CPH PIX 2010 - Me and Orson Welles

114 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Det kan godt være, at mesterinstruktøren Orson Welles for længst har sagt farvel til verden, men verden bliver nok aldrig færdig med ham. Han efterlod sig nok film (færdige som ufærdige), anekdoter og myter til adskillige dokumentar- og mere eller mindre biografiske film. Denne er baseret på Robert Kaplows bog og smider en fiktiv teatertosset 17-årig i armene på Welles og hans teatertrup i den sidste hektiske uge op til premieren på den nu legendariske opsætning af Shakespeares 'Caesar'. Året er 1937, og Welles er blot 22 år gammel, men han er en kreativ tornado, der på sin vej ødelægger lige så meget, som han skaber. Han har netop høstet stor succes med sin opsætning af 'Macbeth' i Harlem, og hans mål er at skabe teaterhistorie med 'Caesar' - og det gør han. Den alsidige Richard Linklater ('Before Sunset') får en fuldstændig forrygende præstation ud af Christian McKay, og der er øjeblikke, hvor man glemmer, at det ikke er den rigtige Welles, man ser. Det skader selvfølgelig ikke, hvis man kender personer som John Houseman, Joseph Cotten og Norman Lloyd, men det er ikke nødvendigt for at lade sig forføre af filmens veloplagte tone.


Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: