CPH:DOX 18 - Maidstone

150 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Den amerikanske journalist, forfatter og professionelle provokatør Norman Mailer optog sin improviserede counter culture-satire 'Maidstone' på fem dage. Rammen er en tynd fiktion: Mailer stiller op som præsident! En chauvinistisk showman i Donald Trumps ånd, der samler virkelige Black Power-rebeller, hippier, unge skuespillerinder og det politiske establishement på et luksuriøst landsted i The Hamptons for at skabe larm om sin kampagne. Et galehus og et karnevalsk kaos dokumenteret som et stykke Direct Cinema i en tidskapsel af en film, som virkeligheden siden har indhentet. I dag er det ikke længere utænkeligt at høre USAs præsident sige ting som "I wish there were some way one could make bets on women. I wish women were horses. I'd be a multimillionaire."  Hvis der er en demokratisk dimension i Mailers eksperiment kommer den til udtryk mod slutningen af filmen, hvor arenaen forvandles til et forum og de medvirkende selv bliver hørt. Men Mailers fiktion kortslutter reelt først til sidst * spoiler alert! * i filmens fortsat chokerende finale, hvor den fjerde væg vælter og der udbryder et vildt slagsmål mellem Mailer og skuespilleren Rip Torn.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: