Cookie- og Privatlivspolitik

CODA

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og varm grundstemning. Den indeholder enkelte let dramatiske eller konfliktfyldte scener, hvor hovedpersonerne er følelsesmæssigt oprevede og en enkelt scene med slåskamp. Da stemningen overvejende er positiv og venlig, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
04.11.2021
| |
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
CODA
|
Versioner: se alle
2D, Strikkebio, Babybio, Seniorbio
|
Coda plakat

Filmen 'CODA' er et drama om teenageren Ruby, der er den eneste i sin familie, som kan høre.

Ruby forsøger at balancere sin daglige skolegang med det hårde arbejde ved siden af, hvor hun hjælper sine døve forældre og bror med den økonomisk pressede fiskeriforretning. Selvom hun elsker sin familie, og gerne agerer tolk for dem, begynder hun at se et andet liv for sig.

Det går nemlig op for Ruby, at hun ikke bare har passion for musik, men decideret et uslebent sangtalent parat til at blive foldet ud. Nu må hun vælge imellem at udleve sin drøm eller fortsat bistå det udfordrede familieforetagende.

'CODA' står for Child of Deaf Adults, altså børn af døve forældre. Filmen er en engelsksproget genindspilning af den franske Familien Bélier fra 2014 og kombinerer det søde med det humoristiske og det dramatiske.

Som Rubys kærlige og herlige forældre ses Troy Kotsur og Marlee Matlin, hvoraf sidstnævnte er den eneste døve skuespiller til at have vundet en Oscar i sin rolle i 'Children of a Lesser God'.

Ligesom den Oscar-vindende Sound of Metal skildrer 'CODA' et liv, hvor hørelse og manglen på det samme spiller en afgørende rolle. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (36 votes)
4.8
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er fremstillingen af hende og familien, der gør den ellers lidt klæge film værd at se. og Måske se igen." (Sarah Iben Almbjerg)

  • Dagbladenes Bureau

    "I sine bedste øjeblikke - når Ruby synger, og billederne danser - skvulper man simpelthen over af filmisk glæde." (Casper Hindse)

  • Jyllands-Posten

    "At gøre stemmen og musikken til omdrejningspunkt i en film, der i høj grad handler om ikke at kunne forstå lyde, er en lille genistreg af Sian Heder, der opererer træfsikkert med alle de komplekse nuancer, der opstår, når kommunikationen i den grad udfordres." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Instruktøren Sian Hedder har lavet en humoristisk, hjertevarm og nogle gange sentimental coming of age-film, der får særlig gennemslagskraft, fordi den centrerer sig om en familie af døve." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Soundvenue

    "Coming-of-age-familiedramaet ‘CODA’ om en hørende teenagepiges forhold til sin døve familie er den ultimative crowdpleaser, der er så charmerende og gribende, at man glemmer, hvor usædvanligt det er at se døve karakterer og skuespillere på film." (Freja Dam)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
MOONuser/316583

En rigtig feel good movie. Karaktererne er velspillede og jeg var underholdt under hele filmen. En rørende, sjov og varm film❤️ 5 stjerner herfra

Happyuser/858735

Humor, hjerte og god musik - kan man forlange mere? En klar anbefaling herfra!

FilmFyr

CODA gør ikke meget for at skille sig ud, og du får præcis hvad du forventer.
På både godt og ondt.

Selvom at dynamikken i familien er velfungerende, så mangler jeg lidt mere kød på de individuelle karakterer.
Jeg følte at filmen fulgte den velkendte feel-good formular ret slavisk, og det gjorde den en tand for forudsigelig.
Jeg har ikke fået set Familien Bélier så jeg kan ikke sige hvor meget den læner sig op ad den i forhold til stil, men den havde svært ved at adskille sig fra flokken.

Og det er her hvor jeg er ambivalent, for selvom at filmen egentlig gør præcist hvad den lover, så har den ikke noget nyt at byde på, som ikke er set før så mange gange før.
Hvis filmens struktur havde været anderledes og et par af de unødvendige løse tråde var skåret væk, så ville filmen have fremstået en del skarpere, interessant og sågar mere rørende.

Så til trods at det er en fin og vellavet feel-good film, så må jeg erkende at den ikke ramte mig i den grad som filmen havde håbet på.

3 / 6 stjerner

Karina

Ligeså pragtfuld som den franske version♥️ Er vild med at man har holdt sig så tæt op af den rigtige version

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.