Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Der kommer en dag

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en alvorsfuld, barsk og socialrealistisk grundstemning. Den indeholder talrige scener, hvor børn udsættes for grove ydmygelser, fysiske og psykiske afstraffelser og seksuelt misbrug. I flere scener får to hovedfigurer på hhv 10 og 13 år så voldsomme tæsk af voksne, at de i flere tilfælde er i livsfare. I én scene er en dreng blevet voldtaget, og man ser ham blodig på et badeværelse i færd med at vaske sig. I en anden meget ubehagelig scene får to dybt ulykkelige børn først bank af en ukontrolleret voksen, hvorefter børnene med vold tvinges til at spise deres aftensmad. Selvom hovedfigurerne er stærke og handlekraftige, og fortællingen også rummer elementer af varme og venskab, vurderes filmen at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
21.04.2016
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Der kommer en dag
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Babybio, Seniorbio, Strikkebio, Babybio - med danske undertekster
|

Dramaet 'Der kommer en dag' foregår i 1967 og handler om de uadskillelige brødre, Elmer på 10 og Erik på 13. Drengene er blevet anbragt på børnehjemmet Gudbjerg, efter deres enlige mor har fået en alvorlig sygdom.

På Gudbjerg anvendes dels traditionelle metoder for at få de mere eller mindre utilpassede unge til at makke ret, men også vold og ydmygelse er hverdagskost. Forstanderen går forrest i den overdisciplinerede behandling af eleverne, og han udøver sin magt uden nåde. Chokket er stort for Elmer og Erik, der dog har troen på noget bedre, og sammen begynder brødrene at planlægge deres flugt.

Filmens Gudbjerg er baseret på hændelserne i det virkelige børnehjem, Godhavn, hvor behandlingen af drengene har været så brutal, at nogle af de tidligere elever har lagt sag an imod staten. Det danske drama kan sammenlignes med film som Det forsømte forår og Ondskab, men midt i al det grumme befinder sig også en fortælling om håb og fantasiens uknækkelige kraft.

Hovedrollerne spilles af spillefilmsdebutanterne Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt, mens Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Lars Ranthe, Søren Sætter-Lassen, Sonja Richter og David Dencik også medvirker.

'Der kommer en dag' instrueres af Jesper W. Nielsen, der tidligere har stået bag Okay. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1478 votes)
5.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det er en stærk film. Barsk og hjerteskærende. Men bliver trist og vred og forknyt over uretfærdigheden [...]. Men også opmuntret af den styrke drengene rummer. De er håbet om i morgen." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "'Der kommer en dag' er en vigtig og meget rørende film, men også til tider barsk, og jeg synes, den indtil videre er årets bedste danske film." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Et dragende, fascinerende og benhårdt (film)værk for nu at sige det ligeud." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "[Der] er noget alt for arrangeret ved ’Der kommer en dag’, at et stykke brutalt Danmarkshistorie er blevet mast gennem en skabelon og dermed har mistet sit særkende og muligheden for at se vigtige emner som opdragelse og respekt for individet fra en ny vinkel." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Der er ingen tvivl om, at 'Der kommer en dag' fortæller en grusom historie, som fortjener vores opmærksomhed. Men filmen snubler i sine egne gode intentioner." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er kedeligt. Alle spiller godt, men med en begrænset indre historie at fortælle." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er svært at se filmen med knastørre øjne. Og man bærer den med sig i maven og hjertet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Indumind

Har set filmen idag - jeg troede at jeg var forberedt på, hvor barsk den er - det var jeg ikke - sidder tilbage med magtesløshed. Jeg har svært ved at kapere den forfærdelige måde som vi i Danmark behandlede børnehjemsbørn på. Men tak for den indsigt jeg har fået. Tider ændre sig - heldigvis - jeg tænker - var de virkelig ikke klogere dengang.... Til Jer som har været udsat for dette - jeg ønsker det bedste for Jer.

Elzbieta

En fantastisk, barsk og trist film som viser os en flok psykopater sadister og pædofile, der desvære alt for ofte har passet børn.Det skete i helle verden uanset religion, og blev skjult og dækket og forsvaret. Heldigvis kan vi nu snakke om det problemer og straffe de ansvarlige.Jeg blev meget røret over de unge drenge mod i slutning. Det kan jeg godt lide.

lisa

Mikkelsen spiller fantastisk og man bliver rystet over det kan lade sig gøre at behandle børn sådan ...

Line FS

Filmen tager fat i et virkelig vigtigt emne, og fortæller en spændende og interessant historie. Fortællingens udformning, og udtryk halter dog en smule. Filmen taler til tider ned til sit publikum og er lidt naiv, samtidig med at den behandler og fortæller en virkelig alvorlig og barsk historie. Det er en mærkelig balance, som ikke rigtig fungerer. Nogle gange tror jeg at jeg ser Busters verden, og nogen gange en voksenfilm.
Filmen formår heller ikke at gå helt ind og berøre mig. Noget jeg virkelig forventer af en film som denne. Den er for poleret og romantisk... jeg ved ikke om det er fordi den prøver for meget. Men det er ærgerligt.
Så har filmen også en af verdenshistoriens mest irriterende og ligegyldige fortællerstemmer, som kører som en voice over hen over filmen. STOP!!

Skuespillet er til gengæld helt i top, Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl er fantastiske! Det samme er de to unge hovedroller! Dygtigt stykke skuespilarbejde.

Og så en stor klapsalve for at filmen har GOD LYD!! Og det faktisk lyder naturligt når de taler, og ikke som om en har stået i et lydstudie og talt dårligt henover bagefter. Det sgu en fantastisk oplevelse.

Simone

Rigtig god film, på trods af den er barsk.
Den er absolut anbefalelsesværdig, dog tror jeg det er en film man umiddelbart kun har brug for et se en enkel gang.

Ann-Britt

"en film man umiddelbart kun har brug for et se en enkel gang."
ENIG!

;)

(men god! og godt spillet)

G-force

...hvor jeg fik set denne mesterligt fortalte film, om to drenges barske oplevelser på et børnehjem. Det er en rørende, rystende og desværre nok også en realistisk skildring af hvad der skete på børnehjem i Danmark for ikke så lang tid siden. Skuespillet er perfekt fra alle, børn som voksne, og det bliver 6 stjerner herfra.

Niels Oleuser/331700

Giver stof til eftertanke

Ann-Britt

Jeg og en god ven var inde og se filmen Der kommer en dag i fredags, og den var lige så slem, som jeg havde ventet det eller måske lidt værre?
Scenen ved julemiddagen lever især i bedste og rystende erindring :(
Min ven var opløst i tåre, mens jeg næsten havde ondt i armene af at knuge dem hårdt.

Jeg havde på forhånd set, at filmen ville vare knapt 2 timer, og jeg sad ikke et sekund og tænkte, er tiden ikke snart gået. Jeg blev derimod overrasket over, at den havde varet så længe, da vi forlod biografen (i DYSTER tavshed) for det følte jeg som sagt på intet tidspunkt.

Alle spillede fremragende! Men på trods af det, er jeg ikke sikker på, at den kommer hjem til DVD samlingen til sin tid. Tror én visning var, hvad jeg kan klare :/

Maria

Det er sjældent, at jeg giver en film 6 ud af 6 stjerner, men her er det virkelig en film der er så medrivende, så barsk, men alligevel forfærdelig at se på én gang. Var flere gange ved at fælde en tåre fordi jeg slet ikke kan tåle at se på børnemishandling og her er det jo børnemishandling af den groveste slags. Den gjorde direkte ondt i hjertet at se.

Skuespillerne gør det jo til topkarakter, men hvis man er en sart sjæl er dette nok ikke filmen man skal vælge. Den kan klart anbefales uden at den er specielt sjov at se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter