CPH:DOX 12 - The Pervert's Guide to Ideology

134 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Med Slavoj Zizek på en dialektisk rutsjebanetur igennem (populær)kulturens ideologiske underside. Hvem havde troet, at psykoanalytiske, dialektiske filmanalyser af 'The Sound of Music', 'A Clockwork Orange' og 'The Dark Knight' kunne være så underholdende? Ligesom i sin filmiske forgænger 'The Pervert's Guide to Cinema' anvender filosofiens intellektuelle rockstjerne Slavoj Zizek spillefilm som en prisme for sine psykoanalytiske samfundsdiagnoser. Gennem Zizeks snøvlende, men forføreriske monologer guides vi gennem populærkultur, filmklip og politiske begivenheder i en hæsblæsende to-timers tur udi ideologiens funktioner og skjulte mekanismer. 'We are always eating from the trash can of ideology,' som en af Zizeks mange sorthumoristiske one-liners lyder gennem filmen. Og Zizeks ultimative lektie fra psykoanalysen og fiktionsfilmen er, at vi i sidste ende selv må være ansvarlige for vores drømme. 'The Pervert's Guide to Ideology' er et absolut must for de cinéfile, men også for alle med interesse for kulturens forbindelse til politik og ideologier.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: