Cookie- og Privatlivspolitik

Doctor Strange in the Multiverse of Madness

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionmættet grundstemning. Den indeholder en lang række voldsomme scener med drabelige kampe, eksplosioner og mennesker, der forfølges og dræbes Der er endvidere scener med chokeffekter, skræmmende skikkelser og onde kræfter. Da filmen imidlertid foregår inden for rammerne af et urealistisk superhelte-univers med actionvold, og da den også indeholder positive forløsninger, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
04.05.2022
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Doctor Strange in the Multiverse of Madness
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, 4DX 3D, Babybio
|
Billetter

Superheltefilmen 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' (Doctor Strange 2) er efterfølgeren til Marvels Doctor Strange fra 2016.

I filmen kommer Marvels mægtige troldmand på overarbejde, da den unge pige America Chavez jages af en mystisk skabning på tværs af universer. 

Doctor Strange forsøger at hente hjælp hos den magiske Wanda Maximoff aka Scarlet Witch (fra flere Avengers-film og tv-serien WandaVision) og troldmanden Wong, der sammen begiver sig ud på en rejse på tværs af multiverset, hvor Strange kommer til at ansigt til ansigt med sig selv - bogstavelig talt.

'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' vil bygge videre på konceptet omkring multiverset, der spillede en central rolle i Spider-Man: No Way Home, og udvide grænserne mere end nogensinde før.

Instruktørstolen indtages af den erfarne Sam Raimi, der både har stået bag den originale Spider-Man-trilogi og Evil Dead-filmene, mens manuskriptet er forfattet af manden bag Marvel-serien Loki.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (97 votes)
4.5
3.6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er måske en stramning at sige, at Marvel er ved at miste magien, men den 28. film i det tilsyneladende uopslidelige univers rammer ikke rigtigt de store følelser og bliver næsten lidt kedelig til sidst. Der er simpelthen for mange, der kaster magiske lyskugler på hinanden i den nye Marvel-film. " (Thomas Brunstrøm)

  • Børsen

    "Hvad filmen vil fortælle, er svært at blive klog på. Instruktøren, Sam Raimi, der også instruerede de tre første “Spiderman”-film, har vel først og fremmest en lyst til at skabe god underholdning. Men desværre er for meget ikke altid det rigtige. Her ender man mest med ondt i hovedet." (Michael Solgaard)

  • Filmland P1

    "[Filmen] er i det hele taget bedst, når filmen leger løs som i scenen, hvor to udgaver af Doctor Strange slås med musikalske noder. Det er madness, helt afgjort, først og fremmest filmisk fis og ballade, hvilket er typisk for 'The Multiverse of Madness'. Der mangler en skarpere historie for at tæmme Multiverset og gøre det til mere end bare et fortælletrick." (Per Juul Carlsen)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Men på trods af den følelsesmæssigt flade fornemmelse er det en medrivende fornøjelse at se Marvels kedeligt kompetente kræfter syre helt ud i multiverset." (Frederik Hoff)

  • Information

    "Det er den rene heksejagt i Sam Raimis nye superheltefilm, ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’ [...] Sam Raimis nye film om troldmanden Doctor Strange er både underholdende og udmattende. (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "'Dr. Strange in the Multiverse of Madness' er alt, hvad man kan forvente af en Marvel-basker. Man skal ikke fortabe sig i plotdetaljer, men hengive sig til underholdningen." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Med Sam Raimi bag kameraet havde Marvel chancen for at forny franchisens filmsprog, men selv i et plot med et multivers af forskellige verdener, synes fantasien uendeligt endimensionel." (Joakim Grundahl)

  • Soundvenue

    "’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’ er bestemt ikke nogen perfekt superheltefilm. Men [det er] ikke desto mindre forbistret svært ikke at blive revet med på rutsjebaneturen." (Lise Ulrich)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Søsuser/807738

God lavet jeg den i 3D

Michael

Ellers en stor Sam Raimi og Marvel fan, men synes både historien og flere af karakterne var intetsigende.

Nick

Jordens mægtigste troldmand, Doctor Strange, bliver skubbet ud i endnu et eventyr, da han møder den unge pige America Chavez, der bliver jagtet af et mystisk monster, fra et andet univers. Strange søger hjælp hos den magiske Scarlet Witch, Wanda Maximoff, og sammen med troldmanden Wong, begiver de sig ud på en rejse på tværs af multiverset.

