CPH:DOX 19 - Tiny Souls

85 min
Arwah Saghira
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Da Marwa var 9 år gammel flygtede hun med sin familie fra Syrien og strandede i Jordan. De forestillede sig at være i flygtningelejren et par måneder, men årene går. Den livlige Marwa er med sit åbne sind og egne ord en fri fugl, hævet over mure og pigtråd. Som alle andre børn er hun optaget af leg og intriger, sine venner, søskende og skolen. Den palæstinensiske filmskaber Dina Naser har fulgt hende i hele fire år, og man ser bogstaveligt talt Marwa vokse op fra barn til ung pige. Konflikter og alliancer er en del af hverdagen i lejren, men da et ondsindet rygte om hendes bror sætter familiens fremtid i lejren på spil, tager situationen en ny og uventet drejning. 'Tiny Souls' er skabt i øjenhøjde med sin helt fantastiske hovedperson og er lige så levende, nærværende og nysgerrig som hun selv er. Tempoet er med andre ord højt i Nasers enestående debutfilm, men ikke på bekostning af hverken opmærksomheden eller den overhængende alvor i Marwas og så mange andre flygtningebørns situation - tværtimod.

 

 

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: