Cookie- og Privatlivspolitik

Den skaldede frisør

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
06.09.2012
| |
1 time 57 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Den skaldede frisør
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Filmen 'Den skaldede frisør' er Susanne Biers nye, romantiske komedie. Trine Dyrholm spiller frisøren Ida, der oven på et succesfuldt forløb med kemoterapi er ved at komme ovenpå igen.

Men hendes tilværelse vendes på hovedet igen, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge og knap så kvikke Thilde (Christiane Schaumburg-Müller). Og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i sydlandske omgivelser i Italien.

I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), en fortravlet og lidt følelseskold forretningsmand, som alligevel begynder at se noget i den forvirrede Ida.

Det hele kulminerer under det italienske bryllup, der samler alle implicerede under ét tag til en begivenhedsrig fest.

Susanne Bier vender tilbage til den romantisk komedie med 'Den skaldede frisør', og hun har scoret tidligere James Bond-stjerne, Pierce Brosnan, til en af hovedrollerne.

Sidste gang, Bier forsøgte sig i den romantiske genre, var med 'Den eneste ene', der solgte 848.000 billetter i 1999.

'Den skaldede frisør' er en del af Biografklub Danmark.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1668 votes)
4.6
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en varm film med et rigt persongalleri. I modsætning til amerikanske romantiske komedier, der altid partout skal binde alle løse ender så fint sammen til sidst, er der her plads til om ikke uforudsigeligheder så i det mindste myldrende liv, der minder om virkeligheden." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... først og fremmest bæres filmen af Trine Dyrholm. Hun er eminent... 'Den skaldede frisør' [er] fuld af filmisk overskud og glæde." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... desværre er mange af rollerne karikeret langt ud på folkekomedie-niveauet... Hvilket betyder at ’Den skaldede frisør’ aldrig finder den svære balance mellem den lette komedie og den romantiske alvor. Man tror simpelthen ikke et sekund på historien – heller ikke inden for fiktionens usandsynlige rammer. Og derfor bliver det hele i den sidste ende ret ligegyldigt." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Trine Dyrholm er endnu en gang strålende, og hendes præstation er fundamentet for, at filmen opleves så vellykket, som den gør." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... ikke ubetinget knirkefri fra start til slut, men mange charmerende og syrlig-sjove scener afvikles effektivt og fornøjeligt." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mette

Jeg glæder mig så meget til at se den! :D Det bliver forhåbentlig en helt fantastisk og sjov oplevelse!

Lisauser/583955

Bier har gjort det igen, Brosnan charmer sig igennem det skønne italienske landskab og Dyrholm spiller troværdigt som den skallede frisør.
Man kan kun gå i af biografen let om hjertet og med troen på at den store kærlighed nok skal være et sted derude.

Wayne

Bier skal nok få det bedste ud af det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.