Kan man blive ved med at lave nye og spændene superheltefilm? Det åbenlyse svar ville være ’nej’, men når man lader den horror-elskende og ikoniske Spider-Man instruktør, Sam Raimi tage roret – Så kan det kun blive godt. Og det var det.

Sam Raimi sætter sine karakterer og deres følelser i rampelyset. Vi ser Steven Strange være mere sårbar, end vi nogensinde har før. Vi ser den ikke så ’super’ side af superhelte-livet, og får et menneskeligt syn, af folkene under kapperne.

Filmen dypper tæerne i gyser-genren, hvilket i starten, fik det mig til at frygte for en overvældende mængde af ’jump-scares’. Men, heldigt for mig, tager filmen mere brug af suspense, som fører til få, men gode, surprises. Med besættelser af mennesker, genoplivelse af de døde, og en til tider klam atmosfære, skaber en utryg stemning, i en ellers farvefyldt, spændene og humoristisk film.

Doctor Strange In The Multiverse of Madness er, ud over at være en lang titel, en spektakulær Marvel-film, der succesfuldt bringer en ny genre til deres film-univers, alt imens de bevarer den samme charme, der gør at jeg bliver ved med at kaste mine penge efter dem.

Jeg vil også indskyde, at filmen er mere blodig og chokerende, end de tidligere MCU-film, hvilket har givet den 11+ rating.

Jeg kan virkelig anbefale denne film. Den er helt klart en tur i biografen værd.

S. Rico

Som plakaten antyder, så er det lige så meget en film med Scarlet Witch som med Dr. Strange. Og den kunne da også snildt have heddet WandaVison 2. Faktisk er det næsten en forudsætning at have set serien WandaVision, for at filmen kan give mening.

Historien bringer os - som ventet - vidt omkring i multiverset, hvor vi møder forskellige udgaver af Dr. Strange, Wanda, Wong m.fl. Mængden af hæsblæsende actionscener er på højeste gear - også målt i forhold til andre superheltefilm. Det bliver faktisk for meget af det gode hen mod slutningen, hvor det kan være svært at holde styr på, hvilken version af hvilken karakter, der kæmper i hvilket multivers.

Frem mod det obligatoriske superhelte showdown får man en udmærket og ganske rørende historie. Elizabeth Olsen stråler endnu engang i rollen som Wanda, og det er fedt at se Scarlet Witch udnytte hendes fulde potentiale. Man vidste jo godt, at hun er en af de allerstærkeste Avengers, men det er først nu, at man for alvor får det at se. Og det sker for fuld hammer.

Der er desværre et par enkelte ting, der tabes lidt på gulvet til sidst. Men indtil da er Dr. Strange 2 en Marvel film af de bedre, og den beviser, at der stadig er noget at give af her i fase 4 af MCU. 4½ stjerner.

Kimuser/933904

Så lykkedes det Disney at smadre Marvel universet med en tyk indpakning af woke og politisk korrekthed.

Kasper

Fik endelig set Doctor Strange In The Multiverse Of Madness og jeg kan godt og godt sige at jeg var underholdt fra start til slut. Jeg er spændt på hvordan hele Marvel Cinematic Universe Udvikler sig. Der har været nogle rigtig gode film og så nogle interessante film. Glæder mig til næste Doctor Strange film.
I øvrigt så skal I blive til hele rulletekst-seancen er færdig og til lyset er helt tændt da der er noget efter rulleteksterne.

Jeg vil anbefale at man ser følgende film inden at man ser Doctor Strange 2:

X-Men film serien
Gerne Wolverine Trilogien
The Avengers filmene
Captain America Civil War
WavndaVision
Spider-Man No Way Home
Doctor Strange
Captain Marvel
What If?...
Inhumans
The Evil Dead
Evil Dead 2
Army Of Darkness.

Dette er et godt råd da man sikkert vil få mere ud af filmen.

Nanna

Så god, man kan virkelig se Sam Raimi har været med her, så anderledes end de andre marvel film (og det siges som en meget god ting) soundtrack var en af mine yndlings dele ved den her film også! Har set den 3 gange nu (:

Kristian

Bedre end nummer 1 :)

Husk POPKORN :))))))

Kristian

Super god Fantastisk Film…
Som er bedre end nummer 1….
Se den og bliv glad :)
Husk Popkorn :)

Heidi

Speciale effekterne fantastiske, men desværre er historien rodet og uinteressant. Spild af tid og penge. Kan ikke anbefales. Er ellers super fan af marvel og ikke mindst doctor Strange.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.