Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

De tre musketerer

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
13.10.2011
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Three Musketeers
|

'De tre musketerer' er Paul W.S. Andersons fortolkning af Alexandre Dumas' kendte fortælling.

D'Artagnan (Logan Lerman) er en ung, frembrusende fyr, der slår sig sammen med de tidligere legendariske, men nu uheldsramte musketerer, Aramis (Luke Evans), Porthos (Ray Stevenson) og Athos (Matthew Macfadyen).

De må stå sammen - alle for én - for at besejre en smuk dobbeltagent og hendes onde arbejdsgiver, der vil overtage den franske kongetrone og starte en krig i Europa.

'De tre musketerer' har været filmatiseret en del gange, men den nye version byder på 3D og er instrueret af Resident Evil-bagmanden Paul W.S. Anderson.

Danske Mads Mikkelsen spiller skurken Rochefort, Milla Jovovich (Resident Evil) er Lady De Winter, Christoph Waltz (Inglourious Basterds) kardinal Richelieu, og Orlando Bloom spiller Herugen af Buckingham.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (198 votes)
4.3
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... langtfra en perfekt film, men skønhedsfejlene er tilgivelige, fordi det ganske enkelt er en film med god gammeldags gang i den og veloplagte skuespilspræstationer i både små og store roller... Ingen involverede synes på noget tidspunkt at tage hverken sig selv eller historien alt for alvorligt, og det bør vi som tilskuere heller ikke gøre. Det gælder bare om at tage 3-D brillerne på, stige om bord på rutchebanen og så ellers nyde turen. " (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... takket være det lamme manuskript og skuespillets mangel på dybde ender dét, som kunne have været årets 3D-oplevelse, paradoksalt nok med, at man forlader biografen med en flad fornemmelse." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "... visuelt virkeligt veloplagt - og for en gangs skyld kommer 3D-effekten til sin ret - bl.a. i en svimlende flot fægtescene mellem D'Artagnan og Rochefort." (Kirstine Krefeld)

  • Jyllands-Posten

    "Filmen vises i 3D-format - sikkert for at hive tilskuere i biografen - men formatet er ingen kunstnerisk berigelse, hverken æstetisk eller kreativt, og virker kun en smule kuriøst. Men film af den art skal der også være plads til. Den er hverken voldelig eller vulgær, heller ikke nedladende eller sarkastisk, men som eventyr ret så triviel." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Det hele er for glat og overfladisk, og handlingen har svært ved at holde fokus på Dumas' fortælling, som konstant forstyrres af latterlige sidehistorier..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Purister kan klage, men filmen har hjertet på det rigtige sted. En ny tid tolker det klassiske stof i sit eget gebrokne slang af et filmsprog. Det er vel, som det skal være. Jeg var i hvert fald godt underholdt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thanhyduy

Kan huske den gamle film og børgerne så nu glæder jeg mig mega meget til at se den!

Catuser/488452

Tillykke, W.S. Anderson, det er lykkedes dig at ødelægge en ellers så god historie.
Godt nok ser kostumerne og effekterne suveræne ud, men helt ærligt. Jeg kan slet ikke se hvorfor en historie der har så godt et plot og så gennemførte karakterer skal udsættes for dette her. Det er virkelig en skam, for essentielt leder det her til, at man ikke længere kan huske musketerene som andet end super-assassins fra den der film.
Øv øv øv!

Reimer

Svaret er da relevant hvis han vil vide hvilken rolle Mads Mikkelsen har i filmen?

Hvis han kan huske den film de nævnte skuespillere så ved han vel også hvem den onde kardinals højre hånd er? (kan ikk lige huske hans navn)

Nils

Du har hørt om IMdb (www.imdb.com), ikke? Der kan du få svar på alle dine spørgsmål :-). Ikke at at Reimers svar (staves 'Rochefort') er forkert - om end jeg ikke rigtigt fatter hvad første del at svaret har af relevans...

Mht. filmen, så synes jeg godt nok at traileren ser lidt for åndet ud. Ikke nok med at det er 117 filmversion indspilning af romanen, men det ser også ud til at at Paul W.S. har forsøgt at gå i Guy Ritchies fodspor og lave en opdateret version af TTM, ligsom GR gør det med Sherlock Holmes. Desværre ser det bare ud til at W.S. er kartet helt ud i overdrivelserne. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, indtil nu har vi jo kun set 84 sekunders mix af filmen. Lad os nu se, når filmen dukker op!

Reimer

Hvis du kan huske filmen med Keifer Sutherland, Charlie Sheen, Oliver Platt og Chris O'Donnel som D'Artagnen. Så er Mads' rolle ham med klappen for øjet.. den onde højre hånd Rochfort. :)

Steenuser/813188

Hvilken rolle har Mads Mikkelsen i denne film?

Horsi

Hmm. Jeg ved ikke rigtig det ser mærkeligt ud med en sær blanding af det gamle og det nye tilsat en endenu mere sær blanding af det overnaturlige. De ser i hvert fald ud til at de er totalt ouvervindelige. Ja det er nærmest lidt James Bond agtigt med gammeldags men stadig ny opfundne for deres tid leveret af Q. Jeg kan på alle måder se en film der i den grad kan falde sammen som en punkte pindebreder. Men lad dog nyde gå for ret jeg vil evalurer igen når nogen i omgangskredsen har set den.

Stine

Uh, den ser god ud den glæder jeg mig til at se :) Og så er det jo også nogle super gode skuespillere der er med i :D

charlotte

må bare se den for det første elsker jeg de tre musketere og fore det andet er jeg stor Orlando Bloom fan så den skal bare ses;)

MicalaZitauser/915565

Jeg har altid været så vild med The Three Musketeers og jeg elsker at se den fra 1993 med Chris O'Donnell. Nu kommer den med nogle af mine ynglingsskuespillere! Og Logan Lerman som min ynglings karakter - D'Artagnan - får mig bare til at glæde miig ligesom de fans der raser op på scenen til deres ynglings sanger:) JEG KAN IKKE VENTE!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.