CPH:DOX 18 - Mrs. Fang

86 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Wang Bing er kinesisk dokumentarfilms førende kronikør af livet i udkanten af 'riget i midten'. En stædig og ensom skildrer af den marginaliserede underklasse. Hans nyeste film, der vandt hovedprisen på filmfestivalen i Locarno sidste år, kredser om en enkelt person og skildrer de sidste seks uger af en gammel kvindes liv. Fru Fang er døende, hendes skrøbelige krop rummer kun de sidste rester af et indre liv, der er forvitret af Alzheimers. Wang er fluen på væggen i det rum, hvor næsten hele filmen udspiller sig og et mylder af mennesker kredser om Fangs dødsleje, uden egentlig at ænse hende i hendes ubeskrivelige tilstand mellem død og levende. En tilstand, der - ligesom den minimale reaktion fra hendes omgivelser - efterlader én med spørgsmålet om, hvad menneskeligheden egentlig består i. En spartansk, men dybt gribende, intenst fysisk og ultimativt kosmisk oplevelse. Produceret i forbindelse med en komplet retrospektiv på Documenta 14.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: