Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Captain Phillips

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende og angstpræget stemning. Den indeholder mange voldsomme scener med skyderi, trusler og mennesker i overhængende fare. I en scene oversprøjtes en mand med blod, da der skydes omkring ham. I en anden scene træder en barfodet mand på glasskår. Filmen igennem befinder hovedfiguren sig i en farlig og angstladet situation. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
24.10.2013
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Captain Phillips
|

I thrilleren 'Captain Phillips' er fragtskibet, Maersk Alabama, på vej til Mombasa i Kenya med en last på 17.000 tons, da skibet bliver bordet af en gruppe pirater 440 km ud fra den somaliske kyst.

Størstedelen af skibets besætning på 20 mand gemmer sig i maskinrummet, imens Kaptajn Richard Phillips og to andre bliver tilbage på dækket for at forhandle med piraterne.

Fra maskinrummet sætter besætningen imidlertid skibets drivkraft ud af spil og i frustration over den manglende navigation, beslutter piraterne at tage Kaptajn Phillips med som gidsel i en af Maersk  Alabamas redningsbåde.

'Captain Phillips' er baseret på de virkelige begivenheder, der ramte Mærsk-skibet i april 2009, og som resulterede i den første kapring af et amerikansk fragtskib i 200 år.

Titelrollen, som den hårdtprøvede Richard Phillips, spilles af den dobbelte Oscar-vinder, Tom Hanks, der tidligere har haft biografiske roller i film som Apollo 13 (1995) og Charlie Wilson's War (2007) og som for alvor er tilbage med en præstation så umiddelbart fremragende, at endnu en nominering synes sikker.

Instruktøren er den ofte politisk fokuserede Paul Greengrass, der efterhånden er mest kendt for sine to film om Jason Bourne, The Bourne Supremacy (2004) og The Bourne Ultimatum (2007).

'Captain Phillips' er baseret på en bog om hændelserne skrevet af Richard Phillips og Stephan Talty.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (532 votes)
4.9
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Captain Phillips' er en menneskeligt og politisk kompleks historie fortalt med både spænding og plads til eftertanke." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Det er en adrenalinpiskende thriller, der holder os i et jerngreb gennem 134 minutter, mens bølgerne i enhver forstand går højt." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Hollywood fra sin bedste og mest begavede side." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Dramaet realisme-retoucheres i sådan en grad, at vi er der med hele kroppen på det skælvende hav." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Han [Greengrass] lader bare proportionerne tale for sig selv, mens han bevarer en konstant spænding." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Jeg tror ikke, at jeg set Tom Hanks være så god før. Da filmen var slut, var jeg simpelthen rystet." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "'Captain Phillips' er spænding med hjerte og hjerne." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Andersuser/37649

Spænding fra start til slut, burde være en klart oscarvinder til Tom Hanks. Få virkelig et had til pirater, istedet for fængsel burde manden hældes overbord med tunge kæder omkring sig.

Danceboy45user/262916

Det er en fed film. Den giver et indblik i hvordan et pirat angreb kan forløbe. Den er godt filmet. Jeg følte mig godt underholdt. Og den skal helt klart ses igen på Blu ray.

Jeppe

'Captain Phillips' er baseret på de virkelige begivenheder, der ramte Mærsk-skibet i april 2009, og som resulterede i den første kapring af et amerikansk fragtskib i 200 år. En kæmpe præstation af Tom Hanks, der i særdeleshed for løftet karakteren op på et højere niveau. Ligeså er det med Debutanten: Barkhad Abdi, der via sin mimik viser en utrolig overbevisende rolle som pirat, med følelser og intellekt.

Læs flere anmeldelser på filmpuls.dk: http://filmpuls.dk/category/filmanmeldelser/

Jan Engel

Filmen starter som en bred film med menneskelige aspekter og baggrundsdækning og tillløb til forklaring på, hvorfor fiskerne i Somalia bliver pirater, men senere går filmen over til at blive en ren spændingsfilm. Det er lidt en skam, men spændingen er så til gengæld rigtig god. Dog kunne filmen godt have været 15 minutter kortere og det håndholdte kamera var alt for meget i brug og udvandede sin effekt mange gange og efterlod blot biografgængeren i svimmel tilstand. Skuespillet var rigtigt godt, også af somalierne.

filmkorn.dk

Paul Greengrass er en talentfuld instruktør, hvis greb om filmproduktionens virkemidler ikke lader sig nægte i "Captain Phillips", hvor alle elementer går op i en højere enhed. Det er solidt og godt håndværk fra ende til anden, med dig som tilskuer på kanten af sædet det meste af tiden, uden unødigt (melo)drama og storladne musikudladninger.

Tom Hanks spiller, med vanlig lethed og styrke i øvrigt, den erfarne Mærsk kaptajn Phillips, der får opdraget at styre skibet "Mærsk Alabama" sikkert fra A til B rundt om Afrikas Horn, et farvand der vrimler med farer, ikke mindst de frygtede pirater fra Somalia.

Læs flere anmeldelser på filmkorn.dk

Lau

Du må ikke snyde dig selv for den oplevelse som denne film er :)

Brian Lyngsøe Nilsson

Hold da k***, en film! Dejligt skuespil fra Tom Hanks der virkede meget virkeligt, men man får også en fint indblik fra hvordan det er at være somalierne og hvad der får dem til at gøre dette!

Jeg må tilstå at mine øjne var en smule fugtig i den sidste del af filmen (siger et han-kønsvæsen). :o)

Se den, se den!!!

Stump <3

Lang tid siden man har set noget til Tom Hanks og han skuffer ikke.
Man sad limet til stolen for der var handling hele vejen igennem.
Dejligt at komme ud af biografen og have set en kanon god film:)

Mikkel_en

Dette er en af de helt store film efter min mening.
du er fanget fra start til slut og keder dig på intet tidspunkt.

sammen spillet mellem Tom Hanks og Barkhad Abdi er helt utroligt og begge parter gør et utroligt overbevisende stykke arbejde.

under hele filmen føler man at man er en del af det hele pga. det hånholde kamera og dette gør helt sikket rigtig meget for filmen.

jeg ser utrolig mange film i biografen og den her fil kommer med 100% sikkerhed ind i min top 3 for hele 2013.

Klaususer/514989

yderst interessant, super spændende og fed afslutning
super præstation af Tom Hank. Lige til en oscar.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter