'Dirch' er et biografisk drama om den danske komiker Dirch Passer spillet af Nikolaj Lie Kaas.
Filmen følger ham fra han ikke meget mere end 30 år gammel, og allerede en myte. Med et blik, en enkelt replik har han publikum i sin hule hånd, og sammen med sin makker, sin sjæle ven, sin åndelige bror, Kjeld Petersen, er han på toppen af verden.
Alt hvad Dirch nogensinde har drømt om er virkelighed, han og Kjeld nyder livet som berømtheder til fulde. Endeløse byture, letlevende damer, og konstant arbejde. Men i kulisserne lurer dæmonerne.
Sceneskræk, druk, jalousi og spirende ambitioner om at spille seriøse roller kaster skygger i de to komikeres venskab. Snart er de skilt ad, og den konfliktsky, generte Dirch Passer må prøve at tage sit liv i egne skrøbelige hænder.
Lars Ranthe (Adams æbler) spiller makkeren Kjeld Petersen, og og den yderligere rolleliste byder bl.a. på Lars Brygmann som Stig Lommer, Morten Kirkskov som Ove Sprogøe, Martin Buch som Preben Kaas (Nikolaj Lie Kaas' far) og Peter Reichardt som Klaus Pagh.
Martin Zandvliet, der stod bag Applaus, har instrueret filmen 'Dirch'.
kino tv: Nikolaj Lie Kaas svarer på jeres spørgsmål om 'Dirch'
Rigtig flot film der er lavet om DIRCH
Nikolaj Lie Kaas gjorde det fremragende:-)
god film, og super godt skuespil fra Nikolaj Lie Kaas. lide kedelig i længden, da jeg nok ikke kender så meget til hans i tid i teateret, men mere i alle de film men har spillet. spændende at se hvordan hans liv har været :-)
Man lever sig totalt ind i historien, som er vanvittigt godt spillet af Nikolaj Lie Kaas - der må være et par priser på vej til ham. Også Lars Ranthne er god, så priser som bedste birolle må være klar når Robert, Bodil og zulu priserne skal uddeles. Dog er historien meget etbenet - vi mangler at få noget at vide om alle de film Dirch medvirkede i.
Jeg blev meget opslugt af filmen og hvor er flot filmet, lyssat, flotte kulisser
Jeg er nok en af de få der har oplevet Dirch Passer i hans storhed og glansfulde karriere på toppen af alle de film og revyer han deltog i inden han desværre døde.
Filmen om Dirch beskriver rigtig godt hans liv med op og nedture og hovedrollen spille Nikolaj Lie Kaas helt ud til finger-spidserne og med en fantastisk energi og udstråling.
Alle fagter - små bevægelser og ryk er nøjagtig som at se Dirch Passer himself - det eneste Nikolaj mangler er han volume - men nærmere personudførelse af Dirch kan ikke spilles bedre end Nikolaj Lie Kaas - stor ros til ham for det.
Lars Ranthe spiller også rollen som Kjeld Petersen helt fantastisk og kom selv med ideer til klip i filmen og fyldte rollen flot ud. Alle andre skuespillere m.v. gav som hovedrolle indehaverne hele deres sjæl i at få lavet en rigtig god og beskrivende film om Dirch Passer og hans næreste venner og familie og kan klart anbefales alle at se.
Efter at have set filmen må den straks købes når den kommer i salg - den bliver et glædeligt gensyn med hele Danmarks Dirch Passer der døde i den scene som Kim Larsen - som desværre aldrig blev filmet og gemt i arkiverne og kan stadig huske efter at have set revyen i Tivoli i september 1981 at jeg havde så ondt i alle lattermusklerne i ansigtet at det tog mig flere timer efterfølgende at få ansigtet tilbage i rette folder igen - en oplevelse jeg aldrig glemmer fordi Dirch gav den hele armen og jeg dengang tænkte at den energi og kraftudfoldelse han gav i rollen - det kunne han ikke blive ved med - og det blev desværre hans endeligt. Nikolaj Lie Kaas beviser med sin rolle som Dirch Passer at han med respekt og ære giver Dirch den største hyldest som han fortjente.
Om det er fordi jeg er for ung, og aldrig har set Dirch Passer i levende live skal jeg ikke kunne sige, men filmen ramte helt forbi! Det var meget forvirrende at holde styr på personer og tidsforløbet, der til tider tangerede til at blive lidt for kedelig og langtrukken...
Dog er der én scene i filmen der virkelig ramte plet og fik tårer frem i øjenkrogene!
Alt i alt - nu er den set og selvom den ikke lige var mig skal roserne helt klart gå til Nicholai Lee Kaas for sit ubeskrivelige dygtige fortolkning... jeg håber han vinder en masse priser!!!
Glæder mig til at se den for har hørt at den skulle være rigtig god og at Nikolaj lie kaas er super god til at spille dirch:)
glæder mig til at se den med STINE Q:D
Vil anbefale alle at se Dirch filmen, bare fordi det er en must see.
Jeg har stadig svært ved helt at vide, hvad jeg skal synes, men alt i alt gennemført - men meget dyster. Der var god mulighed for at sætte sig ind i de mange dilemmaer. Som andre mener jeg også, at Dirchs ønske om mere seriøst skuespil blev omgået lidt for let, men dog virkningsfuldt.
Jeg kunne godt have brugt lidt tidsangivelser og til tider synes jeg, at der blev lavet mange spring men uden videre forklaring.
Filmen formåede dog osse med en enkelt scene at ramme mig helt ind i hjertekulen.
Personligt fandt jeg slutningen helt malplaceret.
Alligevel er den godt skruet sammen og der leveres nogle virkelig gode skuespilpræstationer
Bruger anmeldelser (132)
Skriv din egen anmeldelse