Cool Cats

Kino.dk
(© Kino.dk)
Kino.dk
(© Kino.dk)
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Jazzlegenderne Dexter Gordon og Ben Webster på eventyr i 1960'ernes København. Damer, drugs og jazzmusik for fuld blæs i en swingende fortælling fra en svunden (jazz)tid. Der var et både geografisk og kulturelt ocean mellem New Yorks swingende storbystemning og den hjemlige ligusterhygge med krokus i haven og øller på bordet i 1960'ernes København. Så meget desto mere besynderligt er det, at to af jazzens allerstørste saxofonister skyllede op på den danske kyst i starten af 60'erne og igennem de næste mange år gjorde København til deres adopterede hjemby. 'Cool Cats' er historien om, hvordan Ben Webster og Dexter Gordon fandt et menneskeligt frirum fra hjemlandets racediskrimination og stofproblemer. Samtidig startede de to saxofon-ekvilibrister en musikalsk lavine, der gjorde København og især spillestedet Montmartre til europæiske hovedattraktioner inden for jazz. Igennem et dygtigt orkestreret arkivmateriale, som også tæller Ben Websters egne smalfilmsoptagelser fra hans tid i København, opruller filmen, hvordan vores egen lille storby ændrede og blev ændret af to af jazzens allerstørste ikoner med alt, hvad dertil hører af kvindelige bekendtskaber, venskaber, druk, stoffer og selvfølgelig masser af cool jazz.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: