I ‘Dont Look Back’ følger dokumentaristen D.A. Pennebaker en ung Bob Dylan på allertætteste hold under sangerens ombruste turné i England 1965. En Dylan på toppen af sin popularitet, men også med et stort behov for at holde hærene af forklaringshungrende tekstfortolkere på afstand.
En umulig opgave, som Dylan med charme og aggressive one-liners næsten løste. Pennebakers kamera-øje indfanger både absurditeten og smerten i de frontale sammenstød mellem myte og hob. Og som beskrivelse af popindustriens mekanismer virker ‘Dont Look Back’ så meget desto mere tidløs, fordi den er befriet for forklaringer.