Chappie
Plakat for 'Chappie'

Chappie

15 år
2 t. 0 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Chappie
Premiere: 05.03.2015
Aldersmærke med vurdering: 15
Filmen har en actionpræget grudstemning. Den indeholder en række barske scener, hvor en robot med menneskelige følelser udsættes for voldelige overfald og mishandling. I andre scener ses mennesker der trues med mishandling eller kommer alvorligt til skade, samt blodige nedskydninger af mennesker. Da de voldelige og blodige optrin især skildres via nærbilleder og i slow-motion, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Distributør: UIP

Science fiction-filmen 'Chappie' er instrueret af Neill Blomkamp

Science fiction-filmen 'Chappie' foregår i et fremtidigt Johannesburg, hvor kriminalitet er blevet så udbredt, at politiet bruger robotter til at bekæmpe kriminalitet.

Den unge ingeniør Deon, der er ansat af et våbenfirma, har udviklet den yderst effektive og populære robotmodel, mens han i virkeligheden drømmer om at skabe en robot med kunstig intelligens og ægte følelser. Firmaets direktør nægter at støtte forsøgene, så Deon tager sagen i egen hånd og bruger den skrottede robot Chappie som førsøgskanin. Uheldigvis bliver Chappie og hans skaber kort efter kidnappet af de lokale gangstere Ninja og Yolandi, og Deon må nu modvilligt efterlade robotten, der stadig er i et form for babystadie, i den kriminelle underverden. 

'Chappie' er den tredje science fiction-film af den visionære sydafrikanske instruktør, Neill Blomkamp. Med sort humor, action og bidende realisme genbruger han grundideen fra District 9, men trækker denne gang lige så meget på andre klassiske genreværker som RoboCop, 'Short Circuit' og E.T.

I hovedrollerne ses Dev Patel, Hugh Jackman og ikke mindst bandmedlemmerne fra hip-hop-gruppen 'Die Antwoord'. Chappies stemme leveres af Blomkamps faste skuespiller Sharlto Copley. (copyright: kino.dk)