CPH:DOX 18 - Welcome to Sodom

91 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Over 250.000 tons elektronisk affald bliver hvert år sejlet illegalt til Ghana for at blive genbrugt under nærmest apokalyptiske forhold. Her arbejder tusindvis af både børn og voksne med at splitte fladskærme, telefoner og laptops ad under åben himmel i et kunstigt og endeløst landskab af skrammel, mens andre udvinder kobber ved at smelte gamle kabler over åben ild. 'Welcome to Sodom' (som er titlen på en rapsang i filmen) placerer os lige midt i stedets mørke hjerte. Men det er arbejdernes stemmer, der fører os rundt i Sodom og sætter ord på de infernalske forhold. Det østrigske instruktørpar Florian Weigensamer & Christian Krönes har skabt en mørk og sensorisk film med en forgænger i landsmanden Michael Glawoggers 'Workingman's Death', men hvor den nærmest tidløse undergangsvision følges af et ekstremt presserende opråb til (og om) den tid, vi lever i netop nu. En tid, hvor den digitale udvikling lover os et stadig mere komfortabelt og problemløst liv, mens den immaterielle illusion om internettet skaber en blind vinkel, hvor alt Vestens giftige affald kan dumpes.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: