Cloud Atlas

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
14.03.2013
Originaltitel: 
Cloud Atlas
Spilletid: 
2 timer 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4
3.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (322 votes)

Resumé

I science fiction-filmen 'Cloud Atlas' kædes seks historier mere eller mindre sammen.

På en stillehavsø i 1850 møder notaren Adam Ewing (Jim Sturgess) en slave og en excentrisk doktor. I Belgien i 1831 stifter den unge Robert Frobisher (Ben Whishaw) bekendtskab med en kendt komponist og indleder et forhold til hans kone.

I 1975 kommer reporteren Luisa Rey (Halle Berry) på sporet af en atomkatastrofe i Californien takket været en vigtig kilde. I det nuværende England udsættes forlagschefen Timothy Cavendish (Jim Broadbent) for en række absurde hændelser.

I fremtiden udspørges klonen Sonmi~451 (Doona Bae) om sine skæbnesvangre handlinger, og i en endnu fjernere, dystopisk fremtid fortæller den gamle mand Zachry (Tom Hanks) om sine skelsættende oplevelser som ung.

'Cloud Atlas' er en ambitiøs filmatisering af David Mitchells ligeledes ambitiøse roman fra 2004, der sidste år blev oversat til dansk. Mange af de store skuespillere har mindst fem forskellige roller, og filmen veksler konstant mellem fortid, nutid og fremtid.

Science fiction-filmen, der med et episk snit behandler emner som hævn, religion og kampen for retfærdighed, er instrueret af ikke færre end tre instruktører, som tidligere har stået bag vidt forskellige film som Matrix-trilogien (Andy og Lana Wachowski) og 'Lola rennt' (Tom Tykwer).

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Cloud Atlas' forekommer på samme tid overforklaret og underforklaret, svævende og bastant i sine pointer. Den formår ikke i samme grad som romanen at involvere og aktivere tilskuerens tanker og forestillingsevne. Men trods alt er den nu ganske imponerende." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Til tider er filmen tæt på at fortabe sig i kostumer, genrebilleder og Tom Hanks' mange makeupper, men den har mod til at udfordre vores forventninger, og resultatet er en imponerende mosaik af en historie, hvor man kan blive ved med at finde nye sammenhænge." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Nogle perioder fungerer bedre end andre (jeg kan især godt lide Wachowskis Neo Seoul i 2144). Men de kommer aldrig rigtig til at spille sammen eller for alvor befrugte hinanden. Konstruktionen kommer ganske enkelt til at skygge for indholdet." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... er på mange måder alt for meget. En voldsom omgang selvforelsket, nyreligiøst bavl, der dog alligevel på grund af sin tydelige vision er værd at se." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Kunstnerisk er 'Cloud Atlas' blevet en heroisk fiasko. Som seværdig aktivistisk underholdning er den en ukuelig blanding af ufrivillig parodi og eventyrlig kampgejst." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Hvis man godt kan lide science fiction, hvis man godt kan lide personer, der går igen i forskellige tidsaldre, og hvis man godt kan lide det her store brede format, skal man se filmen. Men hvis man foretrækker en film med et lineært forløb, hvor man altid ved hvor helten går hen, så skal man måske vælge noget andet." (Søren Søndergaard)

  • Weekendavisen

    "'Cloud Atlas' ligner en Hollywoodfilm, men er skabt for tyske penge. Desværre har strukturen fyldt så meget, at man glemte indlevelsen under det hele." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Nikolaj

Jeg synes faktisk det er en fremragende film, der er fantastisk flot lavet. Og samtidig har en historie, som er interessant nok. Har man et liv efter døden? Er jo et spørgsmål man formentlig stiller sig selv, efter man har set filmen. Jeg er stort se også fanget af det hele i filmen, dog kan Jim Broadbents rolle som den gamle mand på plejehjem, nogle gange føles lidt for kunstigt. Man tror ikke helt på det, der sker med ham. Og det er lidt ærgerligt, ikke fordi det ødelægger historien, men det er bare knap så interessant at se på. Halle berry gør det fint nok, men der er nogle steder i filmen, hvor man ikke er helt overbevist over hendes præstation.

Men alt i alt fantastisk underholdende film, tankevækkende og pisse flot lavet.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

gør at vi aldrig får et rigtigt forhold til nogen af personerne. Ideen om reinkarnation er jo ikke fremmed i visse kulturer - men her, hvor vi får mixet det op over mange historier, der bliver det lidt for rodet.

Det er interessant, men ikke særligt vedkommende.

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Bjarke Friis Kristensen

Det er et stort og herligt komplekst projekt trekløveret Tom Tykwer, Andy Wachowski og Lana Wachowski har kastet sig over med Cloud Atlas. Et sirligt multiplot, der ikke alene favner over et stort persongalleri, men også tid og rum, mens skuespillerne oven i købet også påtager sig op til flere forskellige roller på kryds og tværs af tid – og ofte sminket til ukendelighed.

- Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=14566

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Sune

Fed historie, godt skuespil og mange handlinger på tværs af hinanden..

Filmen her fangede dog ikke mig på nogen måde.. Desværre.. Der manglede noget wow effekt og noget mere tilknytning til karaktererne , jeg aldrig fik..

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Obadia

Filmen er fantastisk flot lavet, og billedsiden er med til at fange en fra starten af. Handlingen er forvirrende og den efterlader en række løse ender som først samles op et godt stykke inde i filmen. Få minutters uopmærksomhed kan medfører store forståelsesmæssige udfordringer.

Filmen kan anbefales til de som ikke har noget imod flerstreget handlingsforløb, men en fortælling som i høj grad bliver fortalt baglæns med mange flashbacks.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Helle

Flot, storslået og godt skuespil, men alt for rodet til at fungere med alle de forskellige karakterer og skift i tid og sted. Jeg må indrømme, at jeg kedede mig. Jeg kommer nok ikke til at se filmen igen, men overvejer til gengæld at læse bogen.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Sonia

Filmen tabte mig lidt, alt for mange karakterer og alt for forvirrende.
Jeg skal nok se den igen, for at forstå den bedre..

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)
Christineuser/931558

Det var med spænding at jeg og nogle venner satte os for at se den, og jeg skal da love for at det er noget af en film man skal kunne følge med i fordi den er så kompleks... Men hold da helt op, hvor filmen tog kegler. Til trods for kompleksiteten som gjorde at nogle af delene af filmen kunne virke afbrudte og måske en smule usammenhængende synes jeg det gav filmen en spænding og var med til at holde interessen fangen. At den så tilmed putter små hints ind om hvordan historierne egentlig hænger sammen og samtidig bringer en masse ting til eftertanke eftersom der opstår visse dilemmaer og ideer om hvad et godt samfund egentlig er, løfter filmen op i utrolige højder, og jeg ender med at få en wauw-oplevelse. Man får lyst til at se filmen igen og se om der er flere hints og flere måder at se historierne som et hele.
Alt i alt, af en så kompleks og vanskelig film at være er resultatet fantastisk og jeg kan ikke lade være med at give den fuldt hus - skuespillet var ganske flot (også når man tænker på at de fleste skuespillere havde flere end bare én rolle at holde styr på) og plottet var gennemtænkt og imponerende. En særlig film der har fortjent alle 6 stjerner.

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)
Amanda

Filmen får klart sat nogle tanker igang - dog er filmen kompleks og præsenterer megen historie på kort tid hvilket gør at en del nok ikke vil kunne fange hele budskabet.
En film man sagtens kan se flere gange og gang på gang opdage noget nyt ved.
Jeg har givet den 5 ud af 6 stjerner grundet et fantastisk budskab - dog når det ikke helt ud til publikum.
Ellers er filmen lavet rigtig flot og man er underholdt gennem hele filmen!

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Daviduser/182575

Den er okay, men bestemt ikke velegnet til børn!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.