brite Eddie Edwards, hvis største ønske altid har været at deltage i De Olympiske Lege.

Gang på gang får den klodsede Eddie at vide, at han ikke er OL-materiale, men den unge mand giver ikke op, og efter mange ihærdige forsøg og utallige fiaskoer med andre sportsgrene retter han sit fokus på at komme med til Vinter-OL. Med en dedikeret alt-eller-intet tilgang kaster den smånaive drømmer sig nu ud i skisportens absolut farligste disciplin: skihop.

Året er 1988, da Eddie pakker sin rygsæk og uden en større strategi rejser til Tyskland for at træne ved en legendarisk skilejr. Her møder han den gnavne, alkoholiserede eks-skihopper, Bronson Peary, som imod al fornuft ender med at træne Eddie op til OL i Calgary.

'Eddie the Eagle' er en komedie, der bygger på den sande historie om den mest berømte skihopper i britisk sportshistorie.

I titelrollen som originalen ses Taron Egerton, der fik sin filmdebut i Kingsman: The Secret Service. Superstjernen Hugh Jackman spiller den utraditionelle træner, der falder for sin elevs ukuelige vilje og unikke tilgang til modstand. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (131 votes)
4.6
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Drømmen er simpelthen så tosset og umulig, at feel good-momenterne får en bedre og bedre klang, efterhånden som vi nærmer os klimaks, og man skulle være en sur sortseer eller en svært bedrevidende intellektuel, hvis man ikke føler for filmen." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Eddie the Eagle' er en magisk og samtidig jordnær sportsfilm med hjertet på det helt rette sted." (Henning Høeg)

  • Filmland P1

    "Efterhånden kan vi konkludere, at den hurtigste vej til 15 minutters berømmelse på film er at ligne en megabåtnakke, men alligevel besidde et vist talent, bare en smule, nok til at overraske de fleste." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "Vi fornemmer aldrig en psykologisk dybde i den trods, som så hård en skæbne har kondenseret bag de duggede hinkesten." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Belinda

med masser af fokus på at det handler ikke om at vinde men om at være med..
Hele vejen igennem hepper man på den søde Eddie der ikke har en eneste ond knogle i kroppen.. Vi følger hans op og ned ture og hans rillede vej på kurs mod OL..
Der er masser af god underholdning og skuespillet er på højt plan der virkelig får en til at føle hvad de føler, på både godt og skidt..
Jeg vil anbefale denne film til alle der elsker en god historie der ikke behøver en masser action og eksplosioner, og selvom du kender Eddie's historie er den stadig værd at se og muligheden for at få et godt grin med på vejen hjælper også..
5 ud af 6 stjerner herfra..

sandrauser/302241

Det er en virkelig god film, man kan ikke lade være med at smile og blive glad efter at have set filmen. Eddie the eagle der, mod alle ods og med modstand fra alt og alle, alligevel får sin drøm opfyldt. Rigtig godt spillet af Taron Egerton, helt klart en film jeg kan anbefale alle.

Stineuser/811328

Eddie The Eagle er en sjov film der viser hvor langt man kan komme med stædighed og gåpå mod! Eddie er en virkelig sjov og dejlig karakter som man ikke kan andet end at holde af og med! En skøn film!

nina eklund

OL fan eller ej. Denne film viser en sand historie om Eddie the Eagle,der kæmper for sin drøm mod alle odds. Jeg var fanget af filmen fra start til slut. Den har det hele, spænding,humor og historie

Ann-Britt

Var tirsdag den 23. februar med på Kinotur og så filmen, Eddie the Eagle.

En film om at VILLE.
Filmen er bygget på erindringerne fra Michael Edwards, der blev døbt "The Eagle".

Eddie er en fighter. Allerede fra han er lille, har han kun ét fokus, at komme med til OL, sommerlegene.
Hans mor støtter sin knægt, mens faderen er noget mere træt af at skulle hente sin søn ved busstoppestedet, når han endnu engang er gået hjemmefra for at finde vej til OL, trods det, at han har en skade i benet, som betyder, at han må gå med en benskinne.
Men hvorfor lade sig gå på af den slags småting? :)

Senere, efter en del uheld under forsøg på at lære sig de forskellige sportsgrene under OL, får han en ny ide. Han skal da være skihopper.
Således beslutsom tager han til Tyskland for at lære skihop.
Her møder han den fordrukne tidligere berømte skihopper, som mildels talt ufrivillig bliver Eddies træner.
Langsomt men sikkert opstår der et usædvanligt venskab mellem de to meget forskellige mænd.
Og Eddie kommer, trods meget modstand fra andre sportfolk og især den engelske udtagekommissionen, til Vinter OL.

En nær slægtning sagde ofte, da jeg var barn, "man kan, hvad man vil".
Hun ville have elsket Eddie the Eagle :)

En sød film om at ville noget og kæmpe for det, trods modstand fra omgivelserne. Trods latterliggørelse. Trods middelmådige resultater.

Man kan trods alt ikke lade være med at holde af ham, og kæmpe sammen med ham. Foragte de andres hån og juble sammen med ham, når det lykkes.

Troværdig spillet af alle, og derfor en film til mindst! 5 stjerner.

#Sofie

Virkelig en film der gik lige i smilebåndene. Man kan ikke andet en at gå ud med en god følelse efter en karakter som Eddie der har gå på mod som ingen andre! :) Superfilm!

Linauser/774152

Eddie The Eagle er en sand feel good film, hvor man fra første øjekast fuldstændig falder pladask for Eddies ukuelige gå på mod, og om at kæmpe på lige meget hvad andre siger. En film der helt sikkert er værd at se også selvom du intet ved om skihop og vinter OL, da denne film vil efterlade dig med et kæmpe smil på læben.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.