Cookie- og Privatlivspolitik

Die Hard (1988)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 11 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Die Hard
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning
|
Die Hard

Actionfilmen 'Die Hard' er en af de mest populære i sin genre. 

Juleaften rejser politimanden John McClane (Bruce Willis) fra New York til L.A. for at tale med sin fraseparerede kone, der arbejder for den japanske Nakotomi-koncern. 

Men pludselig vender julestemningen til rædsel, da 12 svært bevæbnede mænd trænger ind og forlanger adgang til boksen, hvor der ligger for 640 millioner dollars letomsættelige obligationer.

Det eneste de topprofesionelle mordere ikke har taget højde for er John McClane.

Med sin hårdtslående blanding af spænding og ironi blev ‘Die Hard’ bedstefar for en hel bølge af actionfilm.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (126 votes)
5.2
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frank

Mesterværk

Carl

Die Hard er en utrolig underholdende film. Lige fra de kække bemærkninger, tyranniske skurke, fede skudueller, vilde eksplosioner, fede nævekampe, humoren og John McClane i midten af det hele! Die hard er en af de bedste af sin genre (hvis ikke den bedste). Den fik tre efterfølgere, som nogle mener (ikke mig) ikke er den første værdig. Den var en kæmpe succes i biografen og fik faktisk en masse gode anmeldelser! Den blev nomineret til 4 Oscar's heriblandt Best Film Editing. Den dag i dag bliver den stadig anset som en af de bedste actionfilm, der nogensinde er blevet lavet!

John McClane er den forkerte mand, på det forkerte sted og det forkerte tidspunkt. Han havde egentlig bare tænkt sig, at møde hans separerede kone Holly i L.A. og fejre jul sammen med hende ved en firmafest. Planerne bliver ændret drastisk da en gruppe europæiske terrorister ledet af den koldblodige Hans Gruber, tager alle gæsterne som gidsler, heriblandt Holly, og barrikaderer sig i højhuset. McClane som formår at snige sig op på en anden etage end terroisterne, så han, sammen med politiet på jorden, er den eneste til at sætte en stopper for terroristernes planer.

Handlingen er helt eminemt, og lader dig sidde i spænding med dit hjerte op i halsen. Die Hard formår at holde din opmærksomhed fanget under hele filmen, hvilket er et af denne films mange gaver. En af de helt specielle ting ved denne film er, at den stort set kun foregår et sted!

Filmen i sin helhed er klippet godt sammen, og lyden er også god for den tids film.

I dag kan man lave en masse utrolige ting med en computer og en film, men det kunne man ikke den gang. Så ud fra det faktum, kan man kun rose alle de eksplosioner og Special Effects der er i filmen (nomineret til Oscar for Best Effects, Visual Effects)!

Koreografien og skudduellerne er faktisk rigtig godt lavet. Det hele ser dejlig flydende ud når man ser filmen.

Har valgt at gå de fleste skuespillere igennem, da alle gør det godt.

Oprindelig skulle enten Arnold Schwartzenegger eller Sylvester Stallone have spillet John McClane, men da de begge takkede nej, måtte dem der lavede filmen gå til en mindre kendt skuespiller...nemlig Bruce Willis. Da filmen var en kæmpe succes slog Willis virkelig gennem med denne film! Alle de kække one-liners, de mange bandeord til skurken og at være ligeud badass gjorde ham til den perfekte John McClane!

Alan Rickman som senere er kendt for Robin Hood: Prince of Thieves og Harry Potter-serien er en formidabel skurk, som Hans Gruber. Den mening bliver delt af anmeldere, såvel som publikum! Hans Gruber er koldblodig, blodtørstig, grådig, tyranisk, har ingen sympati for andre end sig selv og får publikum til at hade ham, og samtidig nyde at han har alle kendetegnene for en god skurk. Alan Rickman i en af sine absolut glansroller. Alan Rickman som Hans Gruber er personligt en af mine yndlingsskurke!

Bonnie Bedelia er også god som McClanes kone. Ikke en af de karakterer man lægger mest mærke til, men hun gør det godt, i den tid på skærmen, hun får!

Karl er Hans Gruber's højre hånd og spillet af den afdøde Alexander Godunov. Til forskel for mange andre, store håndlangere i film, lægger man ekstremt meget mærke til Karl! Det sker sjældent, men samtidig med at han er Gruber's næstkommanderende, fungerer han også som en vigtig "nr. 2 skurk" der rent faktisk gør en forskel og betyder noget for historien. Godunov spillede scenerne med den blodtørstige Karl rigtig godt, og gør Karl til endnu en god skurk i denne film!

Reginald VelJohnson er også ekstremt sjov som McClane's fungerende ven, Al Powell, nede på jorden som har omringet bygningen på jorden! Samtalerne mellem McClane og Powell er som regel ret sjove!

Hart Bochner som den alt for kække Harry Ellis, en kontoransat i Holly's firma. Alt ved den mand er bare irreterende, og det betyder jo Bochner gør det godt!

William Atherton som den sleske journalist, Richard Thornburg, som bare vil have en god historie. Den mand er sgu noget af et svin! Hvilket vil sige at Atherton gør det godt!

Den afdøde Paul Gleason som den pompøse politiinspektør, som har ansvaret for at kommunikere med terroisterne. Gleason gør det godt som endnu en af de irreterende karakterer i Die Hard!

James Shigeta som Joe Takagi, Holly's chef. Spiller godt, men ikke specielt vigtig for historien!

Theo, terroristernes teknik ekspert, spillet godt af Clarence Gilyard Jr. Ikke specielt farlig, er kun med fordi han kan hacke koder og computere

Og sidst men ikke mindst... Argyle! Spillet af De'voreaux White! Ikke en af de vigtigste karakterer, men han er da meget sjov at høre på!

Alt ved Die Hard er bare fantastisk, skuespillet, instruktøren, manuskriptforfatterne og alle andre er alle med til at gøre denne film til en velkendt klasikker! En af mine personlige favoritter!

8/10

Yipee-ki-yay Motherfucker!

Line FS

En film man ikke kan få nok af! Den er fed hver eneste gang! Elsker Die Hard serien, men 1'eren må nok alligevel altid være den bedste. Fantastisk skuespil!

dippegalantuser/922792

Desværre er filmen begyndt at se bedaget ud, men det er stadig en film i toppen af poppen nogle år endnu. Fyldt til randen med smart-ass kommentarer og fantasifulde måder at slippe af med bad guys på, tåler den altid et gensyn.

Wayne

Overdrevet, ja - men for fanden den holder stadig til et gensyn. Har du den ikke i reolen? så skaf den.

S. Rico

God gedigen top underholdning - the Willis way!

Jakob

Helt klart en af de bedste film til dato - hvis ikke DEN bedste. Bruce Willis skal ligesom i 2, 3 og 4'eren bekæmpe terrorister. Denne gang er det i et højhus hvor han som sædvanlig er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Kun en ting at sige: FANTASTISK!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